Efterløn, ukontrollabel arbejdstid, overskydende timer afvikles før efterløn

Efterløn, ukontrollabel arbejdstid, overskydende timer afvikles før efterløn

Resumé

Medlemmet havde i en længere årrække arbejdet for en større virksomhed.

Medlemmet havde haft flere forskellige stillinger i årenes løb.

Medlemmets seneste stilling var tidsbegrænset.

Medlemmet bevarede sin titel (direktør), sin løn og personalegoder.

Medlemmets arbejdstid blev registreret ved at medlemmet stemplede ind og ud på flexsystemet.

Arbejdsdirektoratet betragtede medlemmets arbejde som ukontrollabelt.

Direktoratet lagde vægt på, at virksomhedens arbejdstidsregler for funktionærer indeholdt en bestemmelse om, at overarbejde (uden for flexsystemet) ikke blev honoreret for ledere og akademikere.

Direktoratet lagde endvidere vægt på, at medlemmet ikke var omfattet af en overenskomst, og at hans ansættelseskontrakt ikke henviste til en kollektiv overenskomst.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid var kontrollabel.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdstid blev registreret.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet var omfattet af funktionærloven, at medlemmet refererede til direktionen og ikke til bestyrelsen, og at der i virksomhedens arbejdstidsregler for funktionærer var fastsat en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 6. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres arbejde hos (virksomhed) skal betragtes som kontrollabelt.

Ankenævnet ændrer således denne del af Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 13. marts 2008.

Nævnet hjemviser spørgsmålet om antallet af overskydende timer, som De måtte have ved overgangen til efterløn.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

I henhold til reglerne er arbejdstiden kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Ankenævnet finder, at Deres arbejdstid må anses som kontrollabel.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De stemplede ind og ud.

Nævnet har også lagt vægt på, at De var omfattet af funktionærlovens regler, at De refererede til direktionen og ikke til bestyrelsen, at fuldtidsansatte i (virksomhed) har en arbejdstid på 37 timer ekskl. frokost, at Deres løn i ansættelseskontrakten er betegnet som fuldtidsmånedsgage, at det af ”Arbejdstidsregler – funktionærer” fremgår at overarbejde bør undgås, og at det af ”Arbejdstidsregler – funktionærer” fremgår at overarbejde alene forstås som beordret overarbejde – ikke overskydende tid på flexrapporten.

Nævnet er opmærksom på, at der kan forekomme arbejdstimer, som De ikke honoreres for.

Nævnet finder ikke, at Deres arbejde af denne grund skal anses som ukontrollabelt.

Nævnet har herved lagt vægt på, at flexsystemet til enhver tid vil vise, hvor mange timer De har arbejdet.

Ankenævnet hjemviser spørgsmålet om beregning af overskydende timer ved Deres overgang til efterløn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at grundlaget for beregningen af overskydende timer er ændret væsentligt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

. . . . . .

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

. .

.

. . . . .

.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008

. . . . . .

§ 99.

Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

. .

.

. . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

. . . . . .

.

§ 3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

. . .

. . . . .

.

-

De siden 1994 har været ansat hos (virksomhed),

-

De under ansættelsen har haft flere forskellige stillinger,

-

De i Deres seneste ansættelse havde stilling som direktør, og

-

De i ansættelsen var omfattet af funktionærloven.

-

§ 59, stk. 2 og 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

-

§ 99, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, og

-

§ 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.