Det forhold at arbejdsgiver var under tvangsopløsning, var ikke udtryk for manglende betalingsevne og kunne derfor ikke sidestilles med konkurs eller betalingsevne, hvorfor arbejdsgiver pålagdes at betale g-dagene
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Det forhold at arbejdsgiver var under tvangsopløsning, var ikke udtryk for manglende betalingsevne og kunne derfor ikke sidestilles med konkurs eller betalingsevne, hvorfor arbejdsgiver pålagdes at betale g-dagene
Resumé
Medlemmet var fra den 1. juli 2005 ansat på fuld tid som salgs- og administrationssekretær hos A.
Hun blev i brev af 31. oktober 2007 fra arbejdsgivers advokat opsagt til fratræden den 31. januar 2008.
Opsigelsen var begrundet med omstruktureringer hos A.
Det fremgik af CVR’s hjemmeside, at arbejdsgiver var under tvangsopløsning.
Nævnet fandt, at en begæring om tvangsopløsning ikke var udtryk for manglende betalingsevne, hvorfor en sådan begæring ikke kunne sidestilles med konkurs eller betalingsstandsning.
Der forelå dermed ikke bortfaldsgrund efter denne regel i § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.
Nævnet pålagde derfor A at betale de krævede g-dage.
X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 10. september 2008 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for M.
Sagen blev behandlet på møde den 9. oktober 2008.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at A under tvangsopløsning er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som salgs- og administrationssekretær den 31. januar 2008.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M ifølge det oplyste inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Nævnet har noteret, at arbejdsgiver er under tvangsopløsning.
Nævnet finder imidlertid, at en begæring om tvangsopløsning ikke er udtryk for manglende betalingsevne, hvorfor en sådan begæring ikke kan sidestilles med konkurs eller betalingsstandsning.
Der foreligger dermed ikke bortfaldsgrund efter reglen i § 6, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der som sagen er oplyst ikke foreligger andre bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.
Nævnet har i den forbindelse noteret, at M’s opsigelse var begrundet med omstruktureringer i selskabet.
Det bemærkes, at arbejdsgiver ikke har efterkommet sekretariatets anmodning om at oplyse sagen.
Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.
Dagpengegodtgørelsen for den 1. og 4. februar 2008 udgør i alt kr. 1406,00, som skal indbetales af A under tvangsopløsning (CVR-nr. aaaaaaaa) til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
På ankenævnets vegne
FF
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
M
A
Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4
Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at M fra den 1. juli 2005 var ansat på fuld tid som salgs- og administrationssekretær hos A.
Hun blev i brev af 31. oktober 2007 fra arbejdsgivers advokat opsagt til fratræden den 31. januar 2008.
Opsigelsen var begrundet med omstruktureringer i selskabet.
Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 31. januar 2008.
A-kassen har ved brev af 15. april 2008 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 1. og 4. februar 2008 til medlemmet.
Arbejdsgiver har ikke svaret a-kassen i sagen.
Herefter har a-kassen ved brev af 10. september 2008 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Det er i brevet oplyst, at medlemmet i de sidste 4 uger inden arbejdsophøret har været beskæftiget 148 timer hos arbejdsgiver.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.
Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema.
Arbejdsgiver har ikke reageret herpå.
A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid og at der ikke forelå bortfaldsgrunde.
Sekretariatet har den 1. oktober på CVR’s hjemmeside konstateret, at arbejdsgiver er under tvangsopløsning samt at der ikke er oplysning om arbejdsgivers konkurs eller betalingsstandsning.
1.
Regler
Lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb.
Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.
Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6 .
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen.
Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8.
Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
§ 1.
En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet
Stk. 2.
Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag.
Én "G-dag" er én ledighedsdag.
Stk. 3.
En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5.
En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.
Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.
Stk. 6.
Betaling for en G-dag er A-indkomst.
Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2.
Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.
Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6.
En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
Stk. 2.
{…}
Manglende betaling
§ 11.
Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis
Stk. 2.
A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3.
Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen.
Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.
Stk. 4.
Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5.
Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
1)
hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,
2)
har været ansat som lønmodtager, og
3)
har indtjent en løn i ansættelsen.
1)
medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2)
arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3)
afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
4)
arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5)
arbejdsophøret skyldes force majeure,
6)
medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7)
medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,
8)
medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9)
medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller
10)
medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2)
medlemmet beder a-kassen om hjælp, og
3)
a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.