Legislator Case Law & Legislation
W20081001725 DK

A-kassens vejledning om fortrydelsesordningen

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10017 Historic

A-kassens vejledning om fortrydelsesordningen

KEN#LOKDOK23 2008 10017 Historic

Resumé

Medlemmet fyldte 43 år den 22. april 2007.

Allerede i januar 2007 rettede medlemmet henvendelse til a-kassen om ordningen, men fik den besked, at hun skulle afvente yderligere information fra a-kassen.

A-kassen noterede ikke henvendelsen.

A-kassen oplyste om forløbet, at der i januar 2007 var en del ubesvarede spørgsmål om ordningen.

Ved brev dateret ”april 2007” blev medlemmet vejledt af a-kassen om, at hun kunne tilmelde sig fortrydelsesordningen senest, når hun fyldte 47 år og jo tidligere, des større efterløn ville hun kunne opnå.

Det fremgik ikke af brevet, at anmodningen tidligst ville få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtog anmodningen.

A-kassen oplyste, at dette brev var udsendt den 24. april 2007.

Medlemmet anmodede om optagelse i ordningen fra den 22. april 2007.

A-kassen modtog den skriftlige anmodning den 14. maj 2007.

Medlemmet klagede over at hun blev tilmeldt ordningen fra den 14. maj 2007.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet kunne tilmeldes fortrydelsesordningen fra den 22. april 2007, hvis hun i øvrigt opfyldte betingelserne herfor denne dato.

Nævnet lagde i den forbindelse til grund, at medlemmet ved sin henvendelse til a-kassen i januar 2007 var blevet bedt om at afvente skriftlig information.

Hun havde ikke fået besked om, at hendes anmodning til a-kassen skulle være skriftlig, og datoen for anmodningens modtagelse i a-kassen havde betydning.

Nævnet lagt vægt på, at medlemmets oplysninger om forløbet stemte overens med det forløb og den besked, som a-kassen oplyste at have givet.

Nævnet fandt, at a-kassen burde have noteret samtalen.

Nævnet fandt, at medlemmet ville have fremsendt en skriftlig anmodning om tilvalg til efterlønsordningen før den 22. april 2007, hvis a-kassen havde vejledt herom.

KEN#LOKDOK23 2008 10017 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan tilmeldes fortrydelsesordningen pr. 22. april 2007, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne herfor denne dato.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. september 2007.

I starten af januar 2007 rettede De henvendelse til a-kassen om fortrydelsesordningen.

De fik den besked, at De skulle afvente skriftlig information fra a-kassen.

A-kassen noterede ikke henvendelsen.

A-kassen har i brev af den 27. august 2007 oplyst, at der i januar 2007 var en del ubesvarede spørgsmål om ordningen, hvorfor a-kassen ved de første telefoniske henvendelser i januar 2007 bad medlemmerne om at afvente yderligere skriftligt information fra a-kassen.

Efterfølgende ændrede a-kassen sin vejledning til, at medlemmerne skulle rette skriftlig henvendelse med spørgsmål om fortrydelsesordningen.

De fyldte 43 år den 22. april 2007.

Ved brev dateret ”april 2007” blev De vejledt af a-kassen om, at De kunne tilmelde Dem fortrydelsesordningen senest, når De fyldte 47 år: det fremgik af brevet, at jo tidligere De kom med i ordningen, des større efterløn ville De kunne opnå.

Det fremgår ikke af brevet, at Deres anmodning om optagelse i ordningen tidligst ville få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtog Deres skriftlige anmodning herom.

A-kassen har oplyst, at vejledningsbrevet er udsendt den 24. april 2007, og De har oplyst, at brevet er poststemplet den 25. april 2007.

De indsendte anmodning om optagelse i ordningen.

De oplyste, at De ønskede optagelse fra den 22. april 2007.

Den skriftlige anmodning er modtaget af a-kassen den 14. maj 2007.

Ansøgning om optagelse i fortrydelsesordningen skal indgives skriftligt.

Det fremgår af § 1, nr. 15 i ændringslov nr. 1540 af 20. december 2006.

Der kan i den forbindelse henvises til § 75, stk. 1, nr. 2.

Tilvalg til efterlønsordningen har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked herom.

Det fremgår af § 5, stk. 2 i bekendtgørelsen om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Ovennævnte regler har virkning fra den 1. januar 2007 og er offentliggjort henholdsvis den 22. december 2006 og den 23. december 2006.

A-kassen har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter loven og dette skal gøres individuelt, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Det fremgår af lovens § 65, stk. 1 samt § 1 og § 5, stk. 1 i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Når a-kassen vejleder sine medlemmer, har a-kassen pligt til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet.

Det fremgår af § 28, stk. 1 i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at det må lægges til grund, at det er sandsynliggjort, at De i januar 2007 fik besked om at afvente skriftlig information fra a-kassen.

Det må endvidere lægges til grund, at De ikke blev informeret om, at Deres anmodning til a-kassen skulle være skriftlig, og at datoen for anmodningens modtagelse i a-kassen havde betydning for Deres ret.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres oplysninger om forløbet og den information, De fik fra a-kassen, stemmer overens med det forløb og den besked, som a-kassen oplyser at have givet.

Nævnet mener, at det ikke kan lægges Dem til last, at a-kassen ikke har noteret samtalen.

A-kassen burde have noteret samtalen, hvis den havde givet Dem besked om at fremsende en skriftlig anmodning hurtigst muligt.

Nævnet finder, at De ville have fremsendt en skriftlig anmodning om tilvalg til efterlønsordningen før den 22. april 2007, hvis a-kassen havde vejledt Dem herom.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at ændringsloven og bekendtgørelsen var offentliggjort i starten af januar 2007, hvor De rettede henvendelse til a-kassen.

A-kassen var derfor forpligtet til at vejlede Dem om indholdet af disse regler og den betydning reglerne ville få for Dem.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

§ 65, stk. 1 og stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 1, nr. 15 og § 5, stk. 1 i lov nr 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

§ 1 og § 5, stk. 1 og § 28, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 5, stk. 2 og § 27, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

[Adressat udeladt]

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

…

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

…

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6.

…

Lov nr 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

§ 1

…

15.

Kapitel 11 a affattes således

”Kapitel 11 a

Efterløn

…

Fortrydelsesordning

§ 75.

Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 3 og 4, hvis den pågældende

Stk. 2.

Personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uanset stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 3.

Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3.

Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 4.

Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3.

Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 5.

Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

…”

§ 5

Stk. 1 .

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-5 og § 6.

§ 1, nr. 23 og 24, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 8, og § 2, nr. 1 og 3, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4. § 74, stk. 2-4, og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og denne lovs § 1, nr. 33, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 5.

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, fastsættes af beskæftigelsesministeren.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Kapitel 1

Generelle pligter

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

…

Kapitel 4

Øvrige bestemmelser

…

§ 28.

A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger, som medlemmet selv giver, jf. § 27.

Stk. 2.

…

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

…

Kapitel 1

Begreber

…

Fortrydelsesordningen

§ 5.

Man kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. lovens § 75, stk. 1, selvom man tidligere har valgt den fra.

Det samme gælder, hvis man har valgt bidraget fra eller er frameldt betaling af efterlønsbidrag.

Stk. 2.

Tilvalget har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man vælger efterlønsordningen til.

Stk. 3.

Det skriftlige tilvalg skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dag, hvor man når efterlønsalderen efter lovens § 74.

Stk. 4.

…

Kapitel 13

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v.

§ 27.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

…

§ 28.

A-kassen skal inden 1. marts 2007 vejlede medlemmer under 30 år om muligheden for at betale efterlønsbidrag

…

KEN#LOKDOK23 2008 10017 Historic

1)

har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

a)

senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b)

senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,

2)

har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2, og

3)

har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →