AL § 86, stk. 4, fejl ved inddrivelse (a-kassen), medlemmets betalingsevne
Statutory Text (5 Articles)
AL § 86, stk. 4, fejl ved inddrivelse (a-kassen), medlemmets betalingsevne
Resumé
A-kassen traf afgørelse om tilbagebetaling den 22. december 2000.
A-kassen foretog sig intet med hensyn til inddrivelse.
Arbejdsdirektoratet og ankenævnet tiltrådte a-kassens afgørelse hhv. 26. september 2001 og 29. juni 2002.
A-kassen sendte først en rykker til medlemmet den 15. maj 2003.
Medlemmet nægtede, at betale.
A-kassen prøvede at oversende sagen til inddrivelsesmyndigheden, som ikke modtog sagen, da der var tvist om kravet.
A-kassen anlagde sag mod medlemmet 30. marts 2004.
Retten mente imidlertid, at kravet var forældet den 23. marts 2004.
A-kassen bad direktoratet om refusion alligevel, da a-kassen ikke mente, at medlemmet havde haft en betalingsevne.
A-kassen lagde vægt på, at a-kassen intet havde foretaget sig med hensyn til inddrivelse fra 22. december 2000 til 15. maj 2003, og at kravet var blevet forældet inden a-kassen havde anlagt sag.
Med hensyn til medlemmets betalingsevne lagde nævnet vægt på, at a-kassen kun havde forelagt oplysninger fra 2002 og frem, og på at medlemmet havde afviklet en skattegæld fra 2002 til 2006.
I forhold til medlemmets indtægt var der tale om en forholdsvis stor skattegæld.
A-kassen havde på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at medlemmet ikke havde en betalingsevne fra 22. december 2000.
A-kassen
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 11. september 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
A-kassen har ikke foretaget de nødvendige skridt i forbindelse med inddrivelse af det tilbagebetalingskrav, som opstod på baggrund af medlemmets drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse fra 8. februar 1993 til 14. april 1996.
Det er ikke godtgjort, at inddrivelse af kravet ikke ville have været muligt.
A-kassen har ikke ret til refusion fra staten.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 25. januar 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
A-kassen har pligt til at inddrive et tilbagebetalingskrav snarest muligt.
Det gælder uanset om sagen er indbragt for en højere instans.
Kassen kan kun give henstand, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
A-kassen skal påse, at kravet ikke forældes.
A-kassen har ikke overholdt disse krav.
Nævnet har lagt vægt på, at der går meget lang tid fra a-kassens afgørelse (22. december 2000) og til medlemmet bliver rykket første gang (15. maj 2003).
Nævnet har også lagt vægt på, at a-kassen ikke anlægger sag mod medlemmet inden kravet blev forældet.
Selv om a-kassen ikke har overholdt sin forpligtelse til at inddrive kravet, kan a-kassen få refusion, hvis det kan godtgøres at inddrivelse af kravet ikke havde været muligt.
Nævnet mener ikke, at a-kassen har godtgjort at det ikke havde været muligt, at inddrive kravet hos medlemmet.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der går næsten 2½ år fra a-kassens afgørelse og til a-kassen rykker medlemmet første gang, samt at a-kassen ikke har begrundet henstanden i denne periode og heller ikke har redegjort for medlemmets indtægtsforhold.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at medlemmet fra 2002 til 2006 har betalt en skattegæld, og at der i forhold til medlemmets indtægter var tale om en større gæld.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
Sign.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
. .
.
§ 86.
…..
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
. .
.
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
. .
.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav
. .
.
§ 3.
A-kassen skal inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt.
Stk. 2.
Kravet skal inddrives uanset, om sagen er indbragt for en højere instans.
A-kassen kan dog undlade at anlægge sag eller at begære udlæg, indtil ankesagen er afgjort, medmindre kravet derved forældes.
Stk. 3.
A-kassen skal påse, at kravet ikke forældes.
Stk. 4.
Der bør kun gives henstand, hvis der er særlige omstændigheder, som taler for det.
. .
.
§ 15.
Hvis en a-kasse har forsømt sin pligt til at inddrive et tilbagebetalingskrav eller ikke har overholdt sin oplysningspligt i henhold til §§ 9, stk. 2, og 11, stk. 2, er a-kassen ansvarlig for beløbets tilbagebetaling. Stk. 2.
A-kassens ansvar bortfalder dog i det omfang, det godtgøres, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig.
. .
.
–
a-kassen traf afgørelse om tilbagebetaling 22. december 2000,
–
Arbejdsdirektoratet 26. september 2001 bekræftede afgørelsen om tilbagebetaling,
–
ankenævnet 29. juni 2007 tiltrådte afgørelserne om tilbagebetaling,
–
Arbejdsdirektoratet 14. maj 2005 traf afgørelse om, at a-kassen havde ret til refusion, selvom medlemmet ikke havde udvist svig,
–
a-kassen 15. maj 2003 rykkede medlemmet for betaling,
–
medlemmets advokat 21. maj 2003 oplyste, at medlemmet ikke kunne acceptere kravet,
–
a-kassen 4. juni 2003 meddelte medlemmets advokat, at a-kassen ikke ville anlægge sag mod medlemmet,
–
ToldSkat Inddrivelsesenheden ikke ville overtage kravet, så længe der var tvist herom,
–
a-kassen 8. august 2003 informerede medlemmets advokat om, at a-kassen ville udtage stævning,
–
medlemmets advokat svarede herpå 12. august 2003,
–
a-kassen 3. december 2003 oversendte sagen til egen advokat,
–
a-kassen 30. marts 2004 indgav stævning mod medlemmet, og
–
kravet ifølge dom af 19. januar 2005 var forældet 23. marts 2004.
–
§ 86, stk. 4 og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, og
–
§§ 3 og 15, stk. 1 og 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav