Legislator Case Law & Legislation
W20081010025 DK

Ikke noget at fradrage i efterløn, ikke afholdt ferie, ikke udbetalt feriegodtgørelse efter ferieårets udløb

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10100 Historic

Ikke noget at fradrage i efterløn, ikke afholdt ferie, ikke udbetalt feriegodtgørelse efter ferieårets udløb

KEN#LOKDOK23 2008 10100 Historic

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 8. marts 2004.

Medlemmet fortsatte med at arbejde og opfyldte den 8. marts 2006 2 års reglen.

Medlemmet overgik til efterløn den 1. juli 2006.

Direktoratet traf afgørelse om, at den ferie, som var optjent i 2005, skulle medføre fradrag i medlemmets efterløn.

Der var ikke oplysninger om, at medlemmet havde modtaget feriegodtgørelse for ferie, som er afholdt i perioden fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2007.

Der var ikke oplysninger om, at medlemmet havde modtaget feriepenge udbetalt i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3 for ferieåret 2006/2007.

Ankenævnet fandt, at der ikke skulle ske fradrag i medlemmets efterløn, idet der ikke var dokumentation for nogen udbetaling af feriegodtgørelse/feriepenge, som kunne fradrages medlemmets efterløn.

KEN#LOKDOK23 2008 10100 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på NN’s vegne på møde den 6. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Der skal ikke ske fradrag i NN’s efterløn.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. februar 2008.

B E G R U N D E L S E

Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.

Ankenævnet finder ikke, at der kan ske fradrag i NN’s efterløn for ferie afholdt i perioden 1. maj 2006 til 30. april 2007, idet der ikke er oplysninger om, at NN har modtaget feriegodtgørelse for ferie, som er afholdt i denne periode.

Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen.

Ankenævnet finder ikke, at der kan ske fradrag i NN’s efterløn for feriepenge udbetalt efter ferieårets udløb den 30. april 2007, idet der ikke er oplysninger om, at NN har modtaget feriepenge udbetalt i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3.

Der er således ikke dokumentation for nogen udbetaling af feriegodtgørelse/feriepenge, som kan fradrages NN’s efterløn.

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

ff

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, j.nr.

Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 74 h.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.

…

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 74 i.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 335 af 19. april 2006 om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

§ 1

I bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændring

§ 35 affattes således

”§ 35.

Feriepenge, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller inden for 3 måneder før overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 2.

Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene.

… ”

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. april 2006.

Stk. 2.

§ 35, stk. 2, finder anvendelse for udbetalinger, der vedrører optjeningsåret 2005 og senere optjeningsår.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn

§ 33.

Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og med antallet af løntimer i ferieperioden.

Stk. 2.

Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.

For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge.

Der afrundes til hele eller halve feriedage.

Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.

…

§ 34.

Feriepenge, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder før overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 2.

Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn

§ 36.

Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes, og med antallet af løntimer i ferieperioden.

Stk. 2.

Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.

For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge.

Der afrundes til hele eller halve feriedage.

Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.

…

§ 37.

Feriepenge, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, eller tilsvarende bestemmelser i udenlandsk lovgivning, i perioden med efterløn eller inden for 3 måneder før overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 2.

Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, eller tilsvarende bestemmelser i udenlandsk lovgivning, medfører fradrag i efterlønnen.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene.

…

KEN#LOKDOK23 2008 10100 Historic

-

§ 74 h, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

-

§ 74 i, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

-

§§ 34, stk. 2 og 35, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn med de ændringer som følger af bekendtgørelse nr. 335 af 19. april 2006,

-

§§ 33, stk. 2 og 34, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn, og

-

§§ 36, stk. 2 og 37, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →