Legislator Case Law & Legislation
W20081006425 DK

Der fandtes at være offentlig adgang til et bankocenter, derfor måtte der ikke ryges

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10064 Valid

Der fandtes at være offentlig adgang til et bankocenter, derfor måtte der ikke ryges

KEN#LOKDOK23 2008 10064 Valid

Resumé

Under Arbejdstilsynets besøg i et bankocenter blev det konstateret, at der blev røget i bankocentret, som var ét stort lokale, hvor flere personer røg, og at den ene ende af lokalet var røgfrit område, dog uden adskillelse med vægge, døre eller lignende.

Bankospillet blev ledet af flere personer, som var frivillige hjælpere, og der var salg af kaffe, te og sodavand.

Bankospillet blev drevet af en forening, bestående af forskellige idrætsforeninger.

For at kunne deltage i banko skulle man have et medlemskort, som alle kunne erhverve.

Kontingentet var 20,-kr.

Der var først adgang til bankospillet efter 24 timers medlemskab, men ifølge formanden var det svært at håndhæve denne regel i praksis.

Der blev ikke annonceret, men der blev gjort opmærksom på bankocentret cirka hvert halve år i lokalbladene og af bankocentrets hjemmeside fremgik det, at alle var velkomne.

Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden skulle sikre, at der ikke ryges indendørs, og at påbudet skulle efterkommes straks.

Arbejdsmiljøklagenævnet var enig i Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet fandt, at bankocentrets lokale er en indendørs lokalitet, hvortil offentligheden har adgang, og derfor er omfattet af reglerne i lov om røgfri miljøer.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt ikke, at den omstændighed, at adgang krævede medlemskab af foreningen, og at medlemskab skulle være gældende i 24 timer, før man havde adgang til at deltage i bankospillet, ændrede ved, at der var tale om en lokalitet, hvor der var offentlig adgang.

Den omstændighed, at der var tale om en forening, hvor bestyrelsen kunne bestemme, hvem de ville have som medlemmer, fandt nævnet ikke kunne føre til en anden afgørelse.

Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at alle som udgangspunkt var velkomne, og at enhver havde muligheden for ved betaling af kontingent på 20,- kr. at melde sig ind i foreningen og dermed få adgang til lokalet.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at påbudet om at sikre, at der ikke ryges indendørs, skal efterkommes straks, da lovens udgangspunkt er, at det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter.

KEN#LOKDOK23 2008 10064 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. september 2008 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. februar 2008 om, at virksomheden skal sikre, at der ikke ryges indendørs.

Påbudet skal efterkommes straks.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] skal sikre, at der ikke ryges indendørs.

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at påbudet skal efterkommes straks.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 4. februar 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt følgende til grund

Det er ikke tilladt at ryge i indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang.

Dette fremgår af § 18, stk. 1 i lov om røgfri miljøer.

Der henvises i denne bestemmelse til § 4 i loven, hvoraf det fremgår, at i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

Af bemærkningerne til forslag til Lov om røgfri miljøer fremgår det til § 18, at be-stemmelsen vedrører det offentlige rum, dvs. alle indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang, og at det ikke er afgørende om det er en privat, en foreningsejet eller en offentlig lokalitet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden, såvel gratis, som mod betaling.

Som eksempel på et sådant sted nævnes bl.a. bankolokaler.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [navn udeladt]s lokale er en indendørs lokalitet, hvortil offentligheden har adgang, og derfor er omfattet af reglerne i lov om røgfri miljøer.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at den omstændighed, at adgang kræver medlemskab af foreningen, og at medlemskab skal være gældende i 24 timer, før man har adgang til at deltage i bankospillet, ændrer ved, at der er tale om en lokalitet, hvor der er offentlig adgang.

Den omstændighed, at der er tale om en forening, hvor bestyrelsen kan bestemme, hvem de vil have som medlemmer, finder nævnet ikke kan føre til en anden afgørelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at alle som udgangspunkt er velkomne, og at enhver har muligheden for ved betaling af kontingent på 20,- kr. at melde sig ind i foreningen og dermed få adgang til lokalet.

Det fremgår af § 79 a i Arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan give påbud om, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at påbudet om at sikre, at der ikke ryges indendørs, skal efterkommes straks, da lovens udgangspunkt er, at det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

Kopi til

Arbejdstilsynet,

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Kapitel 1 - Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

…

§ 2.

Loven finder anvendelse på

…

…

…

indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang,

…

…

Kapitel 2 - Generelle bestemmelser

...

§ 4 .

I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

…

Kapitel 4 - Det offentlige rum m.v.

§ 18.

I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge, jf. § 4.

…

Kapitel 6 – Tilsynsbestemmelser

…

§ 24.

Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transport- og energiministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og § 66 a i off‑shoresikkerhedsloven.

…

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbestemmelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

…

Kapitel 13 – Arbejdstilsynet

…

§ 79 a.

Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer.

Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2..

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

…

KEN#LOKDOK23 2008 10064 Valid

-

at der blev røget i bankocentret

-

at det var et stort lokale, hvor flere personer røg

-

at den ene ende af lokalet var røgfrit område, dog uden adskillelse med vægge, døre eller lignende

-

at der var salg af kaffe, the, sodavand mv.

-

at flere personer ledede bankospillet

-

at arbejdet udføres af frivillige

-

at bankospillet blev drevet af en forening bestående af forskellige idrætsforeninger

-

at man for at deltage i banko skal have et medlemskort

-

at alle kan erhverve et medlemskab

-

at kontingentet er 20,- kr.

-

at der ikke annonceres, men at der gøres opmærksom på [navn udeladt] ca. hvert halve år i lokalbladene

-

at man først har adgang til bankospillet 24 timer efter køb af medlemskab, men at det ifølge formanden er svært at håndhæve denne regel i praksis

-

at det af [navn udeladt] hjemmeside fremgår, at alle er velkomne

-

at foreningen har ret til at ekskludere et medlem og

-

at Arbejdstilsynet under besøget fik udleveret ”Information om rygning i [navn udeladt]”, hvoraf det fremgik, at det var tilladt at ryge i bankocentret.

KEN#LOKDOK23 2008 10064 Valid

-

§ 2, stk. 1, nr. 4, § 4, § 18, stk. 1 og § 24 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

-

§ 79 a, stk. 1 og stk. 4 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →