Legislator Case Law & Legislation
W20081027525 DK

Ukontrollabel arbejdstid, arbejdet hjemmefra, arbejdsgiver i udlandet

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Ukontrollabel arbejdstid, arbejdet hjemmefra, arbejdsgiver i udlandet

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Resumé

Medlemmet blev den 1. april 2008 ledig efter 37 års ansættelse.

Han blev opsagt på grund af virksomhedslukning pr. 31. marts 2006 og afvikling af samme indtil 31. marts 2008.

Medlemmet blev opsagt pr. 30. juni 2006, men ansættelsen blev flere gange forlænget.

I de sidste 6 måneder arbejdede han hjemmefra.

Ansættelsesforholdet var omfattet af Lederaftalen.

Medlemmet havde anført, at han det sidste halve år af ansættelsesperioden dagligt har stået til rådighed for arbejdsgiveren i normal kontortid fra kl. 8.00 til 16.00.

Endvidere havde medlemmet anført, at arbejdstiden for hans virkeområde i Økonomiafdelingen og i henhold til ordens-og arbejdsbestemmelserne daglig var fra kl. 8.00 til 16.00 med en halv times frokost, dog til kl. 15.00 hver anden fredag.

Direktoratet fandt, at medlemmets arbejdstid måtte anses for ukontrollabel.

På ankenævnets forespørgsel har medlemmet oplyst, at det ikke ville være muligt i dag at fremskaffe de for Økonomiafdelingen gældende ordens-og arbejdsbestemmelser, idet virksomheden er lukket.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid måtte anses for kontrollabel.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid var fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for ham og arbejdsgiveren.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at ansættelsesforholdet var omfattet af Lederaftalen, som er en overenskomst mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation.

Det fremgår af Lederaftalen, at lederens arbejdstid følger den for virkeområdet gældende arbejdstid.

Medlemmet havde oplyst, at arbejdstiden for hans virkeområde i Økonomiafdelingen var fastsat i virksomhedens ordens-og arbejdsbestemmelser.

Det var imidlertid ikke i dag muligt at fremskaffe disse bestemmelser, idet virksomheden er lukket.

Ankenævnet fandt, at det forhold, at man ikke i dag kan indhente de gældende ordens-og arbejdsbestemmelser, ikke skulle komme medlemmet til skade.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres arbejdstid for XXX må anses for kontrollabel.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 22. maj 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det fremgår af reglerne, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Arbejdstiden anses også for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Arbejdstiden anses endvidere for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Hvis arbejdstiden - ud fra ovennævnte ikke - anses for kontrollabel, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af 6 kriterier, der er opregnet i § 3 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Ankenævnet finder, at Deres arbejdstid skal anses for kontrollabel.

Ankenævnet finder, at De var fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid var fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og arbejdsgiveren.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at ansættelsesforholdet var omfattet af Lederaftalen, som er en overenskomst mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation.

Det fremgår af Lederaftalen, at lederens arbejdstid følger den for virkeområdet gældende arbejdstid.

De har oplyst, at arbejdstiden for Deres virkeområde i Økonomiafdelingen var fastsat i virksomhedens ordens-og arbejdsbestemmelser.

Det var imidlertid ikke i dag muligt at fremskaffe disse bestemmelser, idet virksomheden er lukket.

Ankenævnet finder, at det forhold, at man ikke i dag kan indhente de gældende ordens-og arbejdsbestemmelser, ikke skal komme Dem til skade.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

XX

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

–

De siden 14. januar 1971 har været ansat ved samme arbejdsgiver,

–

der er en ansættelseskontrakt fra 14. januar 1971,

–

De den 5. april 2001 fik ny stilling som kontorchef hos arbejdsgiveren,

–

De ved brev af 16. december 2005 blev afskediget til fratrædelse den 30. juni 2006,

–

De ved brev af 1. juli 2006 blev genansat, og at De herefter flere gange fik forlænget Deres ansættelse,

–

De på ledighedserklæringen har oplyst, at årsagen til arbejdsophøret var virksomhedslukning pr. 31. marts 2006 og afvikling af samme indtil 31. marts 2008,

–

virksomhedens bygninger blev solgt den 1. oktober 2007,

–

De i de sidste 6 måneder af ansættelsesforholdet arbejdede hjemmefra,

–

De over for a-kassen har oplyst, at Deres chef sad i Bruxelles og at han ikke havde haft mulighed for at kontrollere Deres arbejdstid,

–

ansættelsesforholdet var omfattet af Lederaftalen,

–

Lederaftalen vedrørende arbejdstiden henviser til den for virkeområdet gældende arbejdstid,

–

det fremgår af lønsedlerne at De fik løn for 160,33 timer,

–

De har oplyst, at arbejdstiden for Deres virkeområde i Økonomiafdelingen og i henhold til ordens-og arbejdsbestemmelserne daglig var fra kl. 8.00 til 16.00 med en halv times frokost, dog til kl. 15.00 hver anden fredag, og

–

De har oplyst, at det ikke vil være muligt i dag at fremskaffe de for Økonomiafdelingen gældende ordens-og arbejdsbestemmelser, idet virksomheden er lukket.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

–

§ 59, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§§ 3 og 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§§ 1 og 4 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Kontrollabel arbejdstid

§ 3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

Stk. 5.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

1)

Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2)

Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6)

Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Stk. 3.

Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene.

Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer.

For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 1.

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3.

Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder for et deltidsforsikret medlem, som har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer pr. uge.

Stk. 3.

Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

KEN#LOKDOK23 2008 10275 Historic

Hvornår opgøres overskydende timer

§ 4.

Der skal opgøres overskydende timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →