Legislator Case Law & Legislation
W20081004225 DK

Ret til befordringstilskud, da kurset måtte anses for afholdt uden for virksomheden

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10042 Historic

Ret til befordringstilskud, da kurset måtte anses for afholdt uden for virksomheden

KEN#LOKDOK23 2008 10042 Historic

Resumé

Et medlem søgte om befordringstilskud under deltagelse i et AMU-kursus.

Medlemmet arbejdede i Kolding og kurset blev afholdt i Vejle.

Medlemmets arbejdsplads og uddannelsesstedet hørte til den samme virksomhed.

A-kassen gav afslag på befordringstilskud med den begrundelse, at der ikke var mulighed for at få tilskud til befordring, hvis uddannelsen blev afholdt på den virksomhed, hvor deltageren var ansat.

Tilsvarende gjorde sig gældende i tilfælde af, at virksomheden havde flere afdelinger, hvor deltageren skulle møde i en anden afdeling end den sædvanlige, og hvor der af den grund blev mere end 24 km. daglig transport.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til befordringstilskud.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmets arbejdsplads og uddannelsesstedet havde hvert sit CVR. nr.

Arbejdspladsen og uddannelsesstedet skal således anses for selvstændige virksomheder.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet opfyldte betingelserne om befordringstilskud til det ansøgte kursus.

Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2008 10042 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De er berettiget til befordringstilskud i forbindelse med Deres deltagelse i AMU-kurset ”Tysk-jobrelateret fremmedsprog med basalt ordfor” afholdt i perioden 28. februar til 10. april 2008 svarende til i alt 6 dage.

Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af 17. april 2008.

BEGRUNDELSE

Personer der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan som udgangspunkt opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring.

Hvis deltagelsen i uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, kan der dog ikke opnås befordringstilskud.

Ankenævnet har lagt til grund, at De er ansat i virksomheden XX i Kolding og at kurset blev afholdt i virksomheden XX Vejle.

XX i Kolding har CVR. nr. ……. og YY i Vejle har CVR. nr. ………..

XX Kolding og YY Vejle er således to selvstændige virksomheder.

Det er videre lagt til grund, at det afholdte kursus er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De opfylder betingelserne om befordringstilskud til ovennævnte kursus.

REGLER

Ankenævnet henviser til

OPLYSNINGER I SAGEN

Sagen er afgjort på baggrund af de akter, som ankenævnet har modtaget fra a-kassen.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider

Kopi til

Arbejdsløshedskassen

Regler

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med de ændringer der følger af lov nr. 556 af 6. juni 2007

§ 21.

Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter denne lov.

…

Stk. 4.

Deltagelse i uddannelse, i vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og i vejledning i tilknytning hertil eller i individuel kompetencevurdering efter denne lov, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

…

Bekendtgørelse nr. 1363 af 5. december 2007 om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

§ 1.

Deltagere, der opfylder betingelserne i § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. har ret til dækning af udgifter til befordring, hvis deres daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.

…

KEN#LOKDOK23 2008 10042 Historic

-

§ 21, stk. 1 og 4 i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med de ændringer der følger af lov nr. 556 af 6. juni 2007, og

-

§ 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1363 af 5. december 2007 om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →