Legislator Case Law & Legislation
W20081000725 DK

Efterløn, fradrag for feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiver som engangsbeløb uden afholdelse af ferie

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

Efterløn, fradrag for feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiver som engangsbeløb uden afholdelse af ferie

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

Resumé

Et medlem fyldte 60 år 13. juli 2004.

Medlemmet overgik til efterløn fra arbejde den 1. august 2004.

I forbindelse med arbejdsophøret udbetalte arbejdsgiveren medlemmets feriegodtgørelse vedrørende 2003 og 2004 direkte til medlemmet.

Medlemmet orienterede omgående a-kassen om udbetalingen.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet skulle have fradrag i efterlønnen for den udbetalte feriegodtgørelse.

Ankenævnet fandt, at feriegodtgørelse i henhold til ferielovens § 30, stk. 1 kun kan udbetales direkte til en arbejdstager, hvis arbejdstageren har forladt arbejdsmarkedet.

Et medlem, der overgår til fleksibel efterløn, har ikke forladt arbejdsmarkedet.

Da medlemmet er fyldt 60 år efter 30. juni 1999, kunne medlemmet kun overgå til den fleksible efterløn, og han havde derfor ikke forladt arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiveren kunne derfor ikke udbetale feriegodtgørelsen direkte til medlemmet.

Det er ankenævnets opfattelse, at medlemmet havde ventet med at få udbetalt feriegodtgørelsen til ferieårets slutning, hvis arbejdsgiveren havde udbetalt feriegodtgørelsen til en feriefond.

I så fald havde medlemmet ikke fået fradrag for feriegodtgørelsen i efterlønnen.

Ankenævnet ændrede derfor direktoratets afgørelse, så medlemmet ikke fik fradrag for feriegodtgørelsen i efterlønnen.

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal ikke have fradrag i efterlønnen for den feriegodtgørelse, som Deres arbejdsgiver udbetalte i 2004 i forbindelse med Deres arbejdsophør.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 2. juni 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ifølge ferielovens § 30, stk. 1 kan en arbejdsgiver udbetale tilgodehavende feriegodtgørelse til en arbejdstager, som forlader arbejdsmarkedet på grund af alders- eller helbredsmæssige årsager eller på grund af flytning til udlandet.

Ifølge § 25 i dagældende bekendtgørelse om ferie skal den, der ønsker udbetaling af feriepenge, fordi vedkommende forlader arbejdsmarkedet, dokumentere dette.

I den forbindelse betragtes en afgørelse fra a-kasse om overgang til efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt (uden fradrag i efterlønnen) som dokumentation.

Efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt uden fradrag i efterlønnen gælder imidlertid kun for medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999.

Da De er fyldt 60 år efter denne dato, er De overgået til den fleksible efterløn, jf. dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring, §§ 74 og 74 e, stk. 1 samt §§ 75 og 75 c, stk. 1.

Den fleksible efterløn blev indført for at lette en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og dermed fastholde flere på arbejdsmarkedet.

Personer på den fleksible efterløn kan derfor ikke siges at have forladt arbejdsmarkedet.

Deres arbejdsgiver kunne derfor ikke udbetale Deres feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1.

Udbetalingen af feriegodtgørelsen er derfor fejlagtig.

Det er nævnet opfattelse, at De havde ventet med at få udbetalt feriegodtgørelsen til udgangen af ferieåret, hvis Deres arbejdsgiver havde udbetalt feriegodtgørelsen til den relevante feriefond.

I så fald havde feriegodtgørelsen ikke medført fradrag i Deres efterløn.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet og a-kasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 (ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005)

…

§ 74.

Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - l.

…

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.

Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

…

§ 75.

Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

…

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

…

Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

…

§ 30.

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af HREF="http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/?hashparam=p31&schultzlink=lov20000396#p31" MACROBUTTON HtmlResAnchor § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

…

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 974 af 15. november 2001 (ophævet pr. 1. januar 2005)

…

§ 25.

Feriepenge for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til en lønmodtager, når denne forlader arbejdsmarkedet på grund af alders- eller helbredsmæssige årsager.

Dokumentationen herfor kan bestå i bevis for

…

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

-

Deres arbejdsgiver af egen drift udbetalte tilgodehavende feriegodtgørelse i forbindelse med Deres arbejdsophør 31. juli 2004,

-

De orienterede a-kassen om udbetalingen af feriegodtgørelse 2. august 2004, og

-

a-kassen i den forbindelse ikke orienterede Dem om mulighederne for at undgå fradrag i efterlønnen.

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

-

§§ 74, 74 e, stk. 1, 75 og 75 c, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

-

§ 30, stk. 1 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, og

-

§ 25 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 974 af 15. november 2001.

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

-

arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

-

arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

-

hvis lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller

-

hvis lønmodtageren fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

KEN#LOKDOK23 2008 10007 Historic

-

tilkendelse af alderspension,

-

tilkendelse af førtidspension,

-

udbetaling af pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold, eller

-

afgørelse fra en a-kasse om overgang til efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt (uden fradrag i efterlønnen).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →