Legislator Case Law & Legislation
W20081007725 DK

Feriedagpenge

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10077 Historic

Feriedagpenge – ansøgningsfrist – mangelfuld vejledning – realudligning

KEN#LOKDOK23 2008 10077 Historic

Resumé

Medlemmet ansøgte a-kassen om feriedagpenge for ferie afholdt i 2007.

Ansøgningen blev indsendt efter den 31. maj 2008.

A-kassen havde i optjeningsmeddelelse af 27. marts 2007 meddelt medlemmet, at han i optjeningsåret 2006 havde optjent ret til feriedagpenge i ferieåret 2007/2008 (1. maj 2007 til 30. april 2008) svarende til i alt 23,56 dage.

Der var i optjeningsmeddelelsen ikke oplyst nogen frist vedrørende ansøgning om feriedagpenge, men henvist til mulighederne og betingelserne for at modtage feriedagpenge på a-kassens hjemmeside under ”Feriedagpenge”.

Både a-kassen og direktoratet fandt, at ansøgningen var indsendt for sent, hvorfor medlemmet ikke havde ret til feriedagpenge.

Arbejdsmarkedets ankenævn fandt, at medlemmet havde ret til feriedagpenge, hvis han i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til feriedagpenge.

Ankenævnet fandt ikke, at a-kassen havde givet medlemmet en tilstrækkelig vejledning angående ansøgning om feriedagpenge for ferieåret 2007/2008.

Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen i optjeningsmeddelelse af 27. marts 2007 vedrørende feriedagpenge i ferieåret 2007/2008 ikke havde oplyst nogen frist vedrørende ansøgning om feriedagpenge.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet med tilstrækkelig sandsynlighed ville have indrettet sig efter a-kassens vejledning, hvis han havde fået den korrekte vejledning den 27. marts 2007.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet ville have indsendt ansøgningen om feriedagpenge inden fristens udløb den 31. maj 2008.

På det grundlag fandt ankenævnet, at medlemmet skulle stilles som om han den 27. marts 2007 havde fået en korrekt vejledning af a-kassen.

KEN#LOKDOK23 2008 10077 Historic

XXX

XXX

XXX j.nr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 30. oktober 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til feriedagpenge for ferieåret 2007/2008, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne for ret til udbetaling af feriedagpenge.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 31. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det er en betingelse for at kunne få feriedagpenge i et ferieår, at a-kassen har fået ansøgningen herom senest den 31. maj i det efterfølgende ferieår.

Hvis fristen overskrides, har man mistet retten til feriedagpenge.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i bekendtgørelsen om feriedagpenge.

For Deres vedkommende betyder det, at ansøgningsfristen udløb den 31. maj 2008.

En a-kasse har pligt til at vejlede et medlem om de rettigheder og pligter, der følger af loven.

Det fremgår af lovens § 65, stk. 1.

A-kassen skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov for vejledning.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Ankenævnet finder ikke, at a-kassen har givet Dem en tilstrækkelig vejledning angående ansøgning om feriedagpenge for ferieåret 2007/2008.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen i optjeningsmeddelelse af 27. marts 2007 vedrørende feriedagpenge i ferieåret 2007/2008 ikke har oplyst nogen frist vedrørende ansøgning om feriedagpenge.

Det forhold, at a-kassen i optjeningsmeddelelsen henviste til mulighederne og betingelserne for at modtage feriedagpenge på www…………...dk under ”Feriedagpenge”, kan efter ankenævnets vurdering ikke opfylde a-kassens vejledningsforpligtelse.

Ankenævnet finder, at De med tilstrækkelig sandsynlighed ville have indrettet Dem efter a-kassens vejledning, hvis De havde fået den korrekte vejledning den 27. marts 2007.

Ankenævnet finder således, at De ville have indsendt ansøgningen om feriedagpenge inden fristens udløb den 31. maj 2008.

På det grundlag finder ankenævnet, at De skal stilles som om De den 27. marts 2007 fik korrekt vejledning af a-kassen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

……………..

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

……………..

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2…………..

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6.

………

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.

Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

………………….

………

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til staten i jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge

§ 18.

A-kassen skal senest have fået ansøgningen om feriedagpenge for et ferieår den 31. maj i det efterfølgende ferieår.

Ellers falder retten til feriedagpenge væk.

Stk. 2……...

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

KEN#LOKDOK23 2008 10077 Historic

–

Deres ansøgning om feriedagpenge for ferie afholdt i 2007 er dateret den 22. juli 2008,

–

a-kassen i optjeningsmeddelelse af 27. marts 2007 har oplyst, at De i optjeningsåret 2006 har optjent ret til feriedagpenge i ferieåret 2007/2008 (1. maj 2007 til 30. april) svarende til i alt 23,56 dage,

–

a-kassen i optjeningsmeddelelse ikke har oplyst nogen frist vedrørende ansøgning om feriedagpenge,

–

a-kassen i optjeningsmeddelelsen har henvist til mulighederne og betingelserne for at modtage feriedagpenge på www…….dk under ”Feriedagpenge”,

–

der under linket ”Feriedagpenge” bl.a. står, at a-kassen skal have modtaget ansøgning om feriedagpenge senest den 31. maj efter ferieårets afslutning den 30. april,

–

De har oplyst, at De den 1. marts 2008 telefonisk forespurgte a-kassen, om De kunne samle alle Deres feriedagpenge på en ansøgning og indsende ansøgningen efter den 1. maj 2008.

Ifølge Dem oplyste a-kassen, at det ikke var nødvendigt at indsende ansøgningen inden den 1. maj 2008, og

–

a-kassen i brev af 24. juli 2008 har udtalt, at det er usandsynligt, at a-kassen skulle have sagt, at De kunne vente med at indsende ansøgningen til efter den 1. maj 2008 uden at nævne ansøgningsfristen.

KEN#LOKDOK23 2008 10077 Historic

–

§ 65, stk. 1 og stk. 5, § 75 h, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§ 18, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge, og

–

§ 1 og § 5, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →