E303, 4-ugers regel, dispensation, vejledning
Statutory Text (5 Articles)
E303, 4-ugers regel, dispensation, vejledning
Resumé
Medlemmet havde talt med a-kassen om muligheden for danske dagpenge i et andet EØS-land.
Medlemmet var blevet oplyst om 4-ugers reglen, samt at a-kassen først kunne tage stilling til en E303-ansøgning, når medlemmets ansøgning om dagpenge var afsluttet.
Medlemmet tilmeldte sig jobcenteret som ledig den 25. september 2007.
Den 16. oktober 2007 mødte medlemmet op i a-kassen.
Medlemmets ansøgning om dagpenge var ikke færdigbehandlet.
Medlemmet havde sin E303-ansøgning med, og oplyste på blanketten, at hun rejste til Spanien den 19. oktober 2007.
A-kassen gjorde ikke medlemmet opmærksom på, at hun ikke ville kunne opfylde 4-ugers kravet, hvis hun rejste den 19. oktober 2007.
A-kassen traf efterfølgende afgørelse om, at medlemmet havde ret til dagpenge fra 25. september 2007.
Medlemmet kunne ikke få dispensation for 4-ugers kravet, da medlemmets ægtefælle var taget til Spanien for at blive selvstændig erhvervsdrivende.
Det var ankenævnets opfattelse, at medlemmet ville have udsat sin afrejse til Spanien, hvis a-kassen havde vejledt hende om, at 4-ugers reglen ikke var opfyldt.
Ankenævnet ændrede derfor direktoratets afgørelse, så medlemmet havde ret til attest E303 fra den dag, hvor medlemmet opfyldte 4-ugers reglen.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. august 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ret til attest E 303 under arbejdssøgning i Spanien fra den 23. oktober 2007.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 11. marts 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ankenævnet har lagt vægt på, at De tog til Spanien, fordi Deres ægtefælle havde oprettet selvstændig virksomhed dér.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres a-kasse havde orienteret Dem om 4-ugers-reglen ved brev af 25. september 2007, og at De personligt afleverede ansøgningen om attest E 303 til a-kassen den 16. oktober 2007.
En attest E 303 kan bevilges til et medlem, som har været tilmeldt som ledig og stået til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst fire uger (4-ugers-kravet), jf. Rådets forordning (EØF) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
De har stået til rådighed for det danske arbejdsmarked fra 25. september 2007 til og med den 18. oktober 2007.
Denne periode er på mindre end fire uger.
De henvendte Dem personligt til a-kassen den 16. oktober 2007, da De ønskede vejledning om ansøgning af attest E 303.
A-kassens medarbejder i [bynavn udeladt] havde kontakt med kassens hovedkontor i anledning af udfyldelsen/afleveringen af Deres ansøgning om attest E 303 med virkning fra 19. oktober 2007.
A-kassen har pligt til at give et medlem, som har særligt behov herfor, en personlig og individuel vejledning.
Vejledningen kan være mundtlig eller skriftlig.
Det er nævnets opfattelse, at a-kassen burde have oplyst Dem om, at De ikke kunne opfylde 4 ugers kravet den 19. oktober 2007.
Nævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen burde have undersøgt, hvornår De var tilmeldt som ledig.
A-kassens vejledning den 16. oktober 2007 har derfor været mangelfuld.
Det er nævnets opfattelse, at hvis a-kassen havde vejledt Dem korrekt den 16. oktober 2007, havde De udsat Deres afrejse fra Danmark til den 23. oktober 2007.
Ved at udsætte Deres afrejse, havde De kunnet opfylde 4-ugers-kravet.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
Sign.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet og a-kasse
Regler
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.
Forordning om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
…
Artikel 69
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser
Stk. 1.
En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre Medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser
han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs.
Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist
han skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de Medlemsstater, han rejser til, og underkaste sig den dér bestående kontrol; denne betingelse anses for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden syv dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist
retten til ydelser bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat.
…
Vejledning nr. 125 af 20/12 2004.
Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
…
Pkt. 125.
Efter artikel 69, stk. 1, litra a), i forordningen skal den ledige før sin afrejse have været tilmeldt AF som jobsøgende og have stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 4 uger efter, at personen blev ledig (4-ugers-kravet).
Der kan på visse betingelser dispenseres fra 4-ugers-kravet, se pkt. 154-160.
…
Dispensation fra 4-ugers-kravet
Pkt. 154.
I særlige tilfælde kan et medlem rejse, selv om medlemmet ikke har været tilmeldt AF og stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i samtlige 4 uger inden afrejsen.
Det er dog et krav, at de almindelige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt, se pkt. 145.
Pkt. 155.
A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet ledsager sin ægtefælle eller samlever, som har overtaget varigt arbejde (mere end 5 uger) eller som er begyndt på en uddannelse (mindst 18 måneder) i det andet EØS-land.
Der henvises til bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
A-kassen giver dispensationen, uanset om medlemmet har sagt sit arbejde op, er blevet sagt op, allerede er ledigt eller er ophørt i en tidsbegrænset ansættelse.
Hvis medlemmet selv har sagt op, er det dog en betingelse, at der er en gyldig grund, jf. ovennævnte bekendtgørelse.
Pkt. 156.
A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet skal til en ansættelsessamtale i det andet EØS-land.
Der skal være tidsmæssig sammenhæng mellem afrejsen og samtalen.
Dette betyder, at medlemmet tidligst kan rejse 5 kalenderdage før samtalen.
Pkt. 157.
A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde i det andet EØS-land, f.eks. deltidsarbejde eller arbejde af kortere varighed.
Attesten kan dog kun benyttes indtil medlemmet evt. bliver optaget i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring, jf. pkt. 166.
Pkt. 158.
Hvis a-kassen dispenserer helt fra 4-ugers-kravet, stilles der ikke krav om tilmelding til AF.
Pkt. 159.
A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis et medlem har en tilknytning til det land, medlemmet rejser til.
Tilknytning foreligger, når et medlem er statsborger i det land, medlemmet rejser til.
Det er dog en betingelse, at medlemmet før sin afrejse har været tilmeldt AF som jobsøgende og har stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 1 uge, efter medlemmet sidst blev fuldt ledig.
Pkt. 160.
A-kassen kan endelig dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet har været syg af kortere varighed, herunder barns sygdom.
Der henvises til pkt. 144.
…
Lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
…
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
…
Bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 5.
En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.
Stk. 2.
Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.
-
De blev tilmeldt jobcenteret 25. september 2007,
-
De var ophørt med Deres selvstændige virksomhed pr. 25. september 2007,
-
De ansøgte om en attest E 303 fra 19. oktober 2007 og
-
De rejste fra Danmark til Spanien den 19. oktober 2007.
-
Artikel 69, stk. 1, litra a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,
-
Pkt. 125 og pkt. 154 -160 i Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 125 af 20. december 2004, Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.
-
§ 65, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
-
§ 5 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.