Rådighed, krav om frigørelsesattest?, omfattet af funktionærloven, indsendelse af frigørelsesattest efter 5 ugers fristen, intet opsigelsesvarsel, frit placere arbejdstiden

Rådighed, krav om frigørelsesattest?, omfattet af funktionærloven, indsendelse af frigørelsesattest efter 5 ugers fristen, intet opsigelsesvarsel, frit placere arbejdstiden

Resumé

Medlemmet startede deltidsarbejde hos en ny arbejdsgiver den 1. juni 2007.

A-kassen skrev til medlemmet den 22. juni 2007 på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekort om arbejde på nedsat tid, og bad her medlemmet, såfremt han havde en ansættelseskontrakt, indsende denne.

Endvidere oplyste a-kassen, at såfremt arbejdsiver havde krav på opsigelsesvarsel, så kunne medlemmet kun få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren skriftligt gav afkald på sit krav om opsigelsesvarsel.

A-kassen bad desuden medlemmet i nyt brev af samme dato, den 22. juni 2007, kontakte a-kassen med yderligere oplysninger angående ansættelsen og opsigelsesvarslet.

A-kassen standsede samtidig udbetalingen af dagpenge fra den dato medlemmet startede det nye job.

Medlemmet og medlemmets arbejdsgiver underskrev den 6. juli 2007 frigørelsesattesten.

A-kassen traf den 6. august 2007 afgørelse om medlemmets ret til supplerende dagpenge, og oplyste at medlemmet kunne modtage supplerende dagpenge fra den 9. juli 2007, hvor frigørelsesattesten var modtaget i a-kassen.

Efter at sagen var oversendt til Arbejdsdirektoratet, og Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse korresponderede medlemmet videre med a-kassen.

A-kassen bad blandt andet medlemmet om yderligere informationer om arbejdsforholdet, hvilket medlemmet indsendte.

A-kassen traf således efterfølgende nye afgørelser i sagen, blandt andet den 20. december 2007 om, at medlemmet ikke var omfattet af begrænsningen i retten til supplerende dagpenge, samt den 25. marts 2008 om, at medlemmet ikke var omfattet af funktionærloven pr. 24. september 2007, samt ikke underlagt den særlige begrænsning af retten til supplerende dagpenge, der gælder for medlemmer, der skal have en frigørelsesattest.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet over for a-kassen flere gange havde anført, at der ikke var noget varsel, samt at arbejdsgiver også havde oplyst dette.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at arbejdsgiveren på en frigørelsesattest den 9. juli 2007 oplyste, at der ikke var noget opsigelsesvarsel, samt at medlemmet frit kunne placere sin arbejdstid.

Ankenævnet fandt, at medlemmet over for a-kassen havde dokumenteret, at der ikke var et varsel, og at der ikke var krav om frigørelsesattest i denne situation.

Dog kunne Ankenævnet ikke undlade at bemærke den forvirrende og uhensigtsmæssige behandling af sagen, der var sket hos a-kassen.

X

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 18. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan modtage dagpenge fra arbejdsforholdets start den 1. juni 2007, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldte.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. september 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Efter reglerne kan et medlem få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiver ikke har krav på et opsigelsesvarsel, eller hvis arbejdsgiver har krav på et opsigelsesvarsel, men har erklæret at ville se bort herfra, eksempelvis ved en frigørelsesattest, i en kontrakt eller på anden måde.

Såfremt arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet skal dette dog være dokumenteret inden 5 uger fra ansættelsen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De over for a-kassen flere gange har anført, at De ikke har noget varsel.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver på en frigørelsesattest den 9. juli 2007 har oplyst, at De ikke har noget opsigelsesvarsel, samt at De frit kunne placere Deres arbejdstid.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver i brev af 26. oktober 2007 igen har erklæret, at De kan frasige Dem opgaverne når som helst, samt at De er frit stillet med hensyn til, hvornår arbejdet udføres.

Ankenævnet lægger på ovennævnte baggrund til grund, at der for ansættelsesforholdet generelt gælder, at De kan fratræde uden varsel, og at Det frit kan placerer arbejdstiden.

Der er således intet varsel at frasige sig fra arbejdsgivers side.

Det er således ikke en betingelse for, at De har ret til udbetaling af supplerende dagpenge, at Deres arbejdsgiver udfylder en frigørelsesattest..

A-kassen kan dog kræve dokumentation for at der ikke er et varsel.

Der er dog ikke, som ved kravet om frigørelsesattest i arbejdsforhold, hvor der er et opsigelsesvarsel, en 5 ugers frist, således at dokumentation herfor skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter påbegyndelse af arbejdsforholdet for at bevare retten til supplerende dagpenge fra begyndelsesdagen.

Da De har dokumenteret over for a-kassen, at De ikke havde et varsel, har De således ret til supplerende dagpenge fra arbejdsforholdets start den 1. juni 2007, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Ankenævnet skal ikke undlade at bemærke, at der er tale om en højst forvirrende og uhensigtsmæssig administration fra a-kassens side.

Ankenævnet skal i den forbindelse opridse følgende forløb

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

-§ 59, stk. 1 og stk. 5, samt § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 1384 af 21. december 2005 og

-§ 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

...

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

...

§ 60.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.

Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

Med de ændringer der følger af Lov nr. 1384 af 21. december 2005

I § 60, stk. 1, indsættes som 2.

og 3. pkt.

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.«

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed

§ 15.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

Stk. 3.

En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.

Stk. 4.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.

–

De den 1. juni 2007 startede arbejde på nedsat tid hos xx,

–

De oplyste over for a-kassen, at De ikke havde et opsigelsesvarsel, og

–

Deres arbejdsgiver har bekræftet, at De ikke havde et opsigelsesvarsel, og at De frit kunne placere Deres arbejdstid.

–

De startede deltidsarbejde hos en ny arbejdsgiver, xx, den 1. juni 2007.

–

De på dagpengekortet for perioden uge 21 til uge 24 2007 oplyste om arbejdet.

–

A-kassen skrev til Dem den 22. juni 2007, og bad Dem, såfremt De havde en ansættelseskontrakt, indsende denne.

Endvidere oplyste a-kassen, at såfremt arbejdsgiver havde krav på opsigelsesvarsel, så kunne De kun få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren skriftligt gav afkald på sit krav om opsigelsesvarsel.

–

A-kassen desuden bad Dem i nyt brev af samme dato, den 22. juni 2007, kontakte a-kassen med yderligere oplysninger angående ansættelsen og opsigelsesvarslet.

–

Deres arbejdsgiver den 6. juli 2007 underskrev frigørelsesattesten.

–

A-kassen modtog den 9. juli 2007 Deres yderligere oplysninger om arbejdet, samt frigørelsesattesten.

–

A-kassen den 6. august 2007 traf afgørelse om Deres ret til supplerende dagpenge, og oplyste at De kunne modtage supplerende dagpenge fra den 9. juli 2007, hvor frigørelsesattesten var modtaget i a-kassen.

–

De klagede den 17. august 2007, og oplyste her, at De tidligere blot havde informeret a-kassen om arbejde på dagpengekortene, og at De efterfølgende havde bekræftet over for a-kassen, at der var tale om arbejde uden opsigelsesvarsel.

–

A-kassen sendte klagen til Arbejdsdirektoratet den 22. august 2007.

–

Arbejdsdirektoratet bekræftede modtagelsen den 31. august 2007.

–

De indsendte den 6. september 2007 Deres supplerende bemærkninger til klagen.

–

De den 26. september 2007 kontaktede a-kassen for at få bragt forholdene i orden.

–

A-kassen den 26. september 2007 oplyste, at sagen blev lagt til a-kassens jurist, som ville vende tilbage til Dem.

–

Deres arbejdsgiver indsender den 26. oktober 2007 brev til a-kassen og oplyste her, at De kunne frasige Dem opgaverne når som helst, og at De var frit stillet med hensyn til, hvornår arbejdet med løbende opgaver blev udført.

–

A-kassen bad den 28. november 2007, efter oversendelsen til Arbejdsdirektoratet, Deres arbejdsgiver underskrive en ny frigørelsesattest, hvorpå feltet ”Frit kan placere sin arbejdstid” skulle afkrydses, hvorefter a-kassen ville ændre Deres arbejdsforhold til ikke at være omfattet af begrænsningen af supplerende dagpenge.

–

De den 9. december 2007 klagede over a-kassens standsning af udbetaling af dagpenge.

–

De rykkede a-kassen for oplysninger den 17. december 2007.

–

A-kassen traf den 20. december 2007 ny afgørelse, og det fremgik heraf, at De er omfattet af begrænsningen i retten til supplerende dagpenge.

–

De klagede over a-kassens afgørelse den 27. december 2007, og De gjorde gældende, at De ikke fandt at De var omfattet af funktionærloven.

–

De rykkede a-kassen for svar den 28. februar 2008.

–

A-kassen traf den 25. marts 2008 afgørelse om, at Deres arbejde var omfattet af funktionærloven.

–

A-kassen traf samme dag, den 25. marts 2008, en positiv afgørelse om, at De ikke var omfattet af funktionærloven pr. 24. september 2007, samt ikke underlagt den særlige begrænsning af retten til supplerende dagpenge, der gælder for medlemmer, der skal have en frigørelsesattest.

–

De klagede over a-kassens afgørelser henholdsvis den 17. april og den 19. april 2008.

–

A-kassen sendte Deres klage til Arbejdsdirektoratet den 5. maj 2008, hvorefter Arbejdsdirektoratet den 20. maj 2008 oplyste, at Arbejdsdirektoratet ikke kunne behandle Deres klage, da der ikke var tale om afgørelser a-kassen havde truffet efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

1)

hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2)

hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.