Legislator Case Law & Legislation
W20081006925 DK

Medlem bosat på Færøerne, hvor han var arbejdsløshedsforsikret i den færøske a-kasse, havde ikke ret til at få udstedt efterlønsbevis, da han ikke var retmæssigt medlem af dansk a-kasse

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

Medlem bosat på Færøerne, hvor han var arbejdsløshedsforsikret i den færøske a-kasse, havde ikke ret til at få udstedt efterlønsbevis, da han ikke var retmæssigt medlem af dansk a-kasse – reglen i AL § 74 m kunne ikke udvides udover sin ordlyd som alene omfattede modtagere af efterløn

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

Resumé

Medlemmet fyldte 60 år den 1. marts 2006.

Medlemmet, der var hjemmehørende på Færøerne, blev fra den 3. december 2003 retmæssigt medlem af den færøske a-kasse, men bibeholdt samtidigt sit medlemskab af en dansk a-kasse.

Han søgte i september 2005 fra Færøerne om at få udstedt et efterlønsbevis.

Medlemmets bibeholdelse af sit medlemskab af en dansk a-kasse var imidlertid uretmæssigt, da han retmæssigt var medlem af den færøske a-kasse.

Medlemmet mente, at han efter reglen i AL § 74 m, som sidestiller Færøerne med EØS-lande for efterlønsmodtagere, måtte have ret til at få udstedt et efterlønsbevis.

Nævnet fastslog, at medlemmet ikke havde ret til at få udstedt et efterlønsbevis og at reglen i AL § 74 m ikke kunne udvides udover sin ordlyd som alene omfattede modtagere af efterløn

Nævnet lagde vægt på, at det af § 1 i Aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordinering af arbejdsløshedsforsikring af 26. august 1993 fremgik, at en erhvervsaktiv i overensstemmelse med almindelige principper alene kan være omfattet af én arbejdsløshedsforsikring.

Af § 2 i aftalen fremgik, at danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, ved beskæftigelse på Færøerne er omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Nævnet fastslog, at M’s medlemskab af den danske a-kasse således havde været uretmæssigt og han kunne derfor ikke opfylde kravet om medlemskab af en dansk a-kasse som betingelse for at få ret til efterløn og udstedelse af et efterlønsbevis.

Det fremgik af lov om arbejdsløshedsforsikring, at et medlem for at have ret til at få udstedt et efterlønsbevis, skal opfylde betingelsen om medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det vil sige, at et medlem på tidspunktet for udstedelse af et efterlønsbevis skal være retmæssigt medlem af en dansk a-kasse.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der i loven ingen hjemmel er til at dispensere fra dette krav om (retmæssigt) medlemskab af en dansk a-kasse.

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende M på møde den 25. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at M ikke har ret til efterløn eller til at få udstedt et efterlønsbevis.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. juni 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det fremgår af § 1 i Aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordinering af arbejdsløshedsforsikring af 26. august 1993, at en erhvervsaktiv i overensstemmelse med almindelige principper alene kan være omfattet af én arbejdsløshedsforsikring.

§ 1 i aftalen bekræfter således det almindelig princip i dansk arbejdsløshedsforsikring, at man ikke samtidigt kan være medlem af mere end én a-kasse.

Af § 2 i aftalen fremgår, at danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, ved beskæftigelse på Færøerne er omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

M’s medlemskab af den danske a-kasse har således været uretmæssigt og han kan derfor ikke opfylde kravet om medlemskab af en dansk a-kasse som betingelse for at få ret til efterløn og udstedelse af et efterlønsbevis.

Det fremgår af § 74 a, stk. 1, jf. § 74 b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, senest ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006, at et medlem for at have ret til at få udstedt et efterlønsbevis, skal opfylde betingelsen om medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det vil sige, at et medlem på tidspunktet for udstedelse af et efterlønsbevis skal være retmæssigt medlem af en dansk a-kasse.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at der i loven ingen hjemmel er til at dispensere fra dette krav om (retmæssigt) medlemskab af en dansk a-kasse.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt direktoratets brev af 3. september 2008.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

X Retshjælp har i klagen henvist til § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvori Færøerne sidestilles med EØS-lande.

Nævnet bemærker hertil, at denne regel efter sin ordlyd alene gælder for modtagere af efterløn.

I besvarelse af høring fra sekretariatet om baggrunden for reglen i AL § 74 m, herunder om det har været hensigten at begrænse personkredsen som anført, har direktoratet i brev af 3. september 2008 svaret, at betingelserne for at modtage et efterlønsbevis og efterlønsbevisets retsvirkninger er endeligt fastsat i arbejdsløshedsforsikringsloven og at begrænsningen af personkredsen i § 74 m (nu § 74 o) er i overensstemmelse hermed.

Retshjælpen har endvidere henvist til § 74 k, stk. 7, som nævnet ikke finder relevant, da den omhandler optjening til skattefri præmie, hvilket alene gælder for personer, som har fået udstedt et efterlønsbevis.

Endelig har retshjælpen citeret § 77 a, stk. 2 som argument for, at M har ret til et efterlønsbevis og ret til efterløn.

Reglen omhandler tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag og nævnet finder ikke denne kan anvendes som begrundelse for retten til udstedelse af et efterlønsbevis og ret til efterløn.

Betingelserne for opnåelse af disse rettigheder er beskrevet ovenfor og M opfylder som nævnt ikke disse betingelser.

I slutningen af klagen har retshjælpen anført, at M fortsat er og stadig har ret til at være medlem af sin danske a-kasse.

M har imidlertid ikke ret til fortsat at være medlem af sin danske a-kasse.

Det følger af reglen i bekendtgørelsen om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, at medlemskabet skal annulleres, hvis man med urette har været forsikret i en dansk a-kasse, og medlems- og efterlønsbidraget skal betales tilbage for den annullerede periode.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

Y A-kasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr.

Regler

Aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordinering af arbejdsløshedsforsikring af 26. august 1993

§ 1.

I overensstemmelse med almindelige principper kan en erhvervsaktiv alene være omfattet af én arbejdsløshedsforsikring.

§ 2.

Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, er ved beskæftigelse på Færøerne omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Færøske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Danmark, er ved beskæftigelse i Danmark omfattet af den danske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring.

…………….

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, senest ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006

§ 74 a .

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som

………….

§ 74 b.

Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

…………

§ 74 m.

Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel.

Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

………….

Bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

§ 13.

Medlemsbidraget og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage, hvis man

…………..

Bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

§ 15.

Medlemsbidraget og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage, hvis man

...............

………….

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

-

M fyldte 60 år den 1. marts 2006,

-

M fra den 3. december 2003 har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret på Færøerne samtidig med at han bibeholdt medlemskab af en dansk a-kasse, og

-

M på tidspunktet for sin ansøgning om et efterlønsbevis havde bopæl på Færøerne.

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

-

§ 1og § 2 i Aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordinering af arbejdsløshedsforsikring af 26. august 1993,

-

§ 74 a, stk. 1, § 74 b og § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1540 af 20. december 2006,

-

§ 13, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse og

-

§ 15, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

1)

har nået efterlønsalderen, jf. § 74,

2)

har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,

3)

har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,

4)

vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8 og 9,

5)

har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og

6)

har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

3)

Uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

KEN#LOKDOK23 2008 10069 Valid

3)

Uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →