Legislator Case Law & Legislation
W20080999925 DK

For sen ansøgning om udbetaling af feriegodtgørelse

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9999 Historic

For sen ansøgning om udbetaling af feriegodtgørelse

KEN#LOKDOK23 2008 9999 Historic

Resumé

Lønmodtageren har søgt om udbetaling af ferie optjent i 2005.

Han var fratrådte sin stilling den 30. april 2006, men havde ikke nået at afholde al optjent ferie.

Der er udstedt et feriekort for ferieåret 1. maj 2006 - 30. april 3007.

Lønmodtageren har fået feriekortet underskrevet den 17. juli 2007 og havde sendt det til Feriekonto den 23. august 2007.

FerieKonto underrettede i brev af 24. august 2007 lønmodtageren om, at pengene ikke kunne udbetales, da de vedrørte et tidligere ferieår.

FerieKonto underrettede samtidig om mulighederne for at få feriegodtgørelsen udbetalt, herunder at der skulle anvendes en særlig blanket til udbetaling af uhævet feriegodtgørelse for et ophørt ansættelsesforhold.

Lønmodtageren kontaktede Arbejdsdirektoratet den 21. november 2007, da han opdagede, at pengene ikke var udbetalt til hans bankkonto.

Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om, at lønmodtageren ikke kunne få udbetalt feriegodtgørelsen fra optjeningsåret 2005 og Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte afgørelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde vægt på, at lønmodtagerens henvendelse til FerieKonto den 23. august 2007 ikke var sket på en blanket, der var godkendt af Arbejdsdirektoratet til udbetaling efter lovens § 34 b, og at ansøgning om udbetaling således først var sket efter fristens udløb den 30. september 2007.

KEN#LOKDOK23 2008 9999 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2005.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 29. november 2007.

B E G R U N D E L S E

De har søgt om udbetaling af ferie optjent i 2005.

Der er tale om 9.834,30 kr. svarende til 10 feriedage.

De fratrådte Deres stilling som byggeleder ved [virksomhedens navn udeladt] den 30. april 2006 og havde da ikke afholdt al ferie, der var optjent i 2005.

De fik feriekortet underskrevet den 17. juli 2007 og feriekortet er modtaget hos FerieKonto den 23. august 2007.

I brev af den 24. august 2008 underrettede FerieKonto Dem om, at pengene ikke kunne udbetales, da de vedrørte et tidligere ferieår.

FerieKonto underrettede samtidig om Deres muligheder for at få feriegodtgørelsen udbetalt, herunder at der skulle anvendes en særlig blanket til udbetaling af uhævet feriegodtgørelse for et ophørt ansættelsesforhold, og hvor De kunne finde blanketten ”Ansøgning om uhævede feriepenge”.

Da De ikke kunne se, at pengene var udbetalt til Deres bankkonto kontaktede De FerieKonto telefonisk den 20. november 2007 og efterfølgende Arbejdsdirektoratet pr. brev den 21. november 2007.

De oplyser, at De ikke har modtaget brevet af den 24. august 2007 fra FerieKonto.

De har endvidere oplyst, at postomdelingen til Deres adresse har været ustabil i 2007, idet De ofte har modtaget naboens post og omvendt.

De oplyser også, at abonnementsugeblade ikke er modtaget, således at udgiveren har fratrukket prisen i abonnementet.

Der er modtaget oplysninger om FerieKontos postprocedure.

Det er oplyst, at breve sendes som A-post og afhentes af Post-Danmark.

Brevet er lagt i kuvert af den medarbejder, der har udarbejdet brevet og den normale postprocedure er fulgt.

FerieKontos brev af den 24. august 2007 er stilet til Deres adresse og FerieKonto har ikke registreret, at brevet er kommet retur.

Post-Danmark har ikke registreret uregelmæssigheder i postleveringen omkring den 24. august 2007 til Deres adresse.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, eller som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og ikke er aftalt overført til nyt ferieår, udbetales efter anmodning til lønmodtageren.

Det fremgår af ferielovens § 34, b, stk. 2 og stk. 3.

Udbetaling af feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, stk. 2 eller 3 forudsætter dog, at lønmodtageren skriftligt har anmodet om udbetaling senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Det fremgår af lovens § 34 b, stk. 5.

Ved anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, skal der anvendes en blanket, der er godkendt af Arbejdsdirektoratet.

Det fremgår af § 28 i bekendtgørelsen om ferie, jf. lovens § 34 c, stk. 1.

I Deres tilfælde udløb ferieåret den 30. april 2007.

Sidste frist for anmodning om udbetaling var således den 30. september 2007.

De har først anmodet om udbetaling den 21. november 2007, og har derfor ikke ret til at få feriegodtgørelsen udbetalt.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres henvendelse den 23. august 2007 ikke kan anses for at være en anmodning om udbetaling efter lovens § 34 b, fordi feriekortet ikke opfylder kravet om at være en blanket, der er godkendt af Arbejdsdirektoratet til brug ved udbetaling efter lovens § 34 b.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at FerieKonto i god tid før udløbet af fristen den 30. september 2007 har vejledt Dem om, at De skulle anvende ”Ansøgning om uhævede feriepenge” og om ansøgningsfristen.

Nævnet har i den forbindelse fundet, at FerieKonto har sandsynliggjort, at FerieKonto har sendt brevet af den 24. august 2007 til Dem.

Nævnet finder, at de oplysninger, som i øvrigt har kunnet fremskaffes, ikke sandsynliggør, at brevet ikke skulle være kommet frem til Deres adresse.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J. nr.

Regler

Ferielov, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

…

Kapitel 5 a

Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb

…

§ 34 b.

…

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40.

Stk. 4.

…

Stk. 5.

Muligheden for udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler.

Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Arbejdsdirektoratet om udbetaling efter disse regler.

…

Bemyndigelser

§ 34 c. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34 a og 34 b, herunder for en lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen.

Stk. 2.

…

Kapitel 8

Kompetence og klageadgang

§ 44.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister om forældelse og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

Stk. 5.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie

Kapitel 12

Udbetaling af uhævede feriepenge efter ansøgning

§ 28.

En lønmodtager skal udfylde en blanket, når denne anmoder om at få udbetalt feriepenge efter lovens § 34 b.

Blanketten skal være udstedt eller godkendt af Arbejdsdirektoratet.

Lønmodtageren skal sende blanketten til den, som skal udbetale feriepengene, jf. dog § 29, stk. 1, 1. pkt.

…

KEN#LOKDOK23 2008 9999 Historic

-

§ 34, b, stk. 5, § 34 c, stk. 1 og § 44, stk. 4 i ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

-

§ 28 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →