Selvforskyldt ledighed, afslog revideret jobplan, ikke afholdt samtale med medlemmet i forbindelse med revision af jobplan
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Selvforskyldt ledighed, afslog revideret jobplan, ikke afholdt samtale med medlemmet i forbindelse med revision af jobplan
Resumé
Jobcenteret udarbejdede den 15. august 2007 en jobplan, hvorefter medlemmet skulle deltage i et kursus fra den 27. august 2007 til den 7. september 2007.
Den 22. august 2007 reviderede jobcenteret jobplanen.
Denne blev sendt til medlemmet til underskrift.
Ifølge den reviderede jobplan blev kurset udsat til perioden 10. – 21. september 2007.
Medlemmet returnerede den reviderede jobplan uden at underskrive denne og klagede samtidig over indholdet af jobplanen.
Medlemmet startede ikke på kurset.
Jobcenteret havde i forbindelse med revisionen af jobplanen ikke afholdt en samtale med medlemmet.
Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig, da han havde handlet på en måde, som kunne sidestilles med afslag på tilbud efter en jobplan.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at jobcenteret ikke i forbindelse med ændringen af jobplanen afholdt en samtale med medlemmet.
Ankenævnet fandt herefter, at medlemmets undladelse eller nægtelse af at underskrive jobplanen ikke kunne sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den .
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke selvforskyldt ledig den 10. september 2007.
De skal derfor ikke have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. november 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ifølge bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder jobcenteret jobplanen sammen med personen.
Senest samtidig med, at jobplanen udarbejdes, afholdes en samtale med personen.
Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og staten henholdsvis kommunen i jobcenteret.
Samme regler gælder ved revision af en jobplan.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Jobcenter xx ikke i forbindelse med ændringen af Deres jobplan afholdt en samtale med Dem.
Ankenævnet finder herefter, at Deres undladelse eller nægtelse af at underskrive jobplanen ikke kan sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
xxxx
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
……..
Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.
Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil
………..
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, j.f. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005
§ 31.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats
Jobplan
§ 62.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2.
I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål.
Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter kapitel 10-12 der kan bidrage til opfyldelse af målet.
§ 63.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 62, stk. 2, fastsættes af staten henholdsvis kommunen i jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen udover de i § 62 nævnte tilbud indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen udover de i § 62 nævnte tilbud indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
Hvis jobplanen indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt kommunens bistand til virksomheden.
§ 64.
Staten henholdsvis kommunen i jobcenteret udarbejder jobplanen sammen med personen.
Senest samtidig med, at jobplanen udarbejdes, afholdes en samtale med personen.
Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og staten henholdsvis kommunen i jobcenteret.
Stk. 2.
Jobplanen skal indeholde oplysninger om
Stk. 3.
Tilbud, hvor forsørgelsesgrundlaget er aktiveringsydelse, gives med forbehold for, at betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
Når der er udarbejdet eller revideret en jobplan, skal staten henholdsvis kommunen i jobcenteret give personen en kopi af den aftalte jobplan.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen tillige have en kopi.
§ 65.
Jobplanen kan revideres på personens initiativ og skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Stk. 2.
Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres, jf. § 54, stk. 2.
Bestemmelserne i § 64 finder tilsvarende anvendelse.
For personer, der har ret til tilbud efter afsnit VI, bortset fra § 150, stk. 1, og § 160, stk. 2, kan staten henholdsvis kommunen i jobcenteret dog under hensyn til personens mulighed for at kunne påbegynde tilbuddet rettidigt fremsende den reviderede jobplan til underskrift til personen uden forudgående samtale.
Staten henholdsvis kommunen i jobcenteret skal forinden have forsøgt telefonisk at orientere personen om tilbuddet og om fremsendelsen af jobplanen.
§ 66.
Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, flytter til en anden kommune, skal staten i jobcenteret i den nye kommune sammen med personen vurdere, om jobplanen skal revideres.
Stk. 2.
Hvis jobplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden kommune.
Stk. 3.
Hvis personen gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med staten i jobcenteret i fraflytningskommunen, skal udgifterne hertil afholdes af staten i jobcenteret i fraflytningskommunen, medmindre andet er aftalt mellem staten i jobcentrene i de berørte kommuner.
§ 67.
Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, flytter til en anden opholdskommune, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt personen bevarer retten til et aftalt tilbud efter jobplanen, af den nye opholdskommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 68.
Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 4, flytter til en anden opholdskommune, bevarer personen retten til et aftalt tilbud efter jobplanen, jf. dog § 65, stk. 1.
§ 69.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har opbrugt deres adgang til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, har ret til at få udarbejdet en jobplan efter dette kapitel med henblik på eventuel yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske herom.
Stk. 2.
Ved afgørelse efter stk. 1 skal staten i jobcenteret med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.
-
De ved brev af 17. juli 2007 blev indkaldt til jobplansamtale den 25. juli 2007 ved xxx,
-
det fremgår af indkaldelsen til samtalen, at samtalen som minimum ville vedrøre jobsøgning, CV, samt muligheden og behovet for ret og pligt til tilbud om aktivering.
Til sidst i indkaldelsen har jobcenteret bemærket, at jobplansamtalen afholdes som led i et jobsøgningskursus af 3 timers varighed,
-
Jobcenter xx den 15. august 2007 udarbejdede en jobplan,
-
jobcenteret den 22. august 2007 reviderede Deres jobplan, som jobcenteret sendte Dem til underskrift.
Ifølge den reviderede jobplan var kurset ”Publisher – Desktop Publising” udsat til perioden 10. – 21. september 2007,
-
De returnerede den reviderede jobplan uden underskrift og klagede samtidig over jobplanens indhold til Beskæftigelsesankenævnet.
De fandt, at De ikke kunne underskrive en aftale, som De ikke havde været med til at indgå,
-
De startede ikke på kurset, som fremgik af den reviderede jobplan, den 10. september 2007, og
-
Jobcenter xx i forbindelse med revisionen af Deres jobplan ikke afholdt en samtale med Dem.
-
§ 63, stk. 1, 4 og 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,
-
§ 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, og
-
§§ 64, stk. 1 og 65 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2)
at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3)
at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
4)
at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller
5)
at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2)
et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller
3)
et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
1)
personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud,
2)
eventuelt aftalte tilbud,
3)
ansvar for tilmelding til tilbud,
4)
tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og
5)
ansvar og dato for opfølgning.