Selvstændig bibeskæftigelse som psykolog uden ret til dagpenge, tilbagebetaling af dagpenge og svig

Selvstændig bibeskæftigelse som psykolog uden ret til dagpenge, tilbagebetaling af dagpenge og svig

Resumé

Sagen drejer sig om sanktion og tilbagebetaling, idet medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som psykolog uden at oplyse a-kassen herom.

Medlemmet meldte sig ledig fra den 8. april 2000 og modtog uafbrudt ydelser fra a-kassen frem til 12. maj 2004.

I forbindelse med modtagelse af en indberetning fra direktoratet med oplysninger fra Skat kom det frem, at medlemmet fra den 1. februar 2001 havde arbejdet som psykolog, dels med private klienter, dels som konsulent for virksomheder, uden at oplyse a-kassen herom.

Medlemmet kunne ikke rekonstruere på hvilke dage og tidspunkter, han havde udført arbejdet.

Han oplyste dog, at samtaler med private klienter foregik uden for normal arbejdstid, hvor klienterne havde bedst tid.

Både a-kassen og direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde haft ret til dagpenge fra den 1. februar 2001, da de fandt, at han havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden ret til dagpenge, og at han skulle tilbagebetale samtlige modtagne ydelser, dvs. dagpenge, uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge, samt pålægges en effektiv karantæne for svig på 962 timer.

Arbejdsmarkedets Ankenævn var enig i, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 1. februar 2001, da det ikke fandtes sandsynliggjort, at han til enhver tid havde kunnet udføre sin bibeskræftigelse uden for normal arbejdstid og fandt derfor, at der skulle ske tilbagebetaling af de modtagne dagpenge, samt pålægges en effektiv karantæne for svig på 962 timer.

Nævnet fandt, at der var tale om svig, da medlemmet på de indsendte dagpengekort havde undladt at oplyse om indtjening og arbejdstimer i forbindelse med sin psykolog virksomhed.

Nævnet fandt, at medlemmet ud fra kassens vejledning og vejledningen bag på dagpengekortene vidste, at han havde pligt til at give disse oplysninger.

Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at træffe afgørelse om tilbagebetaling af de øvrige udbetalte ydelser udbetalt efter den 1. februar 2001.

Udover dagpenge havde medlemmet fået udbetalt perioder med uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse.

Disse ydelser var udbetalt på grundlag af bevillinger givet af Arbejdsformidlingen.

Ifølge a-kassens oplysninger var disse bevillinger ikke tilbagekaldt og dermed stadig gældende.

Nævnet fandt ikke at have kompetence til at tilbagekalde en af Arbejdsformidlingen given bevilling, hvorfor der ikke var det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om tilbagebetaling af disse ydelser.

Nævnet hjemviste derfor spørgsmålet om tilbagebetaling og sanktion for så vidt angår udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse.

Nævnet fandt heller ikke, at der var grundlag for at træffe afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge udbetalt til medlemmet efter 1. februar 2001.

Da medlemmets ansøgning om feriedagpenge ifølge a-kassens oplysninger var makuleret, fandt nævnet ikke, at der var det fornødne grundlag for at kunne vurdere, om der var sket modtagelse af feriedagpenge med urette.

Derfor hjemvistes ligeledes spørgsmålet om tilbagebetaling og sanktion for så vidt angår udbetaling af feriedagpenge.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (som psykolog) uden ret til dagpenge i perioden 1. februar 2001 — 12. maj 2004.

Deres klient skal tilbagebetale dagpenge med i alt 220.699,00 kr. (før skat og renter), som opgjort af a-kassen.

Deres klient skal have en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 22. juni 2007 for så vidt angår tilbagebetaling af dagpenge modtaget med urette, samt en effektiv karantæne for svig.

Ankenævnet hjemviser samtidig spørgsmålet om tilbagebetaling og sanktion for så vidt angår udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Selvstændig bibeskæftigelse

Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, har kun ret til dagpenge, hvis medlemmet kan sandsynliggøre, at den selvstændige bibeskæftigelse til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Deres klient har til sagen oplyst, at han siden den 1. februar 2001 har arbejdet som psykolog cirka 1 dag om ugen, dels med private klienter, dels som konsulent for virksomheder.

Vedrørende arbejdet med private klienter har Deres klient oplyst, at dette lå uden for normal arbejdstid, da det passede klienterne bedst.

Arbejdet er foregået fra et lokale, som var lejet for 1 dag om ugen.

Han har i øvrigt ikke kunnet oplyse yderligere om eller dokumentere, hvornår arbejdet er udført.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder det ikke sandsynliggjort, at Deres klient har kunnet udøve sin selvstændige bibeskæftigelse som psykolog udelukkende uden for normal arbejdstid.

Medlemmet har derfor ikke ret til dagpenge fra den 1. februar 2001, hvor han påbegyndte sin selvstændige virksomhed.

Nævnet har lagt vægt på, at Deres klient udover behandling af private klienter udførte konsulentarbejde for virksomheder, og at han ikke har været i stand til at redegøre nærmere for, hvornår dette arbejde blev udført.

Det må anses for sandsynligt, at kontakt med virksomheder er foregået inden for normal arbejdstid.

Deres klient har i sin ledighedsperiode fået bevilget og udbetalt uddannelsesgodtgørelse i stedet for dagpenge i perioderne 1. februar 2002 til 1. august 2002, 2. august 2002 til 1. januar 2003 og 2. januar 2003 til 30. juni 2003.

Endvidere har han fået udbetalt aktiveringsydelse i perioderne 26. til 27. april og 12. til 13. maj 2004.

De tre perioder med uddannelsesgodtgørelse og de to perioder med aktiveringsydelse er bevilget af Arbejdsformidlingen på grundlag af oplysninger fra a-kassen om, at Deres klient var ledig og dagpengeberettiget på ansøgningstidspunktet.

A-kassen har til nævnet oplyst, at Arbejdsformidlingen ikke er blevet anmodet om at tage stilling til, om de givne bevillinger skulle tilbagekaldes pga. ændringen i de oplysninger, som a-kassen har attesteret på ansøgningerne, da Deres klient, på grund af selvstændig bibeskæftigelse, alligevel ikke var dagpengeberettiget på ansøgningstidspunktet.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at spørgsmålet, om uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse er modtaget med urette af Deres klient, må hjemvises til Arbejdsdirektoratet til fornyet behandling, da bevillingerne af uddannelsesgodtgørelse og aktivering fortsat er gældende, og da Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at tilbagekalde en af Arbejdsformidlingen given bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse.

Deres klient har endvidere i sin ledighedsperiode fået udbetalt feriedagpenge i 2001.

A-kassen har i brev af 21. august 2008 oplyst, at det ikke er muligt at indsende kopi af Deres klients ansøgning om feriedagpenge, da denne desværre er makuleret.

Da der ikke foreligger dokumentation for Deres klients oplysninger til a-kassen i forbindelse med ansøgning om feriedagpenge, finder nævnet ikke, at der er det fornødne grundlag for at kunne vurdere, om der er sket modtagelse af feriedagpenge med urette.

Nævnet finder derfor ikke at kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling af de udbetalte feriedagpenge.

Tilbagebetaling og svig

Et medlem, der uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for ret til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Det følger af § 86, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

I forbindelse med, at Deres klient blev ledig og søgte om dagpenge i 2000, fik han den 11. april 2000 et godkendelsesbrev fra a-kassen vedlagt a-kassens pjece ”Vær at vide”.

Sidst i brevet vejleder a-kassen Deres klient om, at han har en oplysningspligt over for kassen, således at han har pligt til at oplyse a-kassen om alt, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser.

I pjecen ”Vær at vide” side 9 oplyser a-kassen om reglerne for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, herunder, at a-kassen skal kontaktes inden start af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

På pjecens side 10 oplyser a-kassen om, at alt arbejde – også bierhverv - medfører fradrag i udbetalinger fra kassen, og at alle skattepligtige indtægter skal oplyses til a-kassen.

Nævnet finder på dette grundlag, at Deres klient er blevet vejledt tilstrækkeligt af a-kassen, og at Deres klient ikke har opfyldt sin oplysningspligt over for a-kassen, idet han ikke på de indsendte dagpengekort har oplyst om hverken timer ved selvstændig virksomhed eller om den indtægt han har haft ved sin psykolog virksomhed.

Nævnet har lagt vægt på, at det af vejledningen bag på dagpengekortene fremgår, at man som arbejdsløs har pligt til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, herunder arbejde ved selvstændig virksomhed, og at der i øvrigt skal oplyses om al skattepligtig indkomst.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder således, at Deres klient over for a-kassen har fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen, hvorfor der skal ske tilbagebetaling af samtlige dagpenge, som Deres klient på grundlag af de indsendte dagpengekort har fået udbetalt i perioden fra 1. februar 2001 og frem.

Tilbagebetalingsbeløbet vedrørende dagpenge er af a-kassen opgjort til brutto 220.699,- kr.

Et medlem, der har gjort sig skyldig i svig over for kassen, kan pålægges at gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Det fremgår af § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Karantænen løber fra konstateringstidspunktet, dvs. fra den dato, hvor a-kassen er blevet opmærksom på forholdet.

Af bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 5, stk. 2 fremgår det, hvordan karantænen skal beregnes ved omregning af tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at Deres klient har handlet svigagtigt over for a-kassen i forbindelse med anmodning om udbetaling af dagpenge samtidig med, at han drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, i det han ifølge Nævnets opfattelse bevist har undladt at oplyse om sin selvstændige bibeskæftigelse som psykolog.

Nævnet har lagt vægt på, at Deres klient i forbindelse med bevilling af dagpenge blev vejledt af a-kassen om sin oplysningspligt, samt at det af vejledningen bag på hvert dagpengekort, som Deres klient udfyldte og indsendte til a-kassen, fremgår, at et medlem har pligt til at oplyse om alle forhold af betydning for retten til dagpenge, herunder alt arbejde og al skattepligtig indkomst.

Nævnet finder, at Deres klient skal pålægges en effektiv karantæne for svig på 962 timer.

Karantænen beregnes på grundlag af det oplyste tilbagebetalingsbeløb på 220.699,- kr., som omregnet til timer efter reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 giver en karantæne på 4.459 timer.

En karantæne for svig kan dog højst være på 962 timer.

Arbejdsmarkedets Ankenævn skal beklage den lange sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt supplerende materiale modtaget fra a-kassen den 22. august 2008 i form af a-kassens pjece ”Vær at vide” fra 2000, opgørelse over de forskellige ydelsestyper, tre ansøgninger og bevillinger af uddannelsesgodtgørelse, ansøgning/jobplan og bevilling af aktiveringsydelse, kopi af vejledning fra uddannelsesgodtgørelseskort, kopi af vejledning fra dagpengekort og brev vedr. feriedagpengeansøgning.

På ankenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Medlemmet

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 86.

Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

...

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes.

...

Stk. 9.

Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 8 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

...

Stk. 12.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

...

§ 87.

Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

...

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Med de ændringer der følger af lov nr. 334 af 17. maj 2000

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

...

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

...

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.«

Med de ændringer der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000

§ 86, stk. 1, affattes således

»Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.«

I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

» Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

I § 87, stk. 7 , som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

Med de ændringer der følger af lov nr. 290 af 30. april 2003

I § 87, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse«.

Med de ændringer der følger af lov nr. 304 af 2. maj 2005

I § 87, stk. 1, indsættes efter »en effektiv karantæne på«: »mindst 74 og«.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

…..

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3 .

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

…..

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2 .

Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.

Stk. 3.

Den fastsatte grænse på 5 år ved gentagelsestilfælde, jf. § 6, er dog kun 2 år, når det andet forhold med svig er begået før 1. juli 2000.

Stk. 4.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

…..

§ 2.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.

Stk. 2.

Vurderingen efter stk. 1 skal ske på grundlag af den samlede beskæftigelse i virksomheden, medmindre en del af arbejdet udføres af ansat arbejdskraft eller ægtefælle/medejere, og der er fast arbejdsdeling.

Stk. 3.

Dagpengeretten er endvidere betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Stk. 4.

Et medlem, der har haft lønarbejde i fuldt normalt omfang i mindst 26 uger umiddelbart forud for ledigheden og samtidig har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan umiddelbart anses for at opfylde stk. 3, så længe virksomheden under ledighed videreføres i samme eller mindre omfang.

Stk. 5.

Medlemmet skal meddele kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

-

Deres klient blev ledig og modtog dagpenge fra den 8. april 2000

-

Deres klient den 17. maj 2005 kontaktede a-kassen og oplyste, at han i perioden, hvor han havde modtaget ydelser fra kassen, hvert år havde tjent et beløb i honorar.

Han havde ikke oplyst kassen herom, da han ikke mente, at han var selvstændig, fordi han ikke var momsregistreret

-

Skattecenter [navn udeladt] har givet Arbejdsdirektoratet oplysninger om, at Deres klient formentlig har drevet selvstændig virksomhed samtidig med modtagelse af ydelser fra kassen

-

Deres klient til brug for skattevæsnets behandling af sagen har oplyst, at han, i årene fra 2001 til 2004 som psykolog, har arbejdet, dels med private klienter, dels med konsulentarbejde

-

Deres klient, til brug for a-kassens behandling af indberetningen, oplyste, at han 1. februar 2001 startede selvstændig virksomhed med enkeltmandsvirksomhed som psykolog, hvor han var beskæftiget med undersøgelses- og udviklingssamtaler, samt at arbejdet kunne udføres uden for normal arbejdstid, da klienterne ønskede samtalerne uden for normal arbejdstid

-

Deres klient ikke havde mulighed for at rekonstruere, hvornår han havde arbejdet i perioden

-

Landsskatteretten den 3. april 2007 afsiger kendelse om, at forhøje medlemmets skattepligtige indkomst i årene 2001, 2002 og 2003 med overskud af selvstændig virksomhed med hhv. 89.426 kr., 120.261 kr. og 52.452 kr.

Dette sker på baggrund af indsætninger på medlemmets bankbog

-

Deres klient i perioden har fået udbetalt ydelser fra a-kassen med brutto 220.699,- kr. i dagpenge, brutto 4.820,- kr. i feriedagpenge, brutto 183.381,- kr. i uddannelsesgodtgørelse og brutto 2.104,- kr. i aktiveringsydelse, i alt brutto 411.304,- kr.

-

a-kassen har truffet afgørelse om, at Deres klient ikke har haft ret til dagpenge fra den 1. februar 2001, hvor han starter selvstændig virksomhed, og derfor skal tilbagebetale samtlige de udbetalte ydelser, opgjort af a-kassen til brutto 411.304,- kr., med fradrag for ATP og SP i alt 9.770,- kr. er tilbagebetalingsbeløbet opgjort til 401.534,- kr.

Hertil kommer renter

-

a-kassen endvidere indstiller til Arbejdsdirektoratet, at Deres klient pålægges en karantæne for svig på 962 timer

-

de tre bevillinger af uddannelsesgodtgørelse og to bevillinger af aktiveringsydelse ikke er tilbagekaldt af Arbejdsformidlingen, og

-

Deres klient er blevet vejledt af a-kassen om, at han havde pligt til at oplyse a-kassen om alt af betydning for retten til ydelser fra kassen, herunder drift af selvstændig virksomhed.

-

§§ 86 og 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, med de ændringer der følger af lov nr. 334 af 17. maj 2000, lov nr. 1253 af 20. december 2000, lov nr. 290 af 30. april 2003 og lov nr. 304 af 2. maj 2005,

-

§§ 5, stk. 1-2 og 10 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og

-

§ 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

a)

arten og omfanget af virksomheden,

b)

ansat arbejdskraft,

c)

medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

d)

virksomhedens omsætning og indtjening.