Ukontrollabel arbejdstid, chefkonsulent, projekt, arbejde hjemme

Ukontrollabel arbejdstid, chefkonsulent, projekt, arbejde hjemme

Resumé

Medlemmet var i perioden 1. november 2007 til 31. december 2007 ansat som konsulent.

Arbejdsgiveren har bl.a. oplyst, at medlemmet brugte den korte ansættelse på at sætte sig ind i virksomhedens forretningsgang samt afholde MUS-samtaler.

Arbejdstiden den første 1½ måned startede og sluttede i virksomheden, mens medlemmet den sidste ½ måned arbejdede hjemmefra.

A-kassen traf den 30. januar 2008 afgørelse om, at arbejdstiden var ukontrollabel for så vidt angik arbejdet i den sidste ½ måned, men kontrollabelt i den først 1½ måned.

Direktoratet ændrede delvist a-kassens afgørelse, idet direktoratet fandt, at arbejdstiden i hele ansættelsesperioden havde været ukontrollabel.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid måtte anses for kontrollabel, for så vidt angår arbejdstiden den første 1½ måned.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren havde oplyst, at hun i denne periode startede og sluttede sin arbejdsdag i virksomheden, og at hendes arbejdstid for arbejdsgiveren udførtes på tidspunkter, hvor enten arbejdsgiveren eller en anden person var til stede, der kunne kontrollere arbejdstiden.

Endvidere havde ankenævnet lagt vægt på, at den helt overvejende del af medlemmets arbejde i denne periode foregik på selve arbejdspladsen.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at hun alene 1-2 gange sammen med en af firmaets medarbejdere havde været ude på en byggeplads

Arbejdstiden den sidste ½ måned, hvor hun arbejdede hjemmefra fandt ankenævnet måtte anses for ukontrollabel.

Ankenævnet havde lagt vægt på, at arbejdet i denne periode ikke blev udført på arbejdsgiverens forretningsadresse.

Ankenævnet havde endvidere lagt vægt på, at arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm ikke var fastlagt i en kollektiv overenskomst, som var gældende for hende og arbejdsgiveren, endvidere at den skriftlige individuelle aftale om ansættelse ikke henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Ankenævnet var opmærksom på, at der forelå en skriftlig individuel ansættelsesaftale, men at arbejdstiden her alene var angivet som minimum 37 timer pr. uge.

Ankenævnet ændrede således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den af 6. maj 2008.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den...

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres arbejdstid i forbindelse med Deres arbejde for xx anses for kontrollabel, for så vidt angår arbejdstiden den første 1½ måned.

Arbejdstiden den sidste ½ måned, hvor De arbejdede hjemmefra anses for ukontrollabel.

A-kassen skal foretage en fornyet opgørelse af overskydende timer.

Ankenævnet ændrer således delvis Arbejdsdirektoratets afgørelse af den .. .. 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det fremgår af reglerne, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Arbejdstiden anses også for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Arbejdstiden anses endvidere for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Hvis arbejdstiden - ud fra ovennævnte - ikke anses for kontrollabel, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af 6 kriterier, der er opregnet i § 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge bestemmelsen være opfyldt.

Vedrørende arbejdstiden i den første 1½ måneds ansættelse

Ankenævnet finder, at Deres arbejdstid i den første 1½ måned af Deres ansættelse hos xx skal anses for kontrollabel.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver har oplyst, at De i denne periode startede og sluttede Deres arbejdsdag i virksomheden, og at Deres arbejdstid for xx udførtes på tidspunkter, hvor enten xx eller en anden person var til stede, der kunne kontrollere arbejdstiden.

Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at den helt overvejende del af Deres arbejde i denne periode foregik på selve arbejdspladsen.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De alene 1-2 gange sammen med en af firmaets medarbejdere havde været ude på en byggeplads.

Vedrørende arbejdstiden i den sidste ½ måned

Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdet i denne periode ikke blev udført på arbejdsgiverens forretningsadresse.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm ikke er fastlagt i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og arbejdsgiveren, endvidere at den skriftlige individuelle aftale om ansættelse ikke henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Ankenævnet er opmærksom på, at der foreligger en skriftlig individuel ansættelsesaftale, men at arbejdstiden her alene er angivet som minimum 37 timer pr. uge.

Ankenævnet finder derfor, at Deres arbejdstid i den sidste ½ måned af Deres ansættelse skal anses for ukontrollabel.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i anken bl.a. anført, at ansættelsen var omfattet af funktionærloven, og De mener, at funktionærloven betragtes som en kollektiv overenskomst.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at en overenskomst er en aftale, der indgås mellem en organisation af lønmodtagere på den ene side og en organisation af arbejdsgivere eller en enkelt arbejdsgiver/virksomhed på den anden side.

Overenskomsten beskriver bl.a. løn og andre arbejdsvilkår, der skal gælde i forholdet mellem en ansat og en arbejdsgiver, der er omfattet af overenskomsten.

Funktionærloven er en lov, som også navnet angiver.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

§ 3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

Stk. 5.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Stk. 3.

Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene.

Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer.

For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 1.

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3.

Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder for et deltidsforsikret medlem, som har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer pr. uge.

Stk. 3.

Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

Hvornår opgøres overskydende timer

§ 4.

Der skal opgøres overskydende timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge.

–

De pr. 1. november 2007 blev ansat som konsulent ved xx,

–

det fremgår af ansættelseskontrakten, at De var forpligtet til at arbejde i nødvendigt omfang, dog minimum 37 timer pr. uge med mødetid daglig kl. 6.30,

–

De til enhver tid var forpligtet til at holde virksomheden underrettet om Deres opholdssted,

–

xx har oplyst, at arbejdstiden den første 1½ måned startede og sluttede i virksomheden.

Den sidste ½ måned arbejdede De hjemmefra,

–

arbejdsgiveren havde oplyst, at Deres arbejde havde bestået i at sætte Dem ind i virksomhedens forretningsgange, samt afholde MUS-samtaler m.v.,

–

arbejdsgiveren har oplyst, at xx selv var til stede, når De mødte kl. 6.30 om morgenen,

–

xx eller en der i hans fravær tog sig af det personalemæssige var til stede, når arbejdsdagen sluttede, og

–

arbejdsgiveren har oplyst, at De ikke nåede at påbegynde arbejdet vedrørende byggepladserne.

De havde alene – sammen med en konstruktør - været ude på en byggeplads en enkelt gang eller to.

–

§ 59, stk. 3 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§§ 3 og 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, og

–

§§ 1, 3, 4, og 14 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

1)

Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2)

Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6)

Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.