Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation

Virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation på hjemmevirksomheden. Virksomheden har 11 konsulenter ansat, som besøger andre arbejdspladser med sikkerhedsorganisation

Resumé

Arbejdstilsynet konstaterede på et tilsynsbesøg, at der ingen sikkerhedsorganisation var i virksomheden.

Virksomheden beskæftigede 11 konsulenter, hvis job bestod i at servicere store dagligvarebutikker.

Virksomheden gør gældende i deres klage, at konsulenterne er underlagt de enkelte butikkers sikkerhedsorganisation, når de befandt sig ude i butikkerne, hvor de udfører deres arbejde.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund, at der er flere end 9 personer ansat, der ikke har arbejdsledende funktioner.

Desuden lægger Arbejdsmiljøklagenævnet endvidere til grund at de ansatte ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at konsulenterne er omfattet af de regler der gælder for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midlertidige og skiftende arbejdssteder.

Hvorefter der skal oprettes en sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. november 2008 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2008 over påbud om at etablere en sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal etablere en sikkerhedsorganisation.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. marts 2009.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. marts 2009.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg fik oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 11 personer.

Heraf var der flere end 9, der ikke havde arbejdsledende funktioner.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere til grund, at de ansatte ikke har valgt en sikkerhedsrepræsentant.

Virksomheden har i brev af 4. august 2008 bl.a. oplyst følgende

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for at sikkerhed og sundhed organiseres.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1 og § 2 stk. 1 i bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Alle ansatte der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens regler, medregnes.

Det fremgår af § 2, stk. 2 i den nævnte bekendtgørelse.

Virksomheden har mere end 9 ansatte, der ikke har arbejdsledende funktioner, og virksomheden skal derfor oprette en sikkerhedsorganisation.

Ansatte på midlertidige og skiftende arbejdssteder, medregnes ved opgørelsen af, om der skal oprettes en sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at konsulenternes arbejde består i at servicere virksomheder med produkter, ved besøg i store dagligvarebutikker.

Konsulenterne er således omfattet af de regler, der gælder for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midlertidige og skiftende arbejdssteder.

Hvorefter der skal oprettes en sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden, som skal varetage arbejdet for konsulenternes sikkerhed og sundhed.

BEMÆRKNINGER

Virksomheden anfører i klagen, at de dagligvarebutikker, som konsulenterne besøger, alle har sikkerhedsrepræsentant, som konsulenterne er underlagt, og at konsulenterne, som er gæst i butikken, ikke har nogen beføjelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at der er forhold, som en sikkerhedsorganisation i virksomheden skal løse og kun kan løse alene.

Det gælder, selvom de enkelte konsulenter i virksomheden skal rette sig efter de regler, der gælder for arbejdet på den virksomhed, som de besøger.

Det samarbejde, som skal foregå mellem flere arbejdsgivere, som lader arbejde udføre på samme arbejdssted, kræver endvidere, at sikkerhedsorganisationerne i alle de berørte virksomheder inddrages.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Fuldmægtig

Kopi til

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Regler

Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om lov om arbejdsmiljø

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 3.

Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed.

Stk. 2.

Ansatte, der udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted uden for virksomhedens faste arbejdssted, medregnes ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2.

2.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Uddrag af

At-vejledning F.2.4 om Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Marts 2006

Erstatter At-anvisning nr. 6.1.0.4 af april 1999

At-vejledningen oplyser om, hvordan virksomhederne skal organisere deres sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Vejledningen informerer om, hvad en sikkerhedsorganisation er, hvornår virksomhederne skal oprette en sikkerhedsorganisation, og hvilke virksomheder der skal have en sikkerhedsorganisation.

Endelig oplyser vejledningen om arbejdsgiverens pligter og rettigheder.

1.

Hvornår skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres?

Alle virksomheder med ansatte skal udføre et sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Det er hovedreglen, at en virksomhed skal oprette en sikkerhedsorganisation, når den har ti eller flere ansatte.

Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder - herunder bygge- og anlægsarbejde (1) - samt for lastning og losning af skibe.

….

2.

Hvad er en sikkerhedsorganisation?

En sikkerhedsorganisation opbygges, ved at der for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde dannes en sikkerhedsgruppe.

Er der er flere end 20 ansatte, skal der desuden være et sikkerhedsudvalg.

Hvis virksomheden er meget stor, kan der være flere sikkerhedsudvalg, og det kan være nødvendigt at koordinere arbejdet ved at oprette et hovedsikkerhedsudvalg.

På små virksomheder kan sikkerhedsorganisationen bestå af en enkelt sikkerhedsgruppe, mens der på store virksomheder kan være over 100 sikkerhedsgrupper med flere sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg.

….

5.

Hvad er en virksomhed?

En virksomhed kan være ejet af en enkelt person eller af et selskab.

En virksomhed er en juridisk enhed med et selvstændigt cvr-nummer.

Den juridiske enhed består af en eller flere produktionsenheder.

Hvordan ens virksomhed er registreret, kan ses på Erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside www.cvr.dk.

Et aktieselskab, andelsselskab e.l. betragtes normalt som én virksomhed.

Er der tale om en koncern med et hovedselskab – fx et holdingselskab – og en række datterselskaber, betragtes selskaberne som enkeltstående virksomheder, der hver især skal oprette en sikkerhedsorganisation.

Produktionsenheder i virksomheder betragtes som en del af virksomheden og skal derfor være omfattet af en fælles sikkerhedsorganisation, der dækker alle afdelinger.

En institution kan være en selvstædig juridisk enhed eller en produktionsenhed under for eksempel en kommune eller en statslig styrelse.

Selvejende institutioner, foreninger, fonde, oplysningsforbund o.l. er selvstændige juridiske enheder og skal derfor oprette selvstændige sikkerhedsorganisationer.

…

Uddrag af

At-vejledning F.2.7 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde

Marts 2006

Erstatter At-anvisning nr. 6.1.0.4 af april 1999

At-vejledningen oplyser om de særlige regler, der gælder for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder organisering af arbejdet på en bygge- og anlægsplads.

Arbejdsgiveren og de ansatte i en virksomhed kan indgå en aftale om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde, end det er beskrevet i denne vejledning.

Muligheden herfor er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).

1.

Midlertidige og skiftende arbejdssteder

Midlertidige og skiftende arbejdssteder er arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

Reglerne om midlertidige og skiftende arbejdssteder gælder, uanset om arbejdet foregår på en anden virksomheds område, på en byggeplads, hos private, på veje og andre udearealer eller under transport, og uanset om arbejdet har en midlertidig eller en mere permanent karakter.

Ved arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal sikkerhedsarbejdet organiseres på det pågældende arbejdssted, hvis den enkelte arbejdsgiver har fem eller flere ansatte på arbejdsstedet, og hvis arbejdet foregår i en periode af en vis varighed - mindst 14 dage.

Arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder er fx reparations- og vedligeholdelsesarbejde, arbejde i politi-, brand- og redningsvæsen, transportarbejde, renovation, vinduespolering, tilsynsarbejde, rengøring, hjemmehjælp, vagttjeneste, arbejde med varme-, vand- og elforsyning samt bygge- og anlægsarbejde.

Reglerne gælder også for fx repræsentanter og sundhedsplejersker, der er ansat i virksomheden, men arbejder uden for dens faste arbejdssted.

2.

Sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden

Ansatte på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal medregnes ved opgørelsen af, om der skal oprettes sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden.

Der skal således oprettes en sikkerhedsorganisation i virksomheden, hvis der er ti eller flere ansatte – inkl. de udearbejdende (2).

Ansatte på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal ikke medregnes, hvis de udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted uden for virksomhedens faste arbejdssted.

At man er ansat til det pågældende arbejde betyder, at der er tale om en midlertidig ansættelse, der ophører, når arbejdet er færdigt.

….

5.

Sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden

Ansatte, der er beskæftiget på midlertidige og skiftende arbejdssteder, skal være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted.

Reglen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er antaget til et bestemt bygge- og anlægsarbejde.

Udearbejdende ansatte vil ofte have tilhørsforhold til en bestemt afdeling i hjemmevirksomheden.

Det gælder fx for reparatører fra en reparationsafdeling og montører fra en afdeling for opstilling og montage, ligesom politi-, brand- og redningsfolk hører til på en bestemt station.

I disse tilfælde dækkes de udearbejdende af sikkerhedsgruppen for den pågældende afdeling i hjemmevirksomheden.

De udearbejdende har valgret og er valgbare til sikkerhedsgruppen i hjemmevirksomheden og må sikres adgang til at stemme og stille op til valget.

Hvis de udearbejdende ikke er dækket af en eksisterende sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden, skal der oprettes en gruppe specielt for de udearbejdende.

I så fald er det kun de udearbejdende, der kan stemme og vælges til sikkerhedsgruppen.

Det anbefales, at der oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for de ansatte med skiftende arbejde, hvis deres arbejde adskiller sig væsentligt fra det arbejde, der ellers foregår i virksomheden.

Det arbejde, som sælgere udfører, vil fx ofte adskille sig væsentligt fra det arbejde, der udføres i hjemmevirksomheden, der fx kan domineres af produktion og kontorarbejde.

Der kan oprettes flere sikkerhedsgrupper, hvis udearbejdets organisering gør det naturligt.

Fordelingen og antallet af sikkerhedsgrupper skal tilpasses arbejdets organisering og den arbejdsmæssige udvikling.

Der skal normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hver arbejdsleder, også når det drejer sig om hjemmehjælpere.

Det samme vil ofte være tilfældet for rengøringsarbejde.

…

–

Virksomheden har ansat pt. 11 konsulenter, hvis job består i at besøge kolonialbutikker, hvor deres job er at servicere firmaets produkter, som er Popcorn, Snaks, børnemad og melprodukter.

–

Konsulenterne besøger kun store dagligvarebutikker, og disse har alle hver deres egen sikkerhedsrepræsentant, som konsulenterne er underlagt, når de besøger butikkerne.

–

§ 6, stk. 1 og § 77, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø,

–

§ 2 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.