Lov om røgfri miljøer. Adgangsforholdene til en krostue med servering af mad i et tilstødende lokale. Strakspåbud
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Lov om røgfri miljøer. Adgangsforholdene til en krostue med servering af mad i et tilstødende lokale. Strakspåbud
Resumé
Adgangsforholdene til en krostue med servering af mad i et tilstødende lokale.
Strakspåbud
En kro bestod dels af en restaurant og dels af en krostue.
Der var fælles indgang til en entre, hvorfra man kunne vælge at gå henholdsvis til restauranten eller til krostuen.
Der var døre fra restauranten og krostuen ud til entreen.
Ved tilsynsbesøg konstaterede Arbejdstilsynet, at der blev røget i krostuen.
Arbejdstilsynet konstaterede endvidere, at der blev serveret mad i et lokale, der var tilknyttet krostuen.
Arbejdstilsynet skønnede, at krostuen ikke fremtrådte som en selvstændig enhed fra gaden, fordi man trådte ind i den fælles entre.
Der var ansat en kokkeelev.
Arbejdstilsynet meddelte strakspåbud og Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt dette, fordi der blev serveret mad i det til krostuen tilstødende lokale, og fordi en overtrædelse af et forbud mod rygning i givet fald ikke kan give anden reaktion end et strakspåbud.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. august 2008 behandlet klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2008 om, at [virksomhedens navn udeladt] straks påbydes at sikre, at der ikke ryges indendørs.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] påbydes straks at sikre, at der ikke ryges indendørs.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2008, men med en ændret begrundelse.
B E G R U N D E L S E
Arbejdstilsynets påbud om rygeforbud
Ved tilsynsbesøg den 28. januar 2008 konstaterede Arbejdstilsynet, at der var tydelige tegn på, at der blev røget indendørs, idet askebægerne var benyttet og der lugtede af røg.
Arbejdstilsynet konstaterede ved tilsynsbesøget, at der blev serveret mad i et tilstødende lokale til krostuen.
Ved et supplerende tilsynsbesøg den 8. februar 2008 konstaterede Arbejdstilsynet, at der i det mindre lokale, der støder op til krostuen, var dækket op med servietter, salt og peber.
Restauratøren oplyste, at dette lokale bliver benyttet til frokost ved nogle lejligheder.
Det er oplyst, at der er en kokkeelev.
Arbejdstilsynet skønnede desuden, at krostuen ikke fremtræder som en selvstændig enhed fra gaden, idet man træder ind i en entre, hvorfra man kan vælge at besøge krostuen eller restauranten.
Det er i øvrigt beskrevet, at der fra gaden er én indgang til en entre.
Fra entreen kan man gå henholdsvis til højre til krostuen eller til venstre til restauranten.
Dørene ind til henholdsvis restaurant og krostue er forsynet med hver sit opslag.
Af opslaget til restauranten fremgår, at rygning ikke er tilladt.
Udefra er krostuens vinduer forsynet med et matteret parti, hvor der står ”krostue”, og et af vinduerne til restauranten er forsynet med et piktogram om, at rygning ikke er tilladt.
I klagen er anført, at klager ikke finder, at der er grundlag for et strakspåbud, idet klager henviser til Arbejdstilsynets egen instruks 4/2006.
Desuden anfører klager, at adgangsforholdene til krostuen opfylder betingelserne i lovens § 22, stk. 2 om at have direkte indgang fra gaden.
Lov om røgfri miljøer finder bl.a. anvendelse på arbejdspladser og serveringssteder m.v.
I disse lokaliteter, der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 1 og § 4.
Til hovedreglen findes undtagelser om serveringssteder.
Undtagelserne vedrørende serveringssteder findes i bl.a. lovens § 22, stk. 1.
Det fremgår af denne bestemmelse, at det kan være tilladt at ryge indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at servering af mad ikke omfatter snacks, så som chips, peanuts og lignende, der ikke kræver opvarmning eller anden form for tilberedning, og som primært sælges i færdigpakket emballage, hvorimod sandwich, toast, burger og anden ”fast food” betragtes som egentlig mad.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund ikke, at krostuen opfylder undtagelsesbetingelserne i loven, idet et mindre lokale, der støder op til krostuen, ved Arbejdstilsynets besøg den 8. februar 2008 blev benyttet til servering af mad, og det ved Arbejdstilsynets besøg den 31. januar 2008 blev oplyst, at det i det mindre lokale blev serveret frokost ved nogle lejligheder.
Der er således tale om servering af egentlig mad og alene af den grund opfylder krostuen ikke undtagelsesbetingelsen.
For så vidt angår spørgsmålet om adgangsforholdene til krostuen har Arbejdsmiljøklagenævnet følgende at bemærke
Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af undtagelsen i § 22, stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 2.
I bemærkningerne er nævnt eksempler som en kro med en restaurant, et selskabslokale og en krostue under samme tag.
Der er tale om en vurdering af de konkrete forhold.
Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at nævnet umiddelbart vurderer, at krostuen for publikum efter det oplyste fremstår som et selvstændigt værtshus.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at selvom der kun er en indgangsdør fra gaden, kommer man ind i en aflukket entre, med separat adgang til krostuen.
Fra entreen er døren ind til henholdsvis restaurant og krostue forsynet med hver sit opslag.
Af opslaget til restauranten fremgår, at rygning ikke er tilladt.
Udefra er krostuens vinduer forsynet med et matteret parti, hvor der står ”krostue”, og et af vinduerne til restauranten er forsynet med et piktogram om, at rygning ikke er tilladt.
Arbejdsmiljøklagenævnet kan imidlertid ikke træffe afgørelse om, hvorvidt krostuen i øvrigt opfylder de øvrige betingelser i lovens § 22, stk. 1, herunder i hvilket omfang krostuen og det mindre lokale udgør et serveringsareal, der er under 40 m2., idet dette spørgsmål drejer sig om, hvorledes virksomheden vil efterkomme påbudet om, at der ikke må ryges, når der serveres mad.
Kontrol af påbud og vurdering af efterkommelsen heraf ligger uden for nævnets kompetence, og nævnet skal derfor henvise til Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynets strakspåbud
Det er ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af loven.
Det fremgår af § 4 i lov om røgfri miljøer.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Det fremgår af lovens § 79 a, stk. 3.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at formuleringen i § 4 i lov om røgfri miljøer om, at det ikke er tilladt at ryge indendørs, ikke kan give anledning til anden reaktion, end et strakspåbud, fordi et påbud med frist vil betyde, at det i en periode bliver tilladt at ryge selvom loven bestemmer det modsatte.
Formuleringen i lovens § 79 a stk. 1 og stk. 3 bestyrker opfattelsen af, at der kan gives strakspåbud.
Det forhold, at Arbejdstilsynet i instruks nr. 4/2006 af 19. april 2006 har udformet regler for anvendelse af strakspåbud efter arbejdsmiljølovens regler, kan ikke føre til et andet resultat, fordi der her er tale om strakspåbud efter lov om røgfri miljøer.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
Kopi til
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
§ 2.
Loven finder anvendelse på
Stk. 2.
…
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
§ 4.
I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
…
Kapitel 5
Serveringssteder
§ 21.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.
Stk. 2 .
Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
Stk. 4.
Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder.
Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner.
§ 22.
Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,
Stk. 2.
Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.
…
Kapitel 6
Tilsynsbestemmelser
§ 23.
Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 24.
Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transport- og energiministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og § 66 a i offshoresikkerhedsloven.
…
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
…
§ 79 a.
Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer.
Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
§ 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4.
Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.
1)
der har alkoholbevilling,
2)
hvor der ikke serveres egentlig mad,
3)
hvor serveringsarealet er under 40 m2, og
4)
hvor der er borde og stole på serveringsarealet.
-
§ 2, stk. 1, nr. 6, § 4, § 21 og § 22 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
-
§ 79 a, stk. 1 og stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.
-
XXX
-
XXX
-
Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.
1)
arbejdspladser, herunder offshoreanlæg,
2)
…
3)
…
4)
…
5)
…
6)
serveringssteder.
1)
der har alkoholbevilling,
2)
hvor der ikke serveres egentlig mad,
3)
hvor serveringsarealet er under 40 m2, og
4)
hvor der er borde og stole på serveringsarealet.