Offererstatningslovens § 6a

Offererstatningslovens § 6a – egen skyld, nævnets j. nr. 08-520-10219

N.j.nr. 08-520-10219 Ansøger og skadevolder kom i et skænderi om parkeringen af ansøgers scooter, som holdt i vejen for skadevolders bil.

Senere udviklede skænderiet sig til et slagsmål.

Det kunne ikke ud fra ansøgers og skadevolders modstridende forklaringer bevises, hvem der startede slagsmålet.

Under slagsmålet fik både ansøger og skadevolder tildelt slag mod ansigtet.

Ansøger blev imidlertid også sparket et par gange, mens han lå ned, og skadevolder havde overtaget.

Retten henviste forholdet under straffelovens § 244, og fandt ikke grundlag for strafbortfald efter § 248, da det blev vurderet, at skadevolder var gået udover det rimelige i slagsmålssituationen.

Nævnet besluttede at lade ansøgers erstatning nedsætte med 1/3 under henvisning til, at ansøgers skader var opstået under et slagsmål, og at skaderne ikke alene var en følge af sparkene.