Formelle betingelser for formidling af arbejde ikke opfyldt
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Formelle betingelser for formidling af arbejde ikke opfyldt
Resumé
Ved CV- og vejledningssamtale den 7. februar 2008 blev medlemmet vejledt om rettigheder og pligter som ledig.
Medlemmet bekræftede i den forbindelse, at hun havde læst pjecen ”Guide til ledige”.
Ved brev af 14. marts 2008 formidlede a-kassen arbejde til medlemmet ved XXX.
I overensstemmelse med henvisningsbrevet rettede medlemmet telefonisk henvendelse til XXX.
Medlemmet oplyste i tilbagemeldingen til a-kassen, at hun ikke var kvalificeret til stillingen ved XXX.
XXX oplyste over for a-kassen, at medlemmet havde oplyst, at hun ikke var interesseret i stillingen, da hun afventede svar på en anden stilling, og at XXX slet ikke havde haft lejlighed til at tage stilling til, om XXX ville ansætte medlemmet.
Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om selvforskyldt ledighed.
Medlemmet klagede over direktoratets afgørelse, og i forbindelse med ankenævnets behandling af sagen oplyste a-kassen, at det ikke fremgik af sagens akter, at der var blevet afholdt en formidlingssamtale med medlemmet i forbindelse med den konkrete jobformidling.
Ankenævnet ændrede Arbejdsdirektoratets afgørelse.
Ankenævnet bemærkede, at formidling af arbejde omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed er forbundet med en række formalitetskrav.
Medlemmet skal således modtage en skriftlig henvisning, hvori medlemmet gøres bekendt med arbejdets art og omfang og om de dagpengemæssige konsekvenser ved ikke at efterleve henvisningen.
Foruden den skriftlige henvisning skal der være afholdt en formidlingssamtale med medlemmet, hvorunder medlemmet gøres opmærksom på, at samtalen finder sted med henblik på formidling af arbejde inden for et nærmere defineret arbejdsområde.
Formidlingen kan tage form som enten en specifik samtale alene omfattende den konkrete formidling, eller som en mere generel samtale for eksempel som led i medlemmets individuelle kontaktforløb.
Ankenævnet oplyste, at såfremt den mere generelle samtaleform benyttes, er det ankenævnets opfattelse, at samtalen skal finde sted i umiddelbar tilknytning til den skriftlige henvisning for at kunne anses for at opfylde de formelle krav.
Ankenævnet fandt ikke, at der var den fornødne tidsmæssige tilknytning mellem a-kassens samtale med medlemmet den 7. februar 2008 og a-kassens skriftlige henvisning til medlemmet af 14. marts 2008.
De formelle betingelser for formidling af arbejde ansås derfor ikke for at være opfyldt, og der kunne således ikke sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet fandt derfor ikke, at medlemmet kunne anses for selvforskyldt ledig, og medlemmet skulle derfor ikke have karantæne.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. august 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De skal ikke have en karantæne på 3 uger, fordi de formelle krav til formidlingen ikke var opfyldt.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. juni 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde eller handler på en måde, der kan sidestilles med afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.
Formidling af arbejde omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed er forbundet med en række formalitetskrav.
Medlemmet skal således modtage en skriftlig henvisning, hvori medlemmet gøres bekendt med arbejdets art og omfang og om de dagpengemæssige konsekvenser ved ikke at efterleve henvisningen.
Foruden den skriftlige henvisning skal der være afholdt en formidlingssamtale med medlemmet, hvorunder medlemmet gøres opmærksom på, at samtalen finder sted med henblik på formidling af arbejde inden for et nærmere defineret arbejdsområde.
Formidlingen kan tage form som enten en specifik samtale alene omfattende den konkrete formidling, eller som en mere generel samtale for eksempel som led i medlemmets individuelle kontaktforløb.
Såfremt den mere generelle samtaleform benyttes, er det ankenævnets opfattelse, at samtalen skal finde sted i umiddelbar tilknytning til den skriftlige henvisning for at kunne anses for at opfylde de formelle krav.
Ankenævnet finder ikke, at der er den fornødne tidsmæssige tilknytning mellem a-kassens samtale med Dem den 7. februar 2008 og a-kassens skriftlige henvisning til Dem af 14. marts 2008.
De formelle betingelser for formidling af arbejde anses derfor ikke for at være opfyldt, og der kan således ikke sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet finder derfor ikke, at De skal anses for selvforskyldt ledig den 22. marts 2008, og De skal derfor ikke have karantæne.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt Deres e-mail af 8. juli 2008 til ankenævnet.
På ankenævnets vegne
……..
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
…
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse af 1074 af 7. september 2007
§ 5 .
Staten har til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.
…
Stk. 4.
Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde, herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006
§ 33.
Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig.
I særlige situationer, f.eks. inden for områder, hvor det er sædvane at formidle med kort varsel (korttidsformidling), kan henvisningen ske telefonisk.
Den arbejdssøgende skal gøres bekendt med, at samtalen er en henvisning.
Stk. 2.
Forud for den skriftlige henvisning, jf. stk. 1, afholder staten henholdsvis kommunen i jobcenteret en formidlingssamtale (personligt eller telefonisk) med den arbejdssøgende, hvorunder den arbejdssøgende gøres bekendt med, at samtalen finder sted med henblik på en skriftlig henvisning.
-
De ved CV- og vejledningssamtale den 7. februar 2008 blev vejledt om rettigheder og pligter som ledig, og at De i den forbindelse bekræftede, at De havde læst pjecen ”Guide til ledige”,
-
a-kassen ved brev af 14. marts 2008 formidlede arbejde til Dem ved XXX,
-
De den 19. marts 2008 havde en telefonsamtale med arbejdsgiver,
-
De i Deres tilbagemelding af 19. marts 2008 oplyste, at De ikke var kvalificeret til stillingen XXX,
-
arbejdsgiver i tilbagemelding ligeledes af 19. marts 2008 oplyste, at De havde tilkendegivet, at De ikke var interesseret i stillingen, da De havde søgt et andet job og afventede svar herpå
-
arbejdsgiver den 25. april 2008 telefonisk oplyste over for a-kassen, at De havde oplyst, at De ikke var interesseret i stillingen, da De afventede svar på en anden stilling, og at arbejdsgiver slet ikke havde haft lejlighed til at tage stilling til, om man ville ansætte Dem, selvom De ikke havde kvalifikationer inden for biokemien,
-
De den 25. april 2008 telefonisk bekræftede over for a-kassen, at De over for arbejdsgiver havde oplyst, at De ikke var interesseret i jobbet, da De afventede svar fra en anden stilling inden for Deres fagområde, og at De ikke havde kvalifikationerne til stillingen ved XXX, men at De selvfølgelig havde taget jobbet, hvis De skulle,
-
De ved udateret brev modtaget i a-kassen den 8. maj 2008 oplyste, at De over for arbejdsgiver havde oplyst, at De ingen kvalifikationer havde fra en biokemisk afdeling og heller aldrig havde taget blodprøver, at De på spørgsmålet om, hvorvidt De var interesseret i arbejdet havde oplyste, at De ikke ville have ringet til arbejdsgiver, hvis De ikke var blevet bedt om det, og at De havde oplyst, at De havde søgt en stilling, som De håbede at få,
-
De ved e-mail af 14. maj 2008 til Arbejdsdirektoratet anførte, at Deres a-kasse kunne have vejledt Dem bedre, og De havde modtaget diverse papirer, men at det ikke altid er til at gennemskue, hvad det indebærer,
-
De ved e-mail af 29. juni 2008 til Arbejdsdirektoratet oplyste, at De ikke direkte havde sagt, at De ikke var interesseret i stillingen, men at De havde fortalt, at De havde søgt en stilling, som De håbede på at få.
De bekræftede endvidere, at De var til en CV- og vejledningssamtale den 7. februar 2008, men at De ikke mindedes at have hørt om selvforskyldt ledighed, og
-
De ved e-mail af 8. juli 2008 til ankenævnet har oplyst, at De havde en samtale med en konsulent fra a-kassen i februar 2008, at De tidligere har fået udleveret pjecen ”Guide til ledige”, og at det af pjecen fremgår, at man får karantæne, såfremt man afslår et formidlet job, men at De jo ikke har sagt nej til et formidlet job.
De har endvidere anført, at a-kassen ikke har levet op til sin opgave.
-
§ 63, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,
-
§ 5, stk. 4, og § 8, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse af nr. 1074 af 7. september 2007, og
-
§ 33 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,