Påbud om forebyggelse af voldsrisiko ved røverier

Påbud om forebyggelse af voldsrisiko ved røverier

Resumé

Påbud om forebyggelse af voldsrisiko ved røveri

I denne sag har arbejdstilsynet i januar og februar 2007 været på tilsyn hos en optiker, beliggende i et storcenter og har i den forbindelse konstateret en række forhold for de ansatte, som bevirker, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse om, at pengehåndtering ved kassen og transport af penge til døgnboks ikke er planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til imødegåelse af risiko for vold og røveri, Herunder at virksomheden skal træffe effektive forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte under et eventuelt røveri.

Der er tale om en optikerforretning beliggende i et storcenter, hvor der i åbningstiden er både civile og uniformerede vagter.

Der er 5 ansatte, heraf 2 elever, åbningstiderne er 9.30 til 20.00 på hverdage, 9.30 til 16.00 på lørdage, samt 10.00 til 16.00 på den 1. søndag i hver måned.

Der foregår alenearbejde på ydertidspunkterne, og når en kollega skal et ærinde.

Der er ikke videoovervågning eller diskret alarmeringsmulighed i butikken.

Det blev oplyst, at kassebeholdningen max. må være på 3.000 kr., og at overskydende beløb bliver lagt i en pose, der opbevares i en uaflåst skuffe ved kassen.

Nøglen til kassen findes i en uaflåst skuffe ved kassen.

Den samlede kontantbeholdning i kasse og skuffe må højst være på 11.000 kr. og optælling af dagens omsætning finder sted ved lukketid.

Transport af penge til døgnboks, som ligger uden for centret, foretages af én medarbejder på varierende tidspunkter i butikkens åbningstid og foretages fra 2 gange ugentlig til dagligt.

De ansatte har herudover ikke fået nogen instruktion om pengehåndtering, ligesom der ikke findes nogen procedure for eller instruktion i, hvordan transporten af penge til døgnboks skulle foregå, eller for, hvad der skulle ske, hvis man bliver udsat for røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnet er delvist enig i Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet finder, at pengehåndtering ved kassen og transport af penge til døgnboks skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til imødegåelse af risiko for vold og røveri, Herunder at virksomheden skal træffe effektive forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte under et eventuelt røveri.

Nævnet finder ikke, at der er hjemmel til at kræve en instruktion indeholdende hvilke muligheder, der er for efterfølgende hjælp for ansatte, der har været udsat for røveri.

Nævnet har lagt vægt på, at firmaet ikke har foranstaltet tilstrækkelig instruktion af de ansatte om pengehåndtering og transport af penge til døgnboks, hvor der er tale om beløb op til 3.000 kr. i kassen og op til 11.000 kr. i en uaflåst skuffe, samt at pengebeholdningerne er lettilgængelige, da overskydende penge fra kassen og nøglen til kassen blev opbevaret i en uaflåst skuffe tæt ved kassen, hvorved de ansatte blev udsat for en øget voldsrisiko.

Nævnet finder ikke, at der skal lægges vægt på konkrete forhold, som at der fx ikke er videoovervågning eller diskret alarmering, idet afgørelsen vil få karakter af et metodepåbud, som sekretariatet ikke finder, der er hjemmel til.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. august 2008 behandlet XXs klage på vegne af YY over Arbejdstilsynets afgørelse af den 28. juni 2007 om, at arbejdet med pengehåndteringer ved kassen og transport af penge til døgnboks skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til en imødegåelse af den risiko for vold og røveri, som er forbundet hermed, herunder at virksomheden skal træffe effektive forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte under et eventuelt røveri.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at arbejdet med pengehåndteringer ved kassen og transport af penge til døgnboks skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til en imødegåelse af den risiko for vold og røveri, som er forbundet hermed, herunder at virksomheden skal træffe effektive forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte under et eventuelt røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der er hjemmel til at kræve en instruktion indeholdende hvilke muligheder, der er for efterfølgende hjælp for ansatte, der har været udsat for røveri.

YY skal senest den 25. oktober 2008 meddele Arbejdstilsynet om, hvornår og hvordan arbejdsmiljøproblemerne med pengehåndtering ved kassen, transport af penge til døgnboks og forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte bliver løst.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således delvist Arbejdstilsynets afgørelse af 28. juni 2007.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt følgende oplysninger til grund

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Ifølge lov om arbejdsmiljø skal en arbejdsgiver gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, samt sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Det fremgår af § 17 i arbejdsmiljøloven.

Af reglerne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse fremgår det, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- os sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dette skal ske under hensyntagen til generelle forebyggelsesprincipper, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal iværksættes foranstaltninger til forbedring af arbejdstageres sikkerhed og sundhed ved forhindring af risici, evaluering af risici, der ikke kan forhindres, samt hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Det fremgår af § 4 og bilag 1 i bekendtgørelsen.

Det fremgår desuden af reglerne i samme bekendtgørelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed, og at der ved arbejdets udførelse skal tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

Det fremgår af § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med håndtering af penge ved kassen og ved transport af penge til døgnboks i virksomheden YY ikke er planlagt og tilrettelagt således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke fandtes retningslinier eller instruktion for sikker pengehåndtering ved kassen, at der var op til 3.000 kr. i kassen, og at nøglen til kassen lå i en ulåst skuffe ved kassen, at der samlet blev opbevaret op til 11.000 kr. i en ulåst skuffe, indtil pengene blev afleveret i banken, og at de ansatte blev udsat for en øget voldsrisiko, da pengebeholdningerne var let tilgængelige.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ikke fandtes en procedure for og instruktion i, hvordan transporten af penge til døgnboksen skulle foregå, eller hvad der skulle ske, hvis de ansatte blev udsat for røveri, og at poserne til døgnboks kunne indeholde typisk 5-8.000 kr., og op til 11.000 kr.

I klagen har XX anført, at de er enige i, at butikken i forbindelse med instruktion af de ansatte, herunder ved nyansættelser, skal sikre at de ansatte ved, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med håndtering af penge, såvel ved kassen, som ved transport til døgnboks.

Arbejdstilsynet har hertil oplyst, at man vil anse arbejdsmiljøproblemet for løst, hvis virksomheden udarbejder en procedure for og instruerer de ansatte i pengehåndtering ved kassen, transport af penge til døgnboksen, hvordan de ansatte skal forholde sig ved røveri, samt en procedure for hjælp og støtte til de ansatte, såfremt disse måtte blive udsat for røveri, og at Arbejdstilsynet ikke vil stille krav om etablering af videoovervågning eller overfaldsalarm.

XX har fastholdt klagen, idet XX ikke finder, at der er hjemmel til at stille krav om en instruktion indeholdende hvilke muligheder, der er for efterfølgende hjælp og støtte til de ansatte, som måtte blive udsat for røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet er enig med XX, idet der ikke er hjemmel til at kræve en instruktion indeholdende hvilke muligheder, der er for efterfølgende hjælp for ansatte, der har været udsat for røveri, jfr. § 17 i lov om arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i øvrigt henholde sig til Arbejdstilsynets oplysninger om, at de ikke vil stille krav om videoovervågning eller overfaldsalarm.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Arbejdsmiljøklagenævnet skal desuden henvise til branchevejledning for medarbejdere om røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

Kopi til

Virksomheden

Arbejdstilsynet

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

……

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

……

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2 …….

Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

……

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

……

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2 ……

…….

§ 8.

Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

Stk. 2 …….

……

-

at virksomheden er en optikerforretning beliggende i et storcenter

-

at der i åbningstiderne færdes både civile og uniformerede vagter i centret

-

at der i butikken er fem ansatte, heraf en butiksbestyrer, en førstedame, en ansat på deltid og to elever

-

at eleverne er hhv. 35 og 22 år og er hhv. 3½ og 1½ år henne i uddannelsen som optiker, der varer 4½ år

-

at butikkens åbningstider er 09.30 - 20.00 på mandage, torsdage og fredage, 09.30 - 16.00 på lørdage og 10.00 - 16.00 på 1. søndag i hver måned

-

at der foregår alenearbejde i butikken i tiden 09.30 - 10.30 og 19.00 - 20.00 mandage, torsdage og fredage samt i øvrigt på tidspunkter, hvor en kollega skulle et ærinde, for eksempel transport af penge til bank

-

at der findes telefon ved kassen i butikken og i et personalelokale, hvor der findes telefonnummer til centrets vagter

-

at der ikke er videoovervågning eller diskret alarmeringsmulighed

-

at kassebeholdningen maksimalt må være 3.000 kr., og at overskydende beløb bliver lagt i en pose, der opbevares i en uaflåst skuffe ved kassen.

Nøglen til kassen findes i en uaflåst skuffe ved siden af kassen

-

at den samlede kontantbeholdning i kasse og skuffe maksimalt måtte være 11.000 kr. og at optælling af dagens omsætning fandt sted ved lukketid

-

at der ikke findes nogen instruktion for håndtering af penge ved kassen udover det ovenfor beskrevne

-

at transport af penge til bank foregår til en døgnboks, der er placeret uden for centret.

Poser til døgnboks transporteres af een ansat, og foregår på varierende tidspunkter i butikkens åbningstid.

Transporten foregår fra to gange om ugen til dagligt.

Centrets vagter er ikke informeret om eller på anden måde inddraget i transporten og

-

at der ikke findes nogen procedure for eller instruktion i, hvordan transporten skulle foregå, eller for, hvad der skulle ske, hvis man bliver udsat for røveri.

-

§ 17 og § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

-

§§ 4, 7, stk. 1 og 8, stk. 1, samt bilag 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

1)

Forhindring af risici.

2)

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3)

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4)

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5)

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6)

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7)

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8)

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9)

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.