Legislator Case Law & Legislation
W20081015825 DK

Offererstatningslovens § 1

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10158 Valid

Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til om skaden skyldes en straffelovsovertrædelse, nævnets j. nr. 08-520-10452

KEN#LOKDOK23 2008 10158 Valid

N. j.nr. 08-520-10452 En skoleklasse fra en specialskole for udviklingshæmmede var på lejrtur i Sverige.

To af eleverne havde samleje på turen.

Ansøger forklarede, at en dreng havde samleje med hende, selv om hun flere gange sagde, at han skulle lade være, og at han holdt hende for munden, da hun ville råbe op.

Drengen forklarede, at de havde samleje, og at de nussede og kælede, mens dette stod på, og at hun på intet tidspunkt havde sagt noget under samlejet.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om påstand mod påstand, og at der ingen vidner var til hændelsen.

Ligeledes lagde nævnet vægt på, at politiet havde opgivet at rejse tiltale mod drengen, da det ikke kunne forventes, at han ville blive fundet skyldig.

Påtaleopgivelsen blev bl.a. begrundet med, at der efter anmeldelsen var blevet foretaget en ganske omfattende efterforskning i sagen, herunder lægeundersøgelser, der ikke viste tegn på, at ansøger havde lidt fysisk overlast, ligesom selve hændelsen ikke blev støttet af de faktiske fund.

Videre blev ingen pædagoger underrettet umiddelbart efter hændelsen.

Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at det med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at drengen havde forsæt til at begå en overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt.

Det bemærkes, at nævnet behandlede sagen, uanset at hændelsen fandt sted i Sverige.

Nævnet lagde vægt på, at hændelsen skete i et lukket dansk miljø i forbindelse med en skolerejse.

Se afsnit 7.2.6 om straffelovsovertrædelser begået i udlandet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →