Ikke ret til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, da forsikringsselskabet udbetalte driftstabserstatning for en dækningsperiode på 12 måneder
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ikke ret til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, da forsikringsselskabet udbetalte driftstabserstatning for en dækningsperiode på 12 måneder
Resumé
Et medlem søgte om dagpenge efter reglerne om midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, da hans pizzeria var udbrændt.
Medlemmet havde tegnet en driftstabsforsikring med en dækningsperiode på 12 måneder.
Medlemmet fik udbetalt forsikringssummen for perioden på 12 måneder over fem måneder, hvorefter medlemmet søgte dagpenge.
Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge efter reglerne om midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, da han havde fået udbetalt andre ydelser ( drifts-tabserstatning) til dækning af den tabte indtjening.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 30. oktober 2008.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til dagpenge fra den 1. november 2007 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. februar 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund
Loven om arbejdsløshedsforsikring giver under visse betingelser ret til dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra drift af selvstændig virksomhed på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.
Der er blandt andet en betingelse for at kunne modtage dagpenge efter disse regler, at medlemmet ikke modtager andre ydelser til dækning af den tabte indtjening.
Ankenævnet finder ikke, at De har ret til dagpenge fra den 1. november 2007 efter disse regler, fordi De efter branden i Deres pizzeria den 5. juni 2007 har fået udbetalt driftstabserstatning fra Deres forsikringsselskab.
De har således modtaget andre ydelser til dækning af den tabte indtjening.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De havde tegnet driftstabsforsikring med en dækningsperiode på 12 måned, og at De har fået udbetalt forsikringssummen på 246.000 kr.
Det kan efter ankenævnets opfattelse ikke medføre en ændret vurdering, at De har fået forsikringssummen på 246.000 kr. udbetalt over fem måneder i stedet for 12 måneder.
Ankenævnet er således enig med direktoratet i, at reglerne ikke giver mulighed for at udbetale dagpenge, hvis der er indgået aftale om, at forsikringssummen ved en driftstabsforsikring udbetales over en kortere periode end den dækningsperiode, der fremgår af forsikringspolicen.
Ankenævnet har vurderet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og ankenævnet har derfor ikke fundet grundlag for at indhente yderligere oplysninger fra Deres forsikringsselskab.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
.........
Regler.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11b. .........
Stk. 2.
.........
Stk. 3.
.........
Stk. 4.
.........
Stk. 5.
.........
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 626 af 20. juli 1995 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse
Betingelser for udbetaling
§ 2 .
Retten til dagpenge under midlertidigt ophør er betinget af, at medlemmet dokumenterer,
Stk. 2.
Det er endvidere en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, og at medlemmet ikke modtager andre ydelser til dækning af den tabte indtjening.
Stk. 3.
.........
–
at De siden 2002 har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med X Pizza
–
at pizzeriaet udbrændte den 5. juni 2007
–
at De tilmeldte Dem jobcenteret den 1. november 2007
–
at De den 13. november 2007 udfyldte AR 256 vedrørende ledighed ved midlertidigt ophør som selvstændig
–
at De har oplyst, at De forventede, at genopbygningen af forretningen ville begynde omkring midten af december 2007
–
at De havde tegnet en driftstabsforsikring med en dækningsperiode på 12 måneder og med en forsikringssum på 246.000 kr.
–
at De fik forsikringssummen på 246.000 kr. udbetalt over fem måneder i stedet for 12 måneder.
–
§ 57, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
–
§ 2, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 626 af 20. juli 1995 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse.
1)
at medlemmet er midlertidigt afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed,
2)
at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet, og
3)
at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.