Legislator Case Law & Legislation
W20081004525 DK

Tilbagebetaling af dagpenge og feriedagpenge, vejledning - karantæne for svig og uagtsomhed

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

Tilbagebetaling af dagpenge og feriedagpenge, vejledning - karantæne for svig og uagtsomhed

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

Resumé

Medlemmet havde i perioden 22. juli 2005 til ultimo december 2005 arbejdet som taxachauffør hos to forskellige vognmænd.

Medlemmet havde i perioden 22. juli 2005 og frem til og med torsdag den 8. december 2005 oplyst 0 timer på dagpengekortene.

Medlemmet havde oplyst, at han flere gange havde kontaktet a-kassen for at få hjælp til at udfylde dagpengekortene.

A-kassen kunne bekræfte at medlemmet havde henvendt sig i a-kassens reception, og at man i receptionen havde henvist medlemmet til en a-kassesagsbehandler.

A-kassen havde opgjort, at medlemmet skulle tilbagebetale 47.953,00 kr. vedrørende perioden 22. juli 2005 til og med uge 50 i 2005.

Beløbet var af a-kassen opdelt i en svigsdel svarende til 44.354,00 kr. på grund af undladelse af at oplyse om arbejdstimer – og en uagtsomhedsdel svarende til 3.419,00 kr. fordi der i ugerne 30, 33, 35 og 39 har været tale om overskydende timer.

Arbejdsdirektoratet var enig med a-kassen i, at medlemmet skulle tilbagebetale 47.953 kr.

Arbejdsdirektoratet fandt endvidere, at medlemmet skulle have en effektiv karantæne på 900 timer for svig og 20 timer for uagtsomhed svarende til i alt 920 timers effektiv karantæne.

Ankenævnet ændrede delvis direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde modtaget dagpenge med urette i perioderne fra den 22. juli 2005 til og med uge 37 i 2005 og fra uge 40 til og med uge 49 i 2005.

Ankenævnet fandt ligeledes ikke, at medlemmet havde været berettiget til feriedagpenge den 30. september 2005.

Ankenævnet fandt herudover at medlemmet havde handlet svigagtigt over for a-kassen.

Ankenævnet fandt dog ikke grundlag for at skærpe den indklagede afgørelse, hvorfor medlemmet alene skulle have en effektiv karantæne for svig og en effektiv karantæne for uagtsomhed.

Ankenævnet hjemviste samtidig spørgsmålet om beregningen af tilbagebetalingsbeløbet og udmålingen af karantænen til Arbejdsdirektoratet.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet i perioderne 22. juli 2005 til og med uge 37 og perioderne 40 til og med uge 48 i 2005 havde påført 0 timer på dagpengekortene på trods af at han i samme periode arbejdede som taxachauffør.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet i uge 49 i 2005 havde fået udbetalt løn for flere timer end han havde påført på dagpengekortet.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet ifølge trafikbogen var på arbejde som taxachauffør den 5. december, den 6. december, 9. december og 10. december 2005, og at han på disse 4 dage havde indtjent 11.322,00 kr. på taxature, hvor halvdelen af beløbet udbetaltes som løn til ham svarende til i alt 5.661,00 kr.

Ifølge oplysninger på dagpengekortet for uge 49 havde medlemmet alene oplyst at have tjent 3.110,00 kr.

For så vidt angik uge 50 i 2005 havde medlemmet oplyst de korrekte indtægter, dog med undtagelse af den 14. december 2005, hvor han kun havde oplyst 1.119,00 kr.

Det korrekte beløb skulle have været 1.169,00 kr., idet medlemmet ifølge trafikbogen for den 14. december 2005 havde indtjent 2.338,00 kr., på taxature.

På grund af beløbets størrelse (en difference på 50 kr.), fandt ankenævnet ikke, at medlemmet bevidst havde undladt at oplyse a-kassen om den korrekte lønindtægt i den hensigt at modtage dagpenge med urette.

Ankenævnet fandt ligeledes ikke, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge han har modtaget med urette i uge 50, da uagtsomheden var af så ringe karakter.

For så vidt angik feriedagpenge lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet ifølge trafikbog den 30. september 2005 havde arbejdet som taxachauffør, og at han havde oppebåret en lønindtægt på 1.114,50 kr.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 4. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De har modtaget dagpenge med urette i perioderne fra den 22. juli 2005 til og med uge 37 i 2005 og fra uge 40 til og med uge 49 i 2005.

Ankenævnet finder ligeledes ikke, at De har været berettiget til feriedagpenge den 30. september 2005.

De med urette modtagne dagpenge og feriedagpenge skal tilbagebetales af Dem.

Ankenævnet finder, at De har handlet svigagtigt over for a-kassen.

Ankenævnet skærper imidlertid ikke den indklagede afgørelse, hvorfor De skal have en effektiv karantæne for svig og en effektiv karantæne for uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 23. august 2007.

Ankenævnet hjemviser samtidig spørgsmålet om beregningen af tilbagebetalingsbeløbet og udmålingen af karantænen til Arbejdsdirektoratet.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har videre lagt til grund, at

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at

Tilbagebetaling

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

For så vidt angår feriedagpenge er det bl.a. en betingelse, at man holder ferie, og at man ikke kan få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie.

Ankenævnet finder, at De med urette har modtaget dagpenge i perioderne fra den 22. juli 2005 til og med uge 37 2005 og fra uge 40 til og med uge 49 i 2005.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De i perioderne 22. juli 2005 til og med uge 37 og perioderne uge 40 til og med uge 48 i 2005 har påført 0 timer på dagpengekortene på trods af at De i samme periode arbejdede som taxachauffør.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De i uge 49 i 2005 har fået udbetalt løn for flere timer end De har påført på dagpengekortet.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De ifølge trafikbogen var på arbejde som taxachauffør den 5. december, den 6. december, 9. december og 10. december 2005, og at De på disse 4 dage har indtjent 11.322,00 kr. på taxature, hvor halvdelen af beløbet udbetales som løn til Dem svarende til i alt 5.661,00 kr.

Ifølge oplysninger på dagpengekortet for uge 49 har De alene oplyst at have tjent 3.110,00 kr.

Det fremgår af dagpengekortene, at man som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om ethvert forhold, der er af betydning for bedømmelsen af retten til ydelser fra a-kassen.

For så vidt angår uge 50 i 2005 har De oplyst de korrekte indtægter, dog med undtagelse af den 14. december 2005, hvor De kun har oplyst 1.119,00 kr.

Det korrekte beløb skulle have været 1.169,00 kr., idet De ifølge trafikbogen for den 14. december 2005 har indtjent 2.338,00 kr., på taxature.

På grund af beløbets størrelse (en difference på 50 kr.), finder ankenævnet ikke, at De bevidst har undladt at oplyse a-kassen om den korrekte lønindtægt i den hensigt at modtage dagpenge med urette.

Ankenævnet finder ligeledes ikke, at De skal tilbagebetale de dagpenge De har modtaget med urette i uge 50, da uagtsomheden er af så ringe karakter.

For så vidt angår feriedagpenge, så finder ankenævnet ikke, at De har været berettiget til at få udbetalt feriedagpenge for den 30. september 2005.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De ifølge trafikbog den 30. september 2005 har arbejdet som taxachauffør, og at De har oppebåret en lønindtægt på 1.114,50 kr.

På baggrund af at De har modtaget dagpenge og feriedagpenge for samme perioder/dage, som De allerede havde modtaget løn for, finder ankenævnet, at De skal tilbagebetale de modtagne dagpenge og feriedagpenge.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De ved ikke at oplyse om lønudbetalingerne fik a-kassen til at udbetale Dem dagpenge og feriedagpenge, som De ikke havde ret til.

De har således fortiet omstændigheder for udbetaling af dagpenge og feriedagpenge.

Det er således nævnets vurdering, at De burde være klar over, at De ved ikke at oplyse om Deres arbejdsforhold og lønudbetalinger fik a-kassen til at udbetale Dem dagpenge og feriedagpenge, som De ikke var berettiget til.

Da ankenævnet ikke har fundet, at De skal tilbagebetale dagpenge for uge 50 i 2005 hjemvises spørgsmålet om tilbagebetalingsbeløbets størrelse til Arbejdsdirektoratet.

Sanktion

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for a-kassen kan der pålægges en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

A-kassen har opgjort tilbagebetalingsbeløbet til samlet 47.953 kr.

Beløbet er af a-kassen opdelt i en svigsdel svarende til 44.354 kr. på grund af undladelse af at oplyse om arbejdstimer – og en uagtsomhedsdel svarende til 3.419 kr., fordi der i ugerne 30, 33, 35 og 39 har været tale om overskydende timer.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsbeløbet er tale om svig, fordi De i den omhandlede periode dels har undladt at oplyse om Deres arbejdstimer og dels har oplyst for få arbejdstimer på dagpengekortene.

Det er nævnets vurdering at fejludbetalingerne udspringer af det samme forhold nemlig Deres manglende oplysninger om de faktiske omstændigheder.

Denne undladelse medførte den samlede fejludbetaling.

Ankenævnet skærper imidlertid ikke den indklagede afgørelse, hvorfor De for tilbagebetalingsbeløbet på 3.419 kr. alene anses for at have handlet uagtsomt.

Da ankenævnet delvist har ændret direktoratets afgørelse for så vidt angår tilbagebetalingsperioden hjemvises spørgsmålet om udmålingen af karantænen til Arbejdsdirektoratet.

Ankenævnet skal gøre opmærksom på, at et medlem slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

De har i klagen bl.a. anført, at De ikke har arbejdet samtidig med at De fik feriedagpenge.

De har i den forbindelse anført, at De fra den 19. september 2005 var i England sammen med Deres søn.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at De ifølge trafikbog kørte taxa den 30. september 2005.

De har derfor ikke været berettiget til at få udbetalt feriedagpenge for den 30. september 2005, da de for samme dag har modtaget løn.

Ankenævnet skal i den forbindelse henvise til, at a-kassen har oplyst, at der alene er krævet tilbagebetaling for feriedagpenge svarende til 1 dag.

De har telefonisk over for ankenævnet den 23. januar 2008 oplyst, at De finder direktoratets afgørelse urimelig, da De flere gange havde henvendt dem til a-kassen for at få hjælp til at udfylde dagpengekortene.

Da De ikke havde fået nogen hjælp havde De meddelt a-kassen, at De ville skrive ”0” timer på dagpengekortene, indtil De fik hjælp med at udfylde dagpengekortene.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at en a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Det er ankenævnets vurdering, at a-kassen ikke har tilsidesat sin vejledningspligt, idet De på dagpengekortene er blevet vejledt om at De som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for dagpengeretten.

Ankenævnet skal videre bemærke, at det forhold, at De havde vanskeligt ved at udfylde dagpengekortene, ikke betyder, at De blot kunne skrive ”0” timer på dagpengekortene.

Ved ikke at oplyse om arbejdsforholdet/lønudbetalingerne fik De a-kassen til at udbetale Dem dagpenge, som De ikke havde ret til.

De har således fortiet omstændigheder for udbetaling af dagpenge.

Det er således nævnets vurdering, at De ved ikke at oplyse om Deres arbejdsforhold og lønudbetalinger fik a-kassen til at udbetale Dem dagpenge, som De ikke var berettiget til.

Ankenævnet skal over for direktoratet bemærke, at direktoratet ved beregningen af sanktionen for svig har anvendt omregningssatsen for 2006.

Den korrekte omregningssats skulle have været satsen for 2005.

Ankenævnet skal i øvrigt beklage den lange sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, Deres telefoniske oplysninger den 23. januar 2008, telefoniske oplysninger fra a-kassen den 14. og 20. august 2008 samt brev af 18. marts 2008, hvoraf det fremgår, at direktoratet endnu ikke har hørt [navn udeladt] i anledning af politianmeldelsen.

På ankenævnets vegne

………………

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

……….

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

………

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4 ……..

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4 ……..

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

----

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

………

§ 75 h. …..

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4 ……………..

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4 ……..

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion med medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 3.

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.

Stk. 2.

En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3.

En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4.

Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.

Stk. 5.

Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først.

En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3 .

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4 .

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

§ 6.

Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

§ 7.

Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge.

§ 3.

Under ferien skal man opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis man var ledig, jf. dog § 4.

Man skal dog ikke stå til rådighed, jf. lovens § 62.

Stk. 2.

Man skal desuden

Stk. 3.

Hvis man er ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan man ikke få feriedagpenge.

Stk. 4.

Uanset stk. 1, kan man få feriedagpenge, hvis man deltager i et forløb på en højskole el.lign., hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at vare længere end ferien.

Forløbet må ikke være begyndt før ferien.

Stk. 5.

Hvis man bliver syg eller frihedsberøvet under ferien, har man stadig ret til feriedagpenge.

Det gælder dog kun, hvis man ikke før ferien vidste, at man ville blive syg eller frihedsberøvet.

Stk. 6.

Man kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 13, stk. 1 og 2, og § 15.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1 .

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

-

De i perioden 22. juli 2005 til 5. august 2005 har været ansat hos vognmand YY,

-

De i perioden 8. august 2005 til 31. december 2005 har arbejdet som taxachauffør hos vognmand ZZ,

-

De i perioden 22. juli 2005 og frem til og med torsdag den 8. december 2005 har oplyst 0 timer på dagpengekortene,

-

De i perioden 9. december 2005 og frem til torsdag den 15. december 2005 (ugerne 49 og 50 i 2005) har påført henholdsvis 17 og 23 timer på dagpengekortene fordelt med en arbejdsindtægt på 3110 kr. i uge 49 og en arbejdsindtægt på 3333 kr. i uge 50,

-

De ifølge lønsedler for perioden 28. november 2005 til 11. december 2005 (ugerne 48 og 49) har arbejdet i alt 77 timer, svarende til en indtægt på 10.538,50 kr. og at De i perioden 12. december 2005 til 25. december 2005 (ugerne 50 og 51) har arbejdet i alt 37 timer svarende til en indtægt på 5.272,50 kr.,

-

det fremgår af vejledningen, at der kun skal skrives 0 ud for de dage, hvor medlemmet ikke har arbejdet,

-

det fremgår af vejledningen, at De som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge,

-

De på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte,

-

De i perioden 19. september 2005 til 2. oktober 2005 har søgt om ferie og fået udbetalt feriedagpenge, og

-

det fremgår af ferieansøgningen, at De straks skal kontakte a-kassen, hvis De arbejder under ferien.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

-

De har oplyst, at grunden til at De ikke oplyste om Deres arbejdstimer på dagpengekortene var, at De ikke kunne få hjælp fra Deres a-kasse med udfyldelse af dagpengekortene,

-

a-kassen ifølge Dem skulle have oplyst, at man ikke konkret vidste efter hvilke regler man påførte arbejdstimerne og at De derfor havde meddelt a-kassen, at De ville påføre ”0” timer på dagpengekortene, indtil a-kassen kom med en løsning,

-

direktoratet på Deres foranledning har kontaktet en a-kassemedarbejder (……..), som ifølge Deres udsagn skulle kunne bekræfte at De havde forsøgt at kontakte a-kassen flere gange med henblik på at få hjælp til udfyldelse af dagpengekortene,

-

pågældende a-kassemedarbejder over for direktoratet har oplyst, at De første gang rettede henvendelse til ham i november/december 2005, hvor De oplyste, at De flere gange havde forsøgt at få fat i ham, idet De ville påbegynde at køre taxa.

Ifølge pågældende a-kassemedarbejder oplyste De ikke på dette tidspunkt, at De rent faktisk havde kørt taxa siden den 22. juli 2005, og

-

a-kassen kan bekræfte, at De har henvendt Dem i receptionen, men at man henviste Dem til at tale med en sagsbehandler.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

-

a-kassen har oplyst, at der alene er krævet tilbagebetaling for udbetalt feriedagpenge den 30. september 2005,

-

a-kassen videre har oplyst, at tilbagebetalingsbeløbet vedrørende dagpenge strækker sig fra perioden 22. juli 2005 til og med uge 50 i 2005, og

-

a-kassen har oplyst, at De som taxachauffør i den omhandlede periode har fået udbetalt halvdelen af de indtægter, som De på en arbejdsdag har fået for de kørte taxature.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

-

§ 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

-

§ 65, stk. 1 og stk. 5, § 75 h , stk. 7, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og stk. 2 og § 87, stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

-

§ 3, § 5, § 6 og § 7, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

-

§ 3, stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge, og

-

§ 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

KEN#LOKDOK23 2008 10045 Historic

1)

holde ferie,

2)

have optjent ret til feriedagpenge, jf. kapitel 2,

3)

have holdt den betalte ferie, man har ret til efter ferieloven, jf. dog § 13, og

4)

have bopæl i Danmark.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →