Fortsat svig trods politiets påtaleopgivelse

Fortsat svig trods politiets påtaleopgivelse

Resumé

Fortsat svig trods politiets påtaleopgivelse

Medlemmet var overgået til efterløn den 29. maj 2005 fra arbejdsløshedsdagpenge.

I forbindelse med en skattestikprøve for indkomstårene 2004 og 2005 fandt a-kassen, at medlemmet skulle tilbagebetale 76.367 kr., og indstillede, at medlemmet skulle have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

A-kassen modtog nye oplysninger inden klagefristens udløb og traf på den baggrund en ny afgørelse, hvor a-kassen fandt, at medlemmet skulle tilbagebetale 55.561 kr., og at hun skulle have en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Medlemmet henviste til, at hun led af skemafobi, og at dette udmøntede sig ved, at hun havde meget svært ved at udfylde et skema.

Medlemmet oplyste i øvrigt, at de gange hun havde været timelønnet eller fastansat, havde hun troet, at oplysningerne automatisk blev overført til A-kassen, og at hun derfor ikke behøvede oplyse om dette arbejde.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at der var tale om svig, og Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse.

Efter at nævnet havde truffet afgørelse, opgav politiet videre påtale, bl.a. fordi a-kassen i sin anmeldelse anførte, at a-kassen fandt, at medlemmet talte sandt og ikke havde haft til hensigt at begå svig.

Arbejdsmarkedets Ankenævn besluttede at genoptage sagen, men fastholdt, at der var tale om svig, fordi medlemmet havde oplyst om nogle arbejdstimer, men ikke alle arbejdstimer i alle arbejdsforhold.

Nævnet fandt derfor, at medlemmet vidste, at hun skulle oplyse om arbejdstimer.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet kendte til sit handicap i forhold til at udfylde skemaer, men undlod at tage højde for dette, hvorved hun bevidst havde givet a-kassen urigtige oplysninger.

Endelige fandt nævnet, at politiet ikke kunne komme til anden beslutning, eftersom a-kassen i anmeldelsen samtidig meddelte, at a-kassen fandt, at medlemmet talte sandt og ikke havde haft til hensigt at begå svig.

Ankenævnet har på møde den 13. november 2008 genoptaget ankenævnets afgørelse af den 2. juni 2008 som følge af politiets afgørelse af 6. oktober 2008 om at opgive påtale for overtrædelse af straffelovens § 279/289a for bedrageri over for a-kassen.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet fastholder således afgørelsen af den 2. juni 2008, hvor nævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. januar 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at De har fået udbetalt 55.561 kr. for meget i arbejdsløshedsdagpenge/efterløn for perioden fra den 12. januar 2004 til og med den 6. juli 2005, og at De skal betale beløbet tilbage til a-kassen.

Det er i øvrigt oplyst, at De har modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra den 8. april 2002 og er overgået til efterløn den 29. maj 2005.

Arbejdsdirektoratet bad den 8. juli 2005 a-kassen om at vurdere Deres dagpengeforhold i forbindelse med en skattestikprøve for indkomstårene 2004 og 2005.

Efter at have indhentet oplysningerne fra diverse arbejdsgivere, traf a-kassen den 2. november 2005 afgørelse i sagen.

A-kassen fandt, at De skulle betale 76.367 kr. tilbage, og indstillede til Arbejdsdirektoratet, at De skulle have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

A-kassen modtog nye oplysninger fra Dem, og traf derfor en ny afgørelse den 22. december 2005 om, at De skulle betale 55.561 kr. tilbage.

A-kassen traf afgørelse om, at De skulle have en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

De har oplyst, at De lider af skemafobi/skemablindhed.

Det udmønter sig i, at De har meget svært ved at udfylde et skema, fordi alt bliver sort og flyder ud.

Set i bakspejlet kan De godt se, at De skulle have haft assistance til at udfylde dagpengekortene, men det fik De ikke.

De troede, at De udfyldte skemaet korrekt.

De har også oplyst, at de gange De har været timelønnet eller fastansat, har De troet, at oplysningerne blev overført automatisk til a-kassen, og derfor ikke behøvede oplyse om arbejdet på dagpengekortet.

De mener, at det var en ren og skær forglemmelse.

De har til a-kassen fremsendt en lægeerklæring af 12. december 2005, hvor læge [navn udeladt] bl.a. oplyser

”Skemafobi spiller en meget stor negativ rolle i den generende bivirkning [navn udeladt] har pådraget sig, med sygdommen Fibromyalgi.

Det skete, da hun i lange perioder måtte indtage stærk smertestillende medicin på grund af uudholdelige smerter.

Skemafobien bevirker, at hun ikke kan fokuserer, og især ikke på tal og skemaer med små felter.

[Navn udeladt] oplyser at alt bliver sort og flyder ud.

Det er også svært med hukommelse mm.

[Navn udeladt] har lige fået resultatet af en scanning, der viser at hun er i risikogruppe for Ostoporose.

Hun oplyser, at hun har anket den effektive karantæne da det er uagtsomt, hun har forvoldt økonomisk skade på [a-kassens navn udeladt], på grund af sin sygdom.

…”

[navn udeladt] Politi har den 6. oktober 2008 besluttet at opgive påtale.

Begrundelse for beslutningen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig i straf.

Politiet har i den forbindelse lagt vægt på,

Under sagens behandling i nævnet har De fremsendt en udtalelse fra [navn udeladt], som oplyser, at hun underviser i et edb-program, og at hun i forbindelse med sit arbejde er stødt på personer, som er skemaordblinde, hvilket hun i øvrigt også selv er efter en hjerneblødning.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Det fremgår af § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Har et medlem gjort sig skyldig i uagtsomhed, kan a-kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Det fremgår af lovens § 87, stk. 2.

Ved svig forstås, at et medlem forsætligt afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette.

For at der kan være tale om svig, skal det være en forsætlig handling, dvs. en handling, som er begået bevidst.

Der er tale om et uagtsomt forhold, når et medlems handling eller undladelse ikke er sket bevidst, men forholdet kun kan bebrejdes pågældende, fordi hun burde have indset, at handlingen eller undladelsen kunne føre til, at der blev udbetalt ydelser med urette.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt på, at De på de dagpengekort, som De udfyldte i den relevante periode, oplyste om nogle arbejdstimer, men ikke alle arbejdstimer.

De skrev under på, at De havde læst vejledningen på side 2.

Af den vejledning, som De skrev under på, at De havde læst, fremgår, at De som arbejdsløs havde pligt til at oplyse om bl.a. arbejde som lønmodtager.

Det fremgår også hvordan De skulle udfylde dagpengekortet, når De havde haft arbejde.

Ud for hver dag i ugen skulle De oplyse om antallet af arbejdstimer.

De skulle skrive ”0”, hvis De ikke havde arbejdet den dag.

De har udfyldt dagpengekortene med enten et antal arbejdstimer eller ved at skrive ”0”., men har ikke oplyst om alle arbejdstimer i alle arbejdsforhold.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder derfor, at De vidste, at De skulle oplyse om de timer De havde arbejdet.

Nævnet finder endvidere, at De i hele perioden har været viden om, at hvis De oplyste om færre arbejdstimer, end De faktisk havde haft, ville De få udbetalt ydelser, som De ikke havde ret til.

De vidste, at De var handicappet i forhold til at udfylde skemaer, men oplyser, at De ikke vidste, at dagpengekortene var udfyldt forkert, og at Deres hukommelse var påvirket.

Nævnet finder, at De ved at undlade at tage højde for de problemer, som De vidste at Deres handicap medførte, bevidst har afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.

De kunne have afleveret Deres lønsedler til a-kassen, og dermed forhindret at De fik udbetalt for meget.

Endelig finder nævnet, at politiet ikke kunne komme til anden beslutning, eftersom a-kassen i anmeldelsen samtidig meddelte, at a-kassen fandt, at De talte sandt og ikke havde haft til hensigt at begå svig.

Ud fra en samlet vurdering finder nævnet fortsat, at De bevidst har afgivet urigtige oplysninger over for a-kassen for derved at få en ydelse, som De ikke havde ret til.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal.

Den maksimale karantæne er på 962 timer.

Det fremgår af § 5, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelsen om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Tilbagebetalingsbeløbet er på 55.561 kr.

Omregningssatsen udgjorde 168,85 kr. i 2005.

Regnestykket er herefter følgende

55.561: 168,85 = 329,05

329,05 x 3,5 = 1151,67 - afrundet til 1.152 timer.

Det betyder, at De skal have den maksimale karantæne på 962 timer.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt afgørelse af den 6. oktober 2008 fra [navn udeladt] Politi og Deres brev modtaget den 23. oktober 2008 med erklæring fra [navn udeladt] af 30. juni 2008.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

…

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

…

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genop tages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…

Stk. 5.

…

Stk. 6.

…

Stk. 7.

…

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Pr. 9. maj 2005

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 med de ændringer, der følger af lov nr. 304 af 2. maj 2005

…

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

…

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…

Stk. 5.

…

Stk. 6.

…

Stk. 7.

…

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

…

Svig

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005 om ændring af bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 1

I bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer

1.

I § 5, stk. 2,3. pkt., ændres »dog mindst 37 timer« til: »dog mindst 74 timer«.

2.

…

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. maj 2005 og har virkning for sanktion for forseelser begået efter den 8. maj 2005.

–

at De nægter, at der har været tale om forsætlig urigtige oplysninger til a-kassen

–

at a-kassen i sin anmeldelse anfører, at man mener, at De taler sandt og ikke haft til hensigt at begå svig

–

at der kun delvist er afgivet urigtige oplysninger

–

de lægelige oplysninger om Deres tilstand.

–

§ 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

–

§ 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 med de ændringer, der følger af lov nr. 304 af 2. maj 2005

–

§ 5, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

–

§ 5, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005.

–

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

J.nr.

–

[Adressat udeladt]