Opgivelse af tilbagebetalingskrav af efterløn efter påtaleopgivelse

Opgivelse af tilbagebetalingskrav af efterløn efter påtaleopgivelse

Resumé

A-kassen traf i april 2007 afgørelse om at medlemmet, der havde drevet selvstændig virksomhed (landbrug) som bibeskæftigelse, skulle tilbagebetale det beløb han med urette havde fået udbetalt i efterløn.

Medlemmet havde drevet selvstændigt landbrug som hobbybrug uden tilladelse, samtidig med efterløn.

Arbejdsdirektoratet fastholdt efter indgivet anke a-kassens afgørelse om tilbagebetaling.

Direktoratet traf endvidere afgørelse om, at medlemmet skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Som følge af svig indgav a-kassen politianmeldelse.

Medlemmets advokat argumenterede i denne forbindelse for at medlemmet havde handlet i god tro i overensstemmelse med den vejledning og rådgivning han har fået i a-kassen.

Efter undersøgelse besluttede politimyndigheden i 2008 at opgive videre efterforskning da yderligere efterforskning ikke at kunne føre til, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed, kunne bevises, at medlemmet havde fortsæt til at bedrage a-kassen.

Politiet lagde herved vægt på, at a-kassen i et brev til Arbejdsdirektoratet havde oplyst, at kassen ikke kunne udelukke, at vejledningen af medlemmet ved overgang til efterløn kan have givet medlemmet det indtryk, at der ikke skulle søges tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Arbejdsdirektoratet klagede i marts 2008 over Politiets afgørelse til Statsadvokaten.

Statsadvokaten tiltrådte herefter juni 2008 politiets afgørelse med samme begrundelse, som var anført af politiet.

I sin afgørelse lagde Statsadvokaten ved sin afgørelse vægt på, at medlemmet af egen drift havde oplyst om sine indtægter ved landbrug på halvårserklæringen om efterløn, hvilket efter Statsadvokatens opfattelse talte imod, at der skulle have foreligget et berigelsesforsæt hos medlemmet.

Statsadvokaten lagde endvidere vægt på, at sagens oplysninger i øvrigt tydede på, at der hos a-kassen har bestået en vis usikkerhed om, i hvilket omfang medlemmets virksomhed skulle anses for selvstændig virksomhed i relation til bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf i december 2008 afgørelse om at medlemmet ikke skulle tilbagebetale og at medlemmet ikke skulle have karantæne for svig.

Ved vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet lagde nævnet vægt på de forhold som lå til grund for statsadvokatens påtaleopgivelse, hvorefter der blev lagt vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at a-kassens vejledning havde givet medlemmet det indtryk, at der ikke i hans tilfælde skulle søges om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Nævnet har ved sin afgørelse om at tilbagebetaling ikke skal finde sted lagt vægt på a-kassens oplysninger i brev af 21. december 2006 om, at det ikke kan udelukkes at a-kassens vejledning af medlemmet ved overgang til efterløn kan have givet medlemmet det indtryk, at der i hans tilfælde ikke skulle søges om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Til Advokat

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den ….. oktober 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient XX drev selvstændig virksomhed uden tilladelse samtidig med at han modtog efterløn.

Deres klient har således ikke været berettiget til den udbetalte efterløn.

XX skal ikke tilbagebetale den med urette modtagne efterløn for perioden 1. juli til 6. december 2006.

Beløbet er af Arbejdsdirektoratet opgjort til 81.945 kr. (før skat og renter).

XX skal ikke have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. september 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at XX, der ved overgangen til efterløn drev selvstændig virksomhed uden tilladelse, i perioden 1. juni til 5. december 2005 har fået udbetalt efterløn med 81.945 kr., som han ikke var berettiget til.

Beløbet er således udbetalt med urette.

Nævnet har ved sin afgørelse om at tilbagebetalingsspørgsmålet og vurdering af sanktion lagt vægt på Statsadvokatens påtaleopgivelse, hvor der lægges vægt på, at det ikke kan udelukkes, at a-kassens vejledning kan have givet medlemmet det indtryk, at der ikke i hans tilfælde skulle søges om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Nævnet har ved sin afgørelse om at tilbagebetaling ikke skal finde sted lagt vægt på a-kassens oplysninger i brev af 21. december 2006 om, at det ikke kan udelukkes at a-kassens vejledning af medlemmet ved overgang til efterløn kan have givet XX det indtryk, at der i hans tilfælde ikke skulle søges om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Da det således ikke vil kunne udelukkes, at XX har handlet i overensstemmelse med den rådgivning han har fået i a-kassen, må han anses for at have været i god tro ved modtagelsen af efterløn.

Tilbagebetaling skal derfor ikke finde sted i henhold arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Deres klient kan på nævnte baggrund heller ikke anses for at have udvist et svigagtigt forhold, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1.

–

XX ved overgangen til efterløn drev selvstændig landbrugsvirksomhed som beskæftigelse uden tilladelse hertil,

–

Arbejdsdirektoratet 10. september 2008 traf afgørelse om, at xx har fået for meget udbetalt i efterløn og har opgjort beløbet til 81.945 kr. (før skat og renter) og at beløbet skal tilbagebetales, da det er modtaget med urette,

–

direktoratet endvidere traf afgørelse om, at XX skulle have en effektiv karantæne på 962 timer for svig,

–

der som følge af svig er blevet indgivet politianmeldelse for bedrageri overfor a-kassen,

–

Politiet den 5. marts 2008 besluttede ikke at indlede efterforskning, idet en efterforskning ikke fandtes at kunne føre til, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed, kunne bevises, at medlemmet havde fortsæt til at bedrage a-kassen.

Politiet lagde herved vægt på et brev af 21. december 2006, hvor a-kassen til Arbejdsdirektoratet oplyste, at ” vi ikke kan udelukke, at vejledningen af medlemmet ved overgang til efterløn kan have givet medlemmet det indtryk, at der ikke skulle søges tilladelse til drift af selvstændig virksomhed .”

–

Arbejdsdirektoratet i brev af 26. marts 2008 klagede over Politiets afgørelse med den begrundelse, som var anført af Politiet,

–

Statsadvokaten den 12. juni 2008 tiltrådte Politiets afgørelse,

–

Statsadvokaten ved sin afgørelse lagde vægt på, at XX af egen drift oplyste om indtægter ved landbrug på halvårserklæringen af 19. november 2006, hvilket efter Statsadvokatens opfattelse taler imod, at der har foreligget berigelsesforsæt hos XX, og

–

Statsadvokaten endvidere ikke finder, at kunne tillægge den efterfølgende redegørelse fra en medarbejder i a-kassen afgørende betydning, idet oplysningerne i sagen i øvrigt efter Statsadvokatens opfattelse, tyder på, at der hos a-kassen har bestået en vis usikkerhed om, i hvilket omfang hans virksomhed skulle anses for selvstændig virksomhed i relation til bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 74 e og f samt § 86, stk. 1 og § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 1 og § 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

–

§ 1 og § 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Sign

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XX

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelser nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005

……

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterløn have lønarbejde uden begrænsning…

§ 74 f.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18 ½ time pr. uge …

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år ……….

…

§ 86.

Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

…..

§ 87.

Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

…..

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Anvendelsesområde, kompetencer og begreber

§ 1.

Denne bekendtgørelse skal bruges, når et medlem eller et tidligere medlem af en a-kasse ved svig med urette har beholdt, har fået eller har forsøgt at få udbetalt en ydelse fra a-kassen.

Den skal også bruges, når et medlem eller et tidligere medlem ved uagtsomhed med urette har beholdt eller har fået udbetalt en ydelse fra a-kassen.

Bekendtgørelsen bruges ikke på VEU-godtgørelse.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen skal også bruges, når et medlem med rette har fået ydelsen, men forudsætningerne for udbetalingen senere brister, og medlemmet ved svig eller uagtsomhed beholder ydelsen.

Stk. 3.

Bekendtgørelsens §§ 3-8 skal også bruges, når et medlem ved svig eller uagtsomhed med urette har fået udbetalt dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

§ 2.

A-kassen skal træffe afgørelse om en sanktion til et medlem.

Stk. 2.

Arbejdsdirektoratet (direktoratet) skal dog træffe afgørelse om sanktionen for svig, hvis det beløb, der er udbetalt med urette på grund af svig, er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, eller et medlem skal slettes som medlem af a-kassen for svig, jf. § 6.

Stk. 3.

A-kassen skal indstille til en sanktion, hvis direktoratet skal træffe afgørelsen efter stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Kapitel 1

Anvendelsesområde og personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, som alene eller sammen med andre driver selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse.

Kapitel 2

Begreber

Selvstændig virksomhed

§ 2.

Selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

Stk. 3.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

Stk. 4.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

1)

har ansat arbejdskraft,

2)

har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

3)

har foretaget varelagernedskrivninger,

4)

har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,

5)

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6)

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

1)

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2)

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3)

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et interessentskab.