Legislator Case Law & Legislation
W20081001425 DK

Bortfald af klage pga. passivitet, klaget rettidigt, a-kassen har ikke oversendt, betragtede ikke klagen som en klage, medlemmet henvendte sig flere gange, en afbrydelse i henvendelserne på knap 1 år

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10014 Valid

Bortfald af klage pga. passivitet, klaget rettidigt, a-kassen har ikke oversendt, betragtede ikke klagen som en klage, medlemmet henvendte sig flere gange, en afbrydelse i henvendelserne på knap 1 år

KEN#LOKDOK23 2008 10014 Valid

Resumé

Medlemmet udfyldte i januar 2001 efterlønserklæringer.

A-kassen traf på baggrund heraf afgørelse den 21. januar 2001 om tilbagebetaling af efterløn, idet medlemmets pension var større end det beløb a-kassen havde foretaget fradrag for.

Medlemmet skulle også pålægges sanktion for uagtsomhed.

Medlemmet klagede straks over beløbets størrelse, og gav a-kassen nye oplysninger om reduktion for opsættelse.

A-kassen traf afgørelse den 7. februar 2001 om et mindre tilbagebetalingsbeløb, og om at medlemmet ikke skulle pålægges sanktion.

Medlemmet klagede straks over denne afgørelse.

Det fik medlemmet ikke svar på.

Medlemmet klagede den 30. marts 2001 over, at der ikke var sket ændring, og at hun ikke havde fået svar.

A-kassen sendte orientering om omligning af skat.

Efterfølgende klagede igen primo februar 2002.

Medio marts 2003 sendte a-kassen et brev til medlemmet om de opgjorte beløb for år 2000 og 2001.

Medlemmet skrev straks til a-kassen og bad om at direktoratet traf afgørelse.

Derefter sendte a-kassen opgørelse til medlemmet og sendte sagen til direktoratet.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmets klage af 14. februar 2001 var bortfaldet på grund af passivitet, og at opgørelse af indkomst fra 2000 og 2001 skal ske af Skat.

Ankenævnet fandt, at a-kassen allerede ved sin afgørelse af 7. februar 2001 burde have oversendt sagen til direktoratet, idet a-kassen ikke gav medlemmet fuldt medhold i klagen over a-kassens tidligere afgørelse.

Medlemmet havde også klaget over afgørelsen af 7. februar 2001.

Denne klage fik medlemmet ikke et svar på, og det fremgik af sagens omstændigheder, at medlemmet ikke fik fuldt medhold i sin klage.

Ankenævnet fandt herefter, at a-kassen på dette tidspunkt skulle have oversendt medlemmets klage, idet medlemmet ikke havde fået fuldt medhold.

At sagen ikke var blevet korrekt oversendt beroede på en fejl i a-kassen.

Der er ikke regler om, at et medlems klage kan bortfalde på grund af fejl i a-kassen.

Det forhold, at medlemmet, efter at hun ikke havde fået svar på sin seneste klage og ikke havde modtaget oplysninger om oversendelse til direktoratet, ikke henvendte sig igen før i starten af februar måned 2002, kunne således ikke medføre, at hun mistede sin ret til at få behandlet sin rettidige klage over a-kassens afgørelse.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse om at medlemmets klage var bortfaldet på grund af passivitet.

KEN#LOKDOK23 2008 10014 Valid

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har klaget over a-kassens afgørelser af 21. januar 2001 og 7. februar 2001.

Deres sag skal behandles af direktoratet.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 25. juli 2003.

B E G R U N D E L S E

Indledningsvist skal det bemærkes, at ankenævnet ved en fejl først har modtaget Deres sag den 15. maj 2008.

Ankenævnet har lagt til grund, at

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser kan indbringes for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter afgørelsen.

Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Efter ankenævnets opfattelse er Deres brev af 24. januar 2001 klage over a-kassens afgørelse af 21. januar 2001.

A-kassens afgørelse den 7. februar 2001 ændrer fradraget for pension, så fradraget bliver mindre.

A-kassen giver Dem dog ikke fuldt medhold i fradragets størrelse.

Ankenævnet finder, at a-kassen allerede på dette tidspunkt skulle have oversendt Deres klage til direktoratet, idet De ikke havde fået fuldt medhold.

Deres brev af 14. februar 2001 anser ankenævnet for en klage over a-kassens afgørelse af 7. februar 2001, idet De anfører, at De hverken var enig i fradragenes størrelse eller at mellemværendet skulle ordnes via mellemregninger ved skatteansættelser for 2000 og 2001.

De modtog ikke noget svar på denne klage, og det fremgår af sagens omstændigheder, at De ikke fik fuldt medhold.

Ankenævnet finder, at a-kassen på dette tidspunkt skulle have oversendt Deres klage til direktoratet, idet De ikke havde fået fuldt medhold.

Det forhold, at De efter De ikke havde fået svar på Deres seneste klage og at De ikke havde modtaget oplysninger om, at sagen var oversendt til direktoratet, kan ikke medføre, at De mister Deres ret til at få behandlet Deres rettidige klage over a-kassens afgørelser.

At sagen ikke blev korrekt oversendt beror på en fejl i a-kassen.

Der er efter ankenævnet opfattelse ikke regler for, at et medlems klage kan bortfalde på grund af fejl i a-kassen.

Deres sag skal således behandles af direktoratet på baggrund af Deres klage af 21. januar 2001 og 14. februar 2001.

For så vidt angår skatteansættelsen er ankenævnet enig i, at direktoratet ikke har kompetence til at fastsætte, hvordan Deres skat ansættes for de enkelte indkomstår.

A-kassen har til gengæld pligt til at oplyse korrekte værdier til brug for skatteansættelsen og direktoratet fører tilsyn med a-kasserne.

Direktoratet skal således behandle Deres sag på baggrund af klagen af 14. februar 2001.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

ff

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, j.nr.

Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 98.

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

…

§ 88.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.

Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

…

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 98.

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

…

§ 88.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer.

Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

…

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 799 af 24. september 2002

§ 98.

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

…

§ 88.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer.

Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

…

KEN#LOKDOK23 2008 10014 Valid

-

det fremgik af Deres efterlønserklæring af 3. januar 2001, at pensionsudbetalinger i år 2000 var ændret,

-

a-kassen den 21. januar 2001 traf afgørelse om tilbagebetaling af efterløn modtaget med urette pga. for lille modregning for pension, og om sanktion for uagtsomhed,

-

De ved brev af 24. januar 2001 klagede over denne afgørelse og oplyste om reduktion for opsættelse,

-

a-kassen den 7. februar 2001 traf afgørelse, hvor fradraget for pension blev ændret, og hvorefter De ikke skulle pålægges sanktion,

-

De den 14. februar 2001 klagede over denne afgørelse, idet De ikke var enig i beregningen og ikke var enig i at noget af beløbet ville blive reguleret ved skatteansættelsen for 2001,

-

a-kassen sendte brev den 23. maj 2001, hvor a-kassen orienterede om omligning af skat,

-

De den 5. februar 2002 klagede over opgørelsen og over at De ikke havde modtaget svar på Deres henvendelser, samt anmodede om, at direktoratet fik sagen,

-

a-kassen den 20. februar 2002 sendte brev, hvor a-kassen orienterede om omligning af skat,

-

a-kassen den 17. marts 2003 sendte brev med orientering om årsoplysningssedler for 2000 og 2001,

-

De den 20. marts 2003 klagede over opgørelserne, over at De ikke havde modtaget svar, og over at direktoratet ikke havde fået sagen,

-

a-kassen den 27. marts 2003 sendte opgørelse over mellemværender, skatteansættelser, m.v., og

-

a-kassen den 2. maj 2003 sendte sagen til direktoratet og oplyste, at de ikke havde opfattet Deres tidligere breve som klager.

KEN#LOKDOK23 2008 10014 Valid

-

§§ 88, stk. 1 og 98, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000,

-

§§ 88, stk. 1 og 98, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og

-

§§ 88, stk. 1 og 98, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 799 af 24. september 2002.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →