Rådighed, ej ret til dagpenge under uddannelse, dagpenge i de uger, hvor medlemmet ikke deltager i uddannelse
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Rådighed, ej ret til dagpenge under uddannelse, dagpenge i de uger, hvor medlemmet ikke deltager i uddannelse
Resumé
Medlemmet deltog i uddannelse i perioderne 7.-9. januar, 6.-8. februar samt 10.-12. marts 2008.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet i de uger, hvor medlemmet deltog i uddannelse, og medlemmet havde derfor ikke ret til dagpenge i disse uger, idet den ugentlige undervisningstid var 23,4 timer.
Ankenævnet fandt dog, at medlemmet havde ret til dagpenge i de mellemliggende perioder mellem uddannelsesforløbene.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet havde oplyst og skrevet under på, at medlemmet samtidig med deltagelse i undervisningen stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, at medlemmet var i stand til og villig til at påtage sig fuldtidsarbejde, og om nødvendigt afbryde undervisningen, samt at medlemmet selv søgte arbejde i undervisningsperioden.
Dette blev blandt andet baseret på, at det af bestemmelsen fremgik, at medlemmet skulle stå til rådighed, dog fremgik det ikke, at dette var i relation til § 24 i bekendtgørelsen, hvor der blandt andet henvises uddannelse i forhold til jobplan m.v..
Der var således ud fra ordlyden af bestemmelsen ikke begrænsninger, og det måtte herefter lægges til grund, at medlemmet faldt ind under bestemmelsen.
Dette blev blandt andet antaget ud fra det faktum, at medlemmet havde erklæret, at han til enhver tid ville stoppe med uddannelse, hvis han blev formidlet arbejde eller selv fandt arbejde, og på denne baggrund kunne medlemmet anses for at stå til rådighed, hvilket i dette henseende var betingelse for at opnå ret til ydelser
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 4. september 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er berettiget til at modtage dagpenge i de uger, hvor De ikke deltager i uddannelsen som xxx, hvis de øvrige betingelser for modtagelse af dagpenge er opfyldt.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. februar 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Det fremgår af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven, at dagpenge som udgangspunkt ikke må udbetales til et medlem, som deltager i undervisning/uddannelse.
Dog kan dagpengeretten bevares, såfremt undervisningens varighed er under 20 timer ugentlig, og uddannelsen ikke er godkendt som SU berettigende i det omfang, uddannelsen udbydes som heltidsuddannelse.
Tilsvarende følger af reglerne i bekendtgørelsen om rådighed.
Ankenævnet finder ikke, at De kan anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet i de uger, hvor De deltog i uddannelsen til xxx, og De har derfor ikke ret til dagpenge i disse uger.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at den ugentlige undervisningstid var på 23,4 timer.
Det følger dog videre af reglerne i bekendtgørelsen om rådighed, at et medlem kan stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb.
Dette gælder kun, hvis perioden er over 4 uger, medmindre medlemmet skal stå til rådighed under uddannelsen.
Medlemmet kan herefter få ret til dagpenge i en periode mellem to dele af uddannelsesforløbet, selvom perioden er på under 4 uger.
Ankenævnet har lagt til grund, at Deres undervisning var fordelt på 3 gange af 3 dages varighed i henholdsvis januar, februar og marts.
Ankenævnet har videre lagt til grund, at undervisningen foregik henholdsvis i ugerne 2 (den 7-9. januar), 6 (den 6-8. februar) samt 11 (den 10-12. marts) 2008, og at den mellemliggende periode således var 3 uger og 2 dage, samt 4 uger.
Der er således ikke tale om en mellemliggende periode på over 4 uger.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De har oplyst og skrevet under på, at De samtidig med deltagelse i undervisningen stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, at De var i stand til og villig til at påtage Dem fuldtidsarbejde, og om nødvendigt afbryde undervisningen, samt at De selv søgte arbejde i undervisningsperioden.
Ankenævnet finder herefter på baggrund af en konkret vurdering, at De står til rådighed for arbejdsmarkedet i de perioder, hvor De ikke deltager i undervisningen til trods for at de mellemliggende perioder ikke er over 4 uger, og De har herefter ret til dagpenge i de mellemliggende perioder, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E
De har i Deres klage anført, at a-kassens sagsbehandlingstid er kritisabel.
Ankenævnet skal her henvise til, at det er Arbejdsdirektoratet, der er rette klageinstans i forhold til a-kassens sagsbehandlingstid.
Arbejdsdirektoratet har dertil truffet afgørelse den 23. maj 2008, hvoraf det fremgår, at a-kassens sagsbehandling ikke kan kritiseres.
Arbejdsdirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet,
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 62 a.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.
Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
...
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette staten i jobcenteret om deltagelse i undervisningen.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed.
§ 19 .
Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2 og § 20.
Stk. 2.
Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i
...
§ 21.
Et medlem kan stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb.
Det gælder kun, hvis perioden er over 4 uger, jf. dog stk. 2.
Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.
Stk. 2.
Hvis medlemmet skal stå til rådighed under uddannelsen, kan medlemmet få ret til dagpenge i en periode mellem to dele af uddannelsesforløbet, selvom perioden er på under 4 uger.
...
-
De deltog i uddannelsen til xxx i dagene den 7.-9. januar (uge 2), 6.-8. februar (uge 6) samt 10.-12. marts (uge 11) 2008,
-
den ugentlige undervisningstid var 23,4 timer, og
-
De har oplyst og skrevet under på, at De samtidig med deltagelse i undervisningen stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, at De var i stand til og villig til at påtage Dem fuldtidsarbejde, og om nødvendigt afbryde undervisningen, og at De selv søgte arbejde i undervisningsperioden.
-
§ 62a, stk. 1-2 samt stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
-
§§ 19, stk. 1-2 og 21, stk. 1-2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed.
1)
Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
2)
Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.
3)
Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.
4)
Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven.
Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.
5)
Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, jobcenteret eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.
6)
Uddannelse under lov om åben uddannelse og lov om universiteter, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud indtræder.
Undervisningen må ikke kunne være led i en ny uddannelse for medlemmet.
Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.
Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.
7)
Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år.