Arbejde på fransk vinslot. Kontraktens bestemmelser

Arbejde på fransk vinslot. Kontraktens bestemmelser

Resumé

Lønmodtageren (og dennes ægtefælle), der da havde adresse i Frankrig, indgik aftale med arbejdsgiveren, der havde adresse i Danmark om, at lønmodtageren/ægtefællen fra 1. august 1998 skulle ansættes som conciergepar med arbejdssted på vinslottet i Frankrig.

Ansættelsesforholdet blev bragt til ophør den 6. oktober 2006.

Der var i den forbindelse opstået strid om, hvorvidt ansættelsesforholdet var omfattet af ferieloven.

Det fremgik af kontrakten, at lønmodtageren var berettiget til at afholde ferie i overensstemmelse med dansk ferielovgivning, herunder løn under ferie.

Ved fratrædelse skulle optjente feriepenge udbetales i overensstemmelse med reglerne i dansk ferielov.

Kontrakten skulle efter dens bestemmelser fortolkes i overensstemmelse med både dansk og fransk ret, idet parterne var enige om, at ansættelsesforholdet skete efter regler i den danske ferielov.

Endelig fremgik det af kontrakten, at tvist om kontraktens forståelse/fortolkning og/eller udfyldning samt lønmodtagerens ansættelse i øvrigt ikke skulle indbringes for de almindelige domstole, men afgøres endeligt ved voldgift i overensstemmelse med den danske lov om frivillig voldgift.

Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om, at lønmodtageren var omfattet af den danske ferielovs regler i den periode, hvor han udførte arbejde for vinslottet.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at Arbejdsdirektoratet og nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen, fordi der mellem parterne ikke var truffet et egentligt lovvalg om anvendelse af ferieloven, men kun aftalt, at dele af ferieloven skulle anvendes.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 9. september 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmarkedets Ankenævn vil realitetsbehandle klagen.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke kompetence til at behandle sagen.

Ankenævnet annullerer således direktoratets afgørelse af 28. september 2007.

B E G R U N D E L S E

Selvom klagen umiddelbart er modtaget for sent, vil nævnet realitetsbehandle klagen, fordi oplysninger fra Post-Danmark har sandsynliggjort, at forsinkelsen skyldes Post-Danmark.

[Navn udeladt] og hans ægtefælle indgik aftale med [virksomhedens navn udeladt] om, at [navn udeladt] og hans ægtefælle fra 1. august 1998 skulle ansættes som conciergepar med arbejdssted på [virksomhedens navn udeladt] i Frankrig.

Ved aftalens indgåelse havde [navn udeladt] adresse i Frankrig, og [virksomhedens navn udeladt] havde som arbejdsgiver adresse i Danmark.

Ansættelsesforholdet blev bragt til ophør den 6. oktober 2006.

Det fremgår af kontraktens § 5, at [navn udeladt] var berettiget til at afholde ferie i overensstemmelse med dansk ferielovgivning, herunder løn under ferie.

Ved fratrædelse fremgår det, at optjente feriepenge skulle udbetales i overensstemmelse med reglerne i den danske ferielov.

Det fremgår endvidere af kontraktens § 7, at kontrakten skal fortolkes i overensstemmelse med både dansk og fransk ret, idet parterne var enige om, at ansættelsesforholdet skete efter regler i den danske ferielov.

Endelig fremgår det af kontrakten, at tvist om kontraktens forståelse/fortolkning og/eller udfyldning samt lønmodtagerens ansættelse i øvrigt ikke indbringes for de almindelige domstole, men afgøres endeligt ved voldgift i overensstemmelse med den danske lov om frivillig voldgift.

En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 1.

Ferieloven finder anvendelse på ansættelsesforhold i Danmark.

Som udgangspunkt er det arbejdsstedets beliggenhed i Danmark, der er afgørende for ferielovens anvendelse.

Når der som i dette tilfælde er tale om en arbejdsaftale, der involverer flere lande, afgøres spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning, der skal anvendes, af konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

En aftale er underkastet den lov, som parterne har vedtaget.

Lovvalget skal være udtrykkeligt eller fremgå med rimelig sikkerhed af kontraktens bestemmelser eller omstændigheder i øvrigt.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1 i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at der mellem parterne ikke er truffet et egentligt lovvalg om anvendelse af ferieloven.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at ferieloven derfor som sådan ikke er gældende for ansættelsesforholdet, men at dele af ferieloven alene anvendes i kraft af aftale parterne imellem.

Allerede af den grund er Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke kompetent til at behandle klagesagen.

Der henvises til ansættelseskontraktens §§ 5, 7 og 8.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet sagen på skriftligt grundlag, fordi nævnet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at indkalde sagens parter for at afgive forklaring, jf. anmodningen herom fra [virksomhedens navn udeladt].

Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Regler

Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 2.

…

Kapitel 8

Kompetence og klageadgang

…

§ 45.

Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.

Fastholder direktøren for Arbejdsdirektoratet sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og sagens parter underrettes samtidig herom.

Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

…

Lov nr. 188 af 9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v., jf. datasammenskrivning nr. 11400 af 18. juni 1990 af lov og gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v., med de ændringer der følger af lov nr 442 af 31. maj 2000 om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love

§ 1.

Bestemmelserne i artiklerne 1-16, 18 og 19, stk. 1, i konvention af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, jfr. bilaget til denne lov, gælder her i landet.

Det samme gælder den til konventionen knyttede Første protokol af 19. december 1988 om Domstolens fortolkning af konventionen af 19. juni 1980 og den til konventionen knyttede Anden protokol af 19. december 1988 om tildeling af visse beføjelser til Domstolen vedrørende fortolkning af konventionen af 19. juni 1980.

Stk. 2.

Uanset konventionens artikel 1, stk. 3, skal konventionens bestemmelser anvendes på forsikringsaftaler, som dækker risici beliggende i Det europæiske økonomiske Fællesskabs medlemsstater.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser til gennemførelse af lovvalgsregler i EF-direktiver.

Det kan i den forbindelse fastsættes, at disse lovvalgsregler finder anvendelse i stedet for bestemmelserne i konventionen og i denne lov.

Stk. 4.

Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det omfang, særlige lovvalgsregler er fastsat i andre retsforskrifter.

Konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser

Artikel 3.

Lovvalg ved aftale

1.

En aftale er underkastet den lov, som parterne har vedtaget.

Lovvalget skal være udtrykkeligt eller fremgå med rimelig sikkerhed af kontraktens bestemmelser eller omstændigheder i øvrigt.

Parternes lovvalg kan omfatte hele aftalen eller kun en del deraf.

2.

…

Lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift

§ 6.

Tvister i retsforhold, som parterne har fri rådighed over, kan afgøres ved voldgift, medmindre andet er bestemt.

…

-

§ 1, stk. 1 og § 45, stk. 1 i ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

-

§ 1 i Lov nr. 188 af 9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v., jf. datasammenskrivning nr. 11400 af 18. juni 1990 af lov og gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v., med de ændringer der følger af lov nr 442 af 31. maj 2000 om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love

-

Artikel 3, stk. 1 i konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

-

brev af den 15. februar 2008 fra [virksomhedens navn udeladt]

-

brev af den 11. marts 2008 fra [virksomhedens navn udeladt] til Arbejdsmarkedets Ankenævn

-

brev af den 11. marts 2008 fra [virksomhedens navn udeladt] til Arbejdsdirektoratet

-

e-mail af den 22. april 2008 fra [virksomhedens navn udeladt]

-

brev af den 26. maj 2008 fra [navn udeladt]

-

e-mail af den 20. maj 2008 fra [virksomhedens navn udeladt]

-

sekretariatets brev af den 30. maj 2008 til [virksomhedens navn udeladt]

-

sekretariatets brev af den 2. juni 2008 til [virksomhedens navn udeladt]

-

sekretariatets brev af den 2. juni 2008 til [navn udeladt]

-

brev af den 3. juni 2008 fra [virksomhedens navn udeladt]

-

sekretariatets brev af den 9. juni 2008

-

e-mail af den 13. juni 2008 fra [virksomhedens navn udeladt]

-

e-mail af den 24. juni 2008 fra [virksomhedens navn udeladt].

-

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

J.nr.

-

[Adressat udeladt]