Legislator Case Law & Legislation
W20081001925 DK

Medlem drev selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og havde en sygeperiode inden for 2-års perioden, hvor hun i 2 uger ikke modtog sygedagpenge på grund af karensdage, hvilket medførte, at de 2 uger ikke kunne tælles med til opfyldelse af 2-års-reglen. Hun måtte derved arbejde mere end 2 år for at kunne opfylde reglen

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10019 Valid

Medlem drev selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og havde en sygeperiode inden for 2-års perioden, hvor hun i 2 uger ikke modtog sygedagpenge på grund af karensdage, hvilket medførte, at de 2 uger ikke kunne tælles med til opfyldelse af 2-års-reglen. Hun måtte derved arbejde mere end 2 år for at kunne opfylde reglen

KEN#LOKDOK23 2008 10019 Valid

Resumé

Medlemmet, der drev selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, fyldte 60 år den 3. august 2004 og fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra den samme dato.

Den 7. august 2006 ophørte hendes selvstændige virksomhed.

Nævnet fastslog, at medlemmet først opfyldte 2-års-reglen mere end 2 år efter bevistidspunktet.

Nævnet lagde herved til grund, at selvstændige erhvervsdrivende ifølge ordlyden af loven og af bekendtgørelsen om fleksibel efterløn opfylder 2-års-reglen ved at drive virksomheden i væsentligt omfang i mindst 2 år svarende til mindst 104 uger (2 x 52 uger).

Nævnet noterede, at timer med sygedagpenge ifølge reglerne kunne medregnes, når det skulle vurderes, om den selvstændige virksomhed havde været drevet i væsentligt omfang i mindst 2 år fra bevistidspunktet.

Da medlemmet havde en sygeperiode inden for de 2 år, havde hun i sygeperioden ikke drevet virksomheden i væsentligt omfang, og da hun i 2 uger af sygeperioden havde karensdage og ikke modtog sygedagpenge, kunne disse 2 uger ikke tælles med til opfyldelse af 2-års-reglen.

Hun kom derved til at arbejde mere end 2 år for at kunne opfylde reglen.

KEN#LOKDOK23 2008 10019 Valid

Ankenævnet har behandlet Y centers klage vedrørende M på møde den 28. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

M opfylder først 2-års-reglen mere end 2 år efter bevistidspunktet.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 18. september 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ifølge ordlyden af loven og af bekendtgørelsen om fleksibel efterløn opfyldes 2-års-reglen for personer, der driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, ved, at den pågældende person driver sådan virksomhed i mindst 2 år svarende til mindst 104 uger (2 x 52 uger).

For sådanne personer gælder reglen for lønmodtagere eller selvstændige med kombinationsforsikring om arbejde i mindst 3120 timer i de 2 år ikke.

Efter reglerne kan timer med dagpenge på grund af sygdom medregnes, når det skal vurderes, om den selvstændige virksomhed har været drevet i væsentligt omfang i mindst 2 år fra bevistidspunktet.

Da M i den foreliggende sag havde en sygeperiode inden for de 2 år, har hun i sygeperioden ikke drevet virksomheden i væsentligt omfang i denne periode, og da hun i 2 uger af sygeperioden havde karensdage og ikke modtog sygedagpenge, kan disse 2 uger ikke tælles med til opfyldelse af 2-års-reglen.

Hun må derfor arbejde mere end 2 år for at kunne opfylde reglen.

Nævnet har noteret, at a-kassen har udregnet, at M manglede at have 42 arbejdstimer i at opfylde 2-års-reglen, idet hun havde afhændet sin selvstændige virksomhed den 7. august 2006.

Hun opfyldte dette timekrav den 1. oktober 2006 ved lønarbejde, hvorfor hun har ret til efterløn fra denne dato.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

FF

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, J.nr.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 74 j.

…….

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

……………

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

…………….

§ 74 j, ………

Stk. 5.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet,jf. dog § 74 b, stk. 3.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. …………..

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

………….

Bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn

……………..

§ 11.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til

at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

......................

Stk. 4.

Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold.

Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom.

…………..

KEN#LOKDOK23 2008 10019 Valid

-

M fyldte 60 år den 3. august 2004 og fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra denne dato,

-

M drev selvstændig virksomhed i væsentligt omfang indtil den 7. august 2006, og

-

2-års-perioden fra bevistidspunktet havde en sygeperiode, i hvilken hun i 2 uger ikke modtog sygedagpenge.

KEN#LOKDOK23 2008 10019 Valid

-

§ 74 j, stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.708 af 13. august 2003,

-

§ 74 j, stk. 5 og 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og

-

§ 11, stk. 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →