Kompetence, overenskomst mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og 3F Privat Service, Hotel og Restauration for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable, overenskomsten henviser til ansættelsesbevisloven og EU-direktivet, manglende ansættelsesbevis i forbindelse med virksomhedspraktik i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen.

Kompetence, overenskomst mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og 3F Privat Service, Hotel og Restauration for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable, overenskomsten henviser til ansættelsesbevisloven og EU-direktivet, manglende ansættelsesbevis i forbindelse med virksomhedspraktik i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen.

Resumé

Den pågældende var i virksomhedspraktik hos virksomhed T i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den pågældende varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder, herunder pedelfunktioner, hos virksomheden T.

Virksomhed T har oplyst, at virksomheden ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, men at virksomheden har indgået en overenskomst med bl.a.

Fagforeningen A, der i hvert fald omfatter virksomhedens køkkenpersonale.

Fagforeningen A har bekræftet, at der er indgået en overenskomst, og fagforeningen har oplyst, at det af protokollatet hertil fremgår, at den gældende overenskomst er overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Restaurationsbranchens Forbund (overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable).

Af protokollatet fremgår det endvidere, at parterne er enige om, at overenskomsten er gældende for alt arbejde i køkken, cafeteria, kiosk, rengøring og for servicemedarbejderne.

Ankenævnet fandt, at den pågældende i kraft af sit arbejde som servicemedarbejder hos virksomheden T var omfattet af overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable.

Ankenævnet fandt endvidere, at overenskomsten indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i ansættelsesbevisdirektivet, idet det af overenskomsten fremgår, at arbejdsgiveren ved ansættelse af medarbejdere skal handle i overensstemmelse med Lov om ansættelsesbeviser, og at ansættelsesbeviset skal indeholde minimumsbestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at ankenævnet ikke var kompetent til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende havde krav på et ansættelsesbevis i forbindelse med virksomhedspraktikken hos virksomhed T.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke kompetence til at behandle sagen.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin oplysningspligt efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Ankenævnet har lagt til grund for sagen, at der er indgået en overenskomst mellem virksomhed T og Restaurationsbranchens Forbund og Fagforeningen A.

Af protokollatet fremgår det, at den gældende overenskomst er overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Restaurationsbranchens Forbund (overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable).

Af protokollatet fremgår det videre, at parterne er enige om, at overenskomsten er gældende for alt arbejde i køkken, cafeteria, kiosk, rengøring og for servicemedarbejderne.

Ankenævnet finder, at De var omfattet af overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable, idet De varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder i Deres praktikforløb hos virksomhed T.

Ankenævnet finder endvidere, at overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable 2007-2010 indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i ansættelsesbevisdirektivet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at overenskomsten i § 2, stk. 4, fastsætter, at arbejdsgiveren ved ansættelse af medarbejdere skal handle i overensstemmelse med Lov om ansættelsesbeviser, og at ansættelsesbeviset skal indeholde minimumsbestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser.

Ankenævnet kan derfor ikke behandle spørgsmålet om, hvorvidt De havde krav på et ansættelsesbevis i forbindelse med Deres virksomhedspraktik hos virksomhed T.

I henhold til Deres klage skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet kun kan tage stilling til den del af Deres klage, der vedrører ansættelsesbevisloven.

Ankenævnet har derfor ikke taget stilling til de forhold, som De anfører vedrørende selve formidlingen af virksomhedspraktikken og om lovligheden heraf.

Ankenævnet kan i den forbindelse oplyse Dem om, at klage over afgørelser om indholdet af en jobplan skal sendes til Beskæftigelsesankenævnet.

Ankenævnet henviser til

§ 1, stk. 3 og § 5, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 15. august 2007.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Kommunen

1.

Sagsforløb

De deltog i et tilbud om vejledning og opkvalificering i perioden fra den 5. februar 2007 til den 14. maj 2008.

Via dette tilbud var De fra sensommeren 2007 til april 2008 i virksomhedspraktik hos virksomhed T.

De var i virksomhedspraktik i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af sagen, at De hos virksomhed T varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder, herunder pedelfunktioner.

De har anført, at De i forbindelse med Deres virksomhedspraktik hos virksomhed T havde krav på et ansættelsesbevis efter ansættelsesbevisloven.

Virksomhed T har til sagen oplyst, at de ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Virksomhed T har endvidere oplyst, at der gælder en overenskomst for deres køkkenpersonale, og at virksomheden ikke vidste, om denne overenskomst også omfattede de øvrige ansatte.

Fagforeningen har til sagen oplyst, at det i protokollatet er fastsat, at overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable også er gældende for alt arbejde i køkken, cafeteria, kiosk, rengøring og for servicemedarbejderne hos virksomhed T.

2.

Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse. nr. 1011 af 15. august 2007

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4.

Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

§ 5.

Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

§ 6.

Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene.

Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om mangelen har haft konkret betydning for lønmodtageren.

Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn.

Stk. 2.

Godtgørelsen kan dog højst udgøre 1.000 kr., hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.

–

De var i virksomhedspraktik hos virksomhed T i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra sensommeren 2007 til april 2008, og

–

De hos virksomhed T varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder, herunder pedelfunktioner.