Legislator Case Law & Legislation
W20081017025 DK

Udbetaling ved ferieåret, modtaget supplerende dagpenge i ferieåret

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10170 Historic

Udbetaling ved ferieåret, modtaget supplerende dagpenge i ferieåret

KEN#LOKDOK23 2008 10170 Historic

Resumé

Lønmodtageren søgte den 6. maj 2008 om udbetaling af uhævet feriegodtgørelse for 11 dage, der var optjent i 2006 til brug for ferie i ferieåret fra den 1. maj 2007 til og med 30. april 2008.

Lønmodtageren havde i ferieåret modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i 35 dage.

Arbejdsdirektoratet fandt, lønmodtageren ikke kunne få udbetalt uhævede feriepenge for 11 dage fra Haderslev Kommune, som hun har optjent i 2006.

Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet lagde vægt på, at lønmodtageren havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 35 dage i ferieåret 2007/2008.

Hun havde således modtaget arbejdsløshedsdagpenge for mere end 11 dage i ferieåret 2007/2008.

Der var ikke oplyst om perioder i ferieåret, hvor hun hverken havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller været i arbejde, og hvor det derfor kunne tænkes, at hun havde afholdt ferie.

Ankenævnet havde ikke taget stilling til spørgsmålet om hun havde haft en feriehindring og derfor kan få udbetalt uhævet feriegodtgørelse af den grund.

Dette spørgsmål vil kunne rejses i det fagretlige system, da hun på tidspunktet for optjening af ferie var omfattet af en ferieoverenskomst, der regulerer spørgsmålet om feriehindringer.

I den forbindelse henvistes til lovens § 38 og § 24 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie.

KEN#LOKDOK23 2008 10170 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006 efter ferielovens

§ 34 b, stk. 2, jf. stk. 4.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 8. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Efter ferielovens § 34 b, stk. 2 kan De få udbetalt uhævet feriegodtgørelse, som er optjent i et ansættelsesforhold, og hvor ansættelsesforholdet er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, det vil sige den 30. april 2008.

Det er dog en betingelse for at få udbetalt feriegodtgørelsen efter denne bestemmelse, at De ikke har modtaget kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser efter lov om børnepasningsorlov i flere dage, end den uhævede feriegodtgørelse svarer til.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 35 dage i ferieåret 2007/2008.

De har således modtaget arbejdsløshedsdagpenge for mere end 11 dage i ferieåret 2007/2008.

Der er ikke oplyst om perioder i ferieåret, hvor De hverken har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller været i arbejde, og hvor det derfor kunne tænkes, at De havde afholdt ferie.

Ankenævnet har ikke taget stilling til spørgsmålet om De har haft en feriehindring og derfor kan få udbetalt uhævet feriegodtgørelse af den grund.

Dette spørgsmål vil kunne rejses i det fagretlige system, da De på tidspunktet for optjening af ferie var omfattet af en ferieoverenskomst, der regulerer spørgsmålet om feriehindringer.

I den forbindelse henvises til lovens § 38 og § 24 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til § 34 b, stk. 2 og 4, § 44, stk. 5 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres mail af 15. september 2008.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

…

Kapitel 5 a

Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb

…

§ 34 b.

…

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.

Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til.

Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, Ferie Konto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 5.

…

Kapitel 6

Forældelse og modregning

§ 38.

Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.

…

Kapitel 8

Kompetence og klageadgang

§ 44.

…

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 4, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

Stk. 6.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie som ændret ved bekendtgørelse nr. 34 af 24. januar 2008

Kapitel 10

Udbetaling af feriepenge uden at ferien holdes

…

En lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie

§ 24.

Særlige forhold efter lovens § 38 er

Stk. 2.

Barselorlov og orlov til adoption er ikke en feriehindring i forhold til øvrig ferie, hvis lønmodtageren har genoptaget arbejdet på nedsat tid med eller uden forlængelse af orloven, og arbejdet er genoptaget på en sådan måde, at der arbejdes i hele dage, og at øvrig ferie kan holdes som enkeltdage.

Stk. 3.

En lønmodtager, som efter stk. 1 er helt eller delvist forhindret i at holde sin hovedferie umiddelbart op til ferieperiodens udløb, har ret til at få udbetalt feriepengene for hovedferien umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning, uden at ferien holdes.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, udbetaler feriepengene.

Lønmodtageren kan i stedet vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Stk. 4.

En lønmodtager, som efter stk. 1 er forhindret i at holde ferie umiddelbart op til ferieårets udløb, skal have udbetalt feriepengene for ferien, uden at ferien holdes, medmindre ferien er overført til næste ferieår, jf. lovens § 40.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, skal udbetale feriepengene senest ved ferieårets afslutning.

Stk. 5.

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan udbetale beløb efter stk. 3 eller 4 på et tidligere tidspunkt, når lønmodtageren har godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte feriehindringer vil være tilstede op til enten ferieperiodens udløb eller ferieårets udløb.

Stk. 6.

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, kan ikke med frigørende virkning udbetale beløb efter stk. 3-5, hvis den, der skal udbetale beløbet, ved eller burde vide, at kravene i stk. 1-5 ikke er opfyldt.

KEN#LOKDOK23 2008 10170 Historic

–

De har uhævet feriegodtgørelse svarende til 11 feriedage fra optjeningsåret 2006,

–

Feriegodtgørelsen stammer fra et ansættelsesforhold, som var ophørt senest den 30. april 2008, og

–

De har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 35 dage i ferieåret 1. maj 2007 til 30. april 2008.

KEN#LOKDOK23 2008 10170 Historic

1)

egen sygdom,

2)

barselorlov, jf. dog stk. 2,

3)

orlov til adoption, jf. dog stk. 2,

4)

ophold i udlandet, forudsat at pågældende er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven under opholdet,

5)

overgang til selvstændigt erhverv,

6)

overgang til arbejde i hjemmet,

7)

valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,

8)

indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner,

9)

tvangsanbringelse,

10)

lovligt varslede og afsluttede konflikter,

11)

aftjening af værnepligt,

12)

tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,

13)

deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG,

14)

manglende midler til at holde ferie på grund af en opstået tvist i ferieåret mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om et krav på feriepenge,

15)

pasning af nærtstående syge eller døende, hvor lønmodtageren i en tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven eller

16)

orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →