Legislator Case Law & Legislation
W20081003925 DK

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

Resumé

Arbejdstilsynet gennemførte et tilsynsbesøg ved en kirke og gav efterfølgende påbud om, at der skulle bruges en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at det følger af § 5 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, at der skal bruges autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når der gives påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Det er således ikke nødvendigt at Arbejdstilsynet træffer to selvstændige afgørelser i denne situation.

I øvrigt fandt Arbejdsmiljøklagenævnet, at der var grundlag for at menighedsrådet fik påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved kirken.

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. august 2008 behandlet [navn udeladt] Stiftsøvrigheds klage over Arbejdstilsynets afgørelse af den 30. august 2007 om, at Stiftsøvrigheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved [navn udeladt] Kirke.

Undersøgelsen skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] Stiftsøvrighed skal undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø for præsterne ved [navn udeladt] Kirke.

Undersøgelsen skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Ved undersøgelsen skal virksomheden bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. december 2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. december 2008.

Virksomheden skal senest den 15. oktober 2008 give Arbejdstilsynet besked om indgået aftale om autoriseret arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 30. august 2007.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har den 19. juni 2007 været på tilsynsbesøg ved [navn udeladt] Kirke, hvor Arbejdstilsynet har fået oplyst, at arbejdet stiller krav til samarbejde med de medarbejdere, der er ansat af menighedsrådet ved kirken, og at det f. eks. har væsentlig betydning for præstens mulighed for at gennemføre sin del af gudstjenesten, at samarbejdet mellem de tilstedeværende medarbejdere og præsten fungerer godt.

Desuden blev følgende oplyst

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 21.

En undersøgelse efter lovens § 21 kan forlanges, når der er konkret mistanke vedrørende forholdene i virksomheden.

Undersøgelsespligten omfatter planlægning tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet og har til formål at vurdere, om virksomhedens arbejdsmiljøforhold er forsvarlige.

Arbejdsmiljøforholdene er f.eks. uforsvarlige, hvis udførelse af arbejdet ud fra en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet eller de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt forringer de ansattes sundhed.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 1 samt § 4 og § 7, stk. 1 i bekendtgørelsen om arbejdet udførelse.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene i en produktionsenhed for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har dokumenteret mistanke om, at der kan være psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan forringe de ansattes sundhed, idet Arbejdstilsynet har beskrevet høje følelsesmæssige krav, samtidig med at der er begrænsninger i mulighederne for at få faglig og kollegial støtte, og at der har været oplevet en del hændelser, som er oplevet krænkende og sårende.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer således, at der er grundlag for Arbejdstilsynets påbud om at foretage en undersøgelse, og dermed også om at virksomheden skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver, idet det følger af § 5 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når der gives påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

§ 5.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene i en produktionsenhed for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Kapitel 4

Rådgivningspligt

…

§ 40.

Ved rådgivningspåbud efter § 5 skal arbejdsgiveren bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at udføre undersøgelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø i produktionsenheden, der gør det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

…

§ 42.

Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning.

Stk. 2.

Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes.

Stk. 3.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 43.

Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.

Stk. 4.

Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.

…

§ 47.

Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud afgivet efter § 5 om psykisk ar bejdsmiljø indeholde en beskrivelse af følgende elementer

Der skal foreligge en nærmere begrundelse i redegørelsen, hvis et af ovenstående elementer ikke er medtaget i beskrivelsen.

Stk. 2.

Redegørelsen til virksomheden må ikke indeholde oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, medmindre dette er af væsentlig betydning for undersøgelsens resultat.

Stk. 3.

Redegørelsen til virksomheden skal derudover indeholde en beskrivelse af rådgivningsprocessen, og hvordan sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Stk. 4 .

Redegørelsen efter stk. 1 skal fremsendes til Arbejdstilsynet.

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

-

Præsten har ansvaret for gudstjenesten, men ikke mulighed for at sikre, hvordan den gennemføres med mindre dette samarbejde fungerer.

Der er tale om samarbejde mellem ansatte med to forskellige arbejdsgivere, hvilket kan gør det vanskeligt at afklare roller og beslutningskompetence i forskellige arbejdssituationer.

-

Præsterne er helt overvejende alene som præst ved udførelsen af de forskellige arbejdsopgaver.

En del arbejdsopgaver stiller store følelsesmæssige krav.

Det er ikke muligt umiddelbart i selve arbejdssituationen at få faglig og kollegial støtte fra en præstekollega.

Der er heller ikke i selve arbejdssituationen kontakt med en leder.

-

Præsterne ved [navn udeladt] Kirke har begrænsede muligheder for at få faglig og social støtte fra hinanden på andre tidspunkter, fordi deres indbyrdes forhold gør det vanskeligt.

Der blev dog givet eksempler på enkelte situationer, hvor præsterne havde fået faglige råd af hinanden.

-

De 3 præster er ulige stillet idet den ene præst, der er kirkebogsførende, har direkte adgang til intranettet, mens de to øvrige præster er afhængig af at skulle låne en arbejdsstation enten hos den kirkebogsførende præst eller på kordegnens kontor.

De kan ikke selv logge sig ind på nettet og er derfor afhængig af hjælp til at komme ind.

-

Den ene præst gav meget klart udtryk for en oplevelse af, at en af de øvrige præster ønskede at bestemme over forhold af fælles betydning.

-

Der blev givet udtryk for, at der ved kirken er tilbøjelighed til, at der rejser sig en stemning mod den enkelte, når der er uoverensstemmelser mellem præsterne indbyrdes eller mellem præsterne og de af menighedsrådet ansatte.

-

Der blev givet udtryk for, at man oplever, at der laves myter om den enkelte.

-

En af præsterne gav udtryk for at føle sig utryg ved hvordan en kollega omtaler den enkelte over for menighedsrådet, de ansatte og menigheden.

-

En af præsterne havde oplevet ikke at blive hilst på eller talt til i en meget lang periode af en anden præst.

-

En af præsterne omtalte den periode, hvor en anden præst havde været fraværende, som en meget positiv periode med et meget bedre psykisk arbejdsmiljø.

-

En af præsterne havde bedt den tidligere provst og stiftet om hjælp i relation til det indbyrdes forhold, men oplevede ikke at have fået hjælp.

-

Der havde været planlagt et 2-dages seminar med henblik på en forbedring af det indbyrdes forhold.

Seminaret var blevet aflyst på grund af en sygemelding og der var i stedet gennemført et halvdags seminar, hvor kun to af præsterne deltog.

Det havde dog ikke givet store forbedringer.

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

-

§ 21 og § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007

-

§ 4 og § 7, stk. 1 i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

-

§ 5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

-

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, Postboks 1228, 0900 København C

-

[Adressat udeladt]

-

[Adressat udeladt]

KEN#LOKDOK23 2008 10039 Historic

1)

de risikofaktorer, som er beskrevet i Arbejdstilsynets påbud, og øvrige relevante risikofaktorer inden for Arbejdstilsynets reaktionsområde, og

2)

hvordan disse risikofaktorer er søgt forebygget,

3)

vilkår, der har betydning for undersøgelsens resultat,

4)

sygefravær og personaleomsætning i produktionsenheden,

5)

relevante forhold i det fysiske arbejdsmiljø og

6)

anvendte undersøgelsesmetoder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →