Legislator Case Law & Legislation
W20081011725 DK

Nævnet fastslog, at en a-kasse har en pligt til at søge at efterspore et medlems adresse i den situation, hvor a-kassens vejledningsbreve vedblivende kom retur, hvorfor nævnet førte datoen for medlemmets efterlønsbevis tilbage til medlemmets 60-års dag.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10117 Valid

Nævnet fastslog, at en a-kasse har en pligt til at søge at efterspore et medlems adresse i den situation, hvor a-kassens vejledningsbreve vedblivende kom retur, hvorfor nævnet førte datoen for medlemmets efterlønsbevis tilbage til medlemmets 60-års dag.

KEN#LOKDOK23 2008 10117 Valid

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 6. april 2004.

Han fik først udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 1. juni 2004, da a-kassen ikke var vidende om, at medlemmet var flyttet til Grønland den 15. april 1999.

A-kassen modtog i perioden 10. februar 2003 til 22. april 2004 i hvert fald 4 vejledningsbreve sendt til medlemmets tidligere adresse i X-by retur med påtegninger som ”ubekendt på adresse”, ”flyttet” eller lignende.

Nævnet fandt, at a-kassen havde en pligt til at søge at efterspore medlemmets adresse i den situation, hvor a-kassens vejledningsbreve vedblivende kom retur.

Nævnet lagde herved vægt på, at a-kassen ved en henvendelse til Folkeregistret/CPR ville have modtaget underretning om medlemmets adresse i Grønland, således at a-kassens vejledningsbrev om efterlønsbevis kunne være sendt til medlemmets adresse i Grønland forud for hans 60-års-fødselsdag.

Nævnet fandt det i den foreliggende sag i tilstrækkeligt grad sandsynligt, at medlemmet ville have indsendt ansøgning om efterlønsbevis, således at dette var a-kassen i hænde senest på hans 60-års-dag, hvis han havde fået vejledningsbrevene.

På denne baggrund fandt nævnet, at medlemmets efterlønsbevis skulle tillægges virkning fra den 6. april 2004.

KEN#LOKDOK23 2008 10117 Valid

M

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 6. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres efterlønsbevis skal tillægges virkning fra den 6. april 2004.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 31. august 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Før den 1. januar 2007 kunne en a-kasse kun udstede et efterlønsbevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen modtog en ansøgning om efterlønsbevis.

Det var dog et krav, at de øvrige betingelser for at få et efterlønsbevis også var opfyldte.

Det fremgår af § 74 b, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Der henvises også til § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn.

Nævnet finder, at de af a-kassen fremsendte vejledningsbreve har været rettidige og at brevene efter deres indhold opfylder a-kassens vejledningspligt.

Imidlertid finder nævnet, at a-kassen havde en pligt til at søge at efterspore Deres adresse i den situation, hvor a-kassens vejledningsbreve vedblivende kom retur.

Nævnet lægger herved vægt på, at a-kassen ved en henvendelse til Folkeregistret/CPR ville have modtaget underretning om Deres adresse i Grønland, således at a-kassens vejledningsbrev om efterlønsbevis kunne være sendt til Deres adresse i Grønland forud for Deres 60-års-fødselsdag.

Nævnet finder det i den foreliggende sag i tilstrækkeligt grad sandsynligt, at De ville have indsendt ansøgning om efterlønsbevis, således at dette var a-kassen i hænde senest på Deres 60-års-dag, hvis De havde fået vejledningsbrevene.

På denne baggrund finder nævnet, at Deres efterlønsbevis skal tillægges virkning fra den 6. april 2004.

Nævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets kontorrapport af 24. oktober med udprint fra CPR-registret.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

X Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 74 b.

…………..

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 65.

……………

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

………………

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

……………

§ 74 b.

Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.

Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

……………

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

……………

Bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

§ 2.

Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter skriftlig ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2.

A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b.

A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4.

Stk. 3.

A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 9.

A-kassen skal udlevere en skriftlig vejledning om efterlønsbeviset til alle medlemmer, der er fyldt 59 år.

Stk. 2.

A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, vejlede om,

KEN#LOKDOK23 2008 10117 Valid

–

De den 6. april 2004 fyldte 6o år,

–

De den 15. april 1999 fraflyttede Deres adresse i X-by til Grønland,

–

De ikke har dokumenteret, at De skriftligt i april 1999 underrettede a-kassen om adresseændringen, og

–

a-kassen i perioden 10. februar 2003 til 22. april 2004 modtog i hvert fald 4 vejledningsbreve sendt til Deres tidligere adresse i X-by retur med påtegninger som ”ubekendt på adresse”, ”flyttet” eller lignende,

–

ændringen af Deres adresse fra X-by til Grønland blev registreret i CPR-registret den 25. januar 2000 og

–

De fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra 1. juni 2004.

KEN#LOKDOK23 2008 10117 Valid

–

§ 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000,

–

§ 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002,

–

§§ 65 og 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§ 2 i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn og

–

§ 9 i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →