Rådighed, arbejdskrav, 300 timer på 10 uger, vilje, evne, danskkursus, ikke tale dansk, kritik af a-kassens sagsbehandling
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Rådighed, arbejdskrav, 300 timer på 10 uger, vilje, evne, danskkursus, ikke tale dansk, kritik af a-kassens sagsbehandling
Resumé
Medlemmet deltog i forskellige danskkurser.
Den 7. juni 2007 blev der afholdt en trekantsamtale mellem medlemmet, medlemmets lærer på sprogskolen og en sagsbehandler.
Det fremgik heraf, at medlemmet talte og forstod så godt dansk, at samtalen kunne afholdes uden tolk.
Medlemmet meldte sig ledig den 20. august 2007.
Den 25. oktober kontaktede en jobkonsulent a-kassen og forklarede, at medlemmet havde manglende danskkundskaber, hvilket gjorde det svært at finde job, som medlemmet kunne søge.
Medlemmet deltog den 6. november 2007 i en rådighedssamtale hos a-kassen.
Medlemmets ægtefælle fungerede som tolk.
Medlemmets ægtefælle oplyste her, at medlemmet ikke kunne gøre sig forståelig over for arbejdsgivere, og at han kun mente, at det var muligt for medlemmet at arbejde på en restaurant og helst en indisk.
Ankenævnet fandt, at der ikke var forhold, der gjorde, at medlemmet ikke havde vilje eller evne til at overtage arbejde.
Ankenævnet fandt videre, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for ikke at stå til rådighed.
Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at medlemmet havde deltaget i og bestået danskundervisningskurser.
Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet tidligere havde arbejdet som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper i 3 år.
Ankenævnet lagde endelig vægt på, at medlemmet pr. 1. december 2007 startede som køkkenmedhjælper i en børneinstitution.
Ankenævnet fandt, at det forhold at medlemmets ægtefælle førte ordet under mødet den 6. november 2007 ikke kunne føre til en vurdering af, at medlemmet ikke kunne anses for værende til rådighed på grund af manglende sprogkundskaber, idet ægtefællens rolle ikke nødvendigvis skulle forklares ud fra sprogproblemer hos medlemmet.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 4. september 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Deres klient har ret til dagpenge fra den 7. november 2007, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 15. februar 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende.
Et medlem skal overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.
Medlemmet skal videre søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område, og der må ikke være faktiske hindringer for at kunne overtage et arbejde, hvilket betyder, at medlemmet skal have evne og vilje til at søge og overtage et fuldtidsarbejde.
Ankenævnet finder, at der ikke er forhold, der gør, at Deres klient ikke havde vilje eller evne til at overtage arbejde.
Ankenævnet finder videre, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse Deres klient for ikke at stå til rådighed.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres klient har deltaget i og bestået danskundervisningskurser, samt at Deres klient videre i forbindelse med en trekantsamtale under deltagelse af medlemmet, en lærer på sprogskolen og en sagsbehandler både har kunnet tale og forstå dansk.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres klient har kunnet arbejde som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper i 3 år.
Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at Deres klient pr. 1. december 2007 startede som køkkenmedhjælper i en børneinstitution.
Ankenævnet finder således uanset, at beskæftigelsen som køkkenmedhjælper var i en indisk restaurant, og uanset at medlemmets ægtefælle førte ordet under samtalen i a-kassen den 6. november 2007, at Deres klient skal anses for at have haft både vilje og evne til at overtage arbejde, og at hun anses for at være til rådighed.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det forhold, at Deres klient har været ansat i en indisk restaurant ikke i sig selv betyder, at hun ikke kan anses for at være til rådighed.
Det forhold at medlemmets ægtefælle førte ordet under mødet den 6. november 2007 kan heller ikke føre til en vurdering af, at medlemmet ikke kan anses for værende til rådighed på grund af manglende sprogkundskaber, idet ægtefællens rolle ikke nødvendigvis skal forklares ud fra sprogproblemer hos medlemmet.
Endelig kan jobkonsulentens udtalelser på baggrund af de ovenfor nævnte forhold ikke medføre, at Deres klient ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet finder således, at Deres klient har ret til dagpenge fra den 7. november 2007, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
X
Arbejdsdirektoratet,
Arbejdsløshedskasse,
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
...
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed
§ 3.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 8.
Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.
Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.
§ 10.
Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Stk. 2.
Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 3 .
Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område.
Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.
Stk. 4.
Medlemmet skal senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende oprette et CV og gøre det tilgængeligt på Jobnet.
Medlemmet skal herefter sikre sig, at oplysningerne i CV'et til enhver tid er korrekte og fyldestgørende.
§ 24.
A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra jobcenteret og oplysninger, som medlemmet selv giver.
Stk. 3.
Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.
Med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 616 af 18. juni 2007
I § 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
”Medlemmet skal herunder søge mindst to relevante konkrete job, som a-kassen skal pålægge medlemmet at søge som afslutning på CV-samtalen.”
-
Deres klient har deltaget i og bestået danskkurser, samt deltaget i en trekantsamtale på sprogskolen uden tolk,
-
Deres klient har arbejdet som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper fra november 2004 og frem til ledigmeldelsen den 20. august 2007,
-
Deres klient har deltaget i alle a-kassens kurser og tilbud, samt mødt op til de indkaldte samtaler, og
-
Deres klient pr. 1. december 2007 blev ansat som køkkenmedhjælper i 25 timer pr. uge i en børneinstitution.
-
§ 62, stk.1 og stk. 2, nr. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
-
§§ 3, 8, 10, stk. 1-3 og 24 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 616 af 18. juni 2007.
1)
er aktivt arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler,
4)
kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
5)
giver staten i jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
5)
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.