Afbrydelse af kursus ifølge jobplan, helbredsmæssige forhold, gyldig grund, ej selvforskyldt ledig
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Afbrydelse af kursus ifølge jobplan, helbredsmæssige forhold, gyldig grund, ej selvforskyldt ledig
Resumé
Medlemmet skulle ifølge sin jobplan deltage i et kursus fra den 10. december 2007 til den 25. januar 2008.
Medlemmet mødte op den 10. december 2007, men forlod kurset efter 2. pause.
Den 11. december 2007 kontaktede medlemmet a-kassen og sygemeldte sig.
Medlemmet oplyste, at hun forlod kurset, idet hun ikke fandt, at hendes og andres tidligere ansættelser skulle fremlægges i et forum af ukendte mennesker, og at hun gik grædende fra kurset, da hun ikke følte sig vel til mode.
Medlemmet oplyste endvidere, at hun blev præget af kaos og uro, når hun følte, at hun blev behandlet respektløst, og at hun den 19. december 2007 kontaktede sin læge, som bakkede hende op med hensyn til at forlade kursusforløbet, og som gav hende beroligende medicin.
Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig og pålagde hende en karantæne på 3 uger.
I forbindelse med ankenævnets behandling af sagen fremkom medlemmet med lægelige oplysninger af 3. januar 2008, hvoraf det fremgik, at medlemmet på daværende tidspunkt havde været sygemeldt siden den 10. december 2007, at hun før jul var i behandling med beroligende medicin, at hun den 3. januar 2008 diagnosticeredes med depressiv tilstand, og at hun som følge heraf blev sat i behandling med antidepressiv medicin.
Ankenævnet henviste til, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund ophører i et tilbud efter en jobplan.
Helbredsmæssige forhold kan være en gyldig grund til at ophøre i et tilbud efter en jobplan.
Et medlem kan således afslå eller ophøre i et tilbud, hvis der er lægelig dokumentation for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke kan eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet.
Ankenævnet lagde vægt på de foreliggende lægelige oplysninger i sagen og fandt, at medlemmet som følge af sin helbredsmæssige tilstand den 10. december 2007 havde en gyldig grund til at ophøre i et tilbud efter en jobplan.
Medlemmet var derfor ikke selvforskyldt ledig og skulle ikke have karantæne i 3 uger.
Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.
XXX Dato 12. september 2008 XXX J.nr.
XXX
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11. september 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke, at De er selvforskyldt ledig.
De skal derfor ikke have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 3. juli 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ifølge reglerne om selvforskyldt ledighed er et medlem selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund ophører i et tilbud efter en jobplan.
Helbredsmæssige forhold kan være en gyldig grund til at ophøre i et tilbud efter en jobplan.
Et medlem kan således afslå eller ophøre i et tilbud, hvis der er lægelig dokumentation for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på de foreliggende lægelige oplysninger i sagen.
Nævnet finder således, at De – som følge af Deres helbredsmæssige tilstand den 10. december 2007 – havde en gyldig grund til at ophøre i et tilbud efter en jobplan.
De er derfor ikke selvforskyldt ledig og skal ikke have karantæne i 3 uger.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 19. august 2008 med bilag.
På ankenævnets vegne
…….
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
…
…
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed
Afslag på en jobplan eller afslag på eller ophør i et tilbud
§ 13.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 4.
Stk. 2.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår, ikke begynder på eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, jf. kap. 4.
Gyldige grunde
§ 14.
En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud eller udebliver fra en jobsamtale, aktivitet, formidlingssamtale, CV-samtale eller rådighedssamtale.
Stk. 2.
Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget, opsigelsen eller udeblivelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 15.
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud eller en aktivitet, hvis der er dokumentation fra en læge for,
Stk. 2.
Ved opsigelse eller ophør er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
–
De ifølge revideret jobplan af 4. december 2007 skulle deltage i kurset ”Effektiv Jobsøgning” fra den 10. december 2007 til den 25. januar 2008,
–
De mødte op den 10. december 2007, men forlod kurset efter 2. pause,
–
De, da De kom hjem fra kurset, straks kontaktede jobcenteret og oplyste, at De havde forladt kurset,
–
De den 11. december 2007 kontaktede a-kassen og sygemeldte Dem,
–
De har oplyst, at De forlod kurset den 10. december 2007, da De ikke fandt, at Deres og andres tidligere ansættelser skulle fremlægges i et forum af ukendte mennesker, og at De gik grædende fra kurset, da De ikke følte Dem vel til mode,
–
De præges af kaos og uro, når De føler, at De bliver behandlet respektløst,
–
De har oplyst, at De den 19. december 2007, da De ikke havde fået det bedre, kontaktede Deres læge, som bakkede Dem op med hensyn til at forlade kursusforløbet, og som gav Dem beroligende medicin, og
–
De ved brev af 19. august 2008 med bilag til nævnet har fremsendt lægelige oplysninger af 3. januar 2008 fra lægerne XXX, hvoraf det bl.a. fremgår, De på daværende tidspunkt havde været sygemeldt siden den 10. december 2007, at De før jul var i behandling med beroligende medicin, at De den 3. januar 2008 diagnosticeredes med depressiv tilstand, og at De som følge heraf blev sat i behandling med antidepressiv medicin.
–
§ 63, stk. 1, nr. 5, og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
–
§§ 13-15, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed.
5)
at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2)
at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.