Offererstatningslovens § 1
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til om sagen skyldes en straffelovsovertrædelse, nævnets j. nr. 07-520-08305
N.j.nr. 07-520-08305 Ansøger søgte om erstatning for begravelsesudgifter som følge af sin søns død.
Sønnen mistede livet under en episode i en butik, hvortil politiet var blevet tilkaldt.
Ved politiets ankomst opførte afdøde sig truende overfor politiet, og de 2 betjente affyrede 2 skud, som ramte afdøde i venstre skulder samt i højre knæ, hvilket medførte, at han mistede livet.
I retten blev betjentene fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens §§ 245, stk. 1, og 246.
Politibetjentene blev imidlertid kendt straffri i medfør af straffelovens § 13, stk. 1 (lovlig nødværge), da retten fandt, at politibetjentene var underlagt en handlepligt som følge af afdødes truende adfærd, og idet begge sigtede mod ikke-vitale dele af kroppen.
Nævnet meddelte afslag på ansøgningen, da der på grund af nødværge ikke var sket en overtrædelse af straffeloven.
I afgørelsen henviste nævnet til side 34 i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, hvoraf fremgår, at der ikke foreligger en strafbar handling i lovens forstand, når der foreligger en objektiv straffrihedsgrund, for eksempel nødværge.