Legislator Case Law & Legislation
W20080999525 DK

Ph.d.-studium, korrektur, udskrevet som ph.d.-studerende og dermed udmeldt universitetet, ikke længere deltagelse i uddannelse, til rådighed ud fra en generel rådighedsvurdering

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

Ph.d.-studium, korrektur, udskrevet som ph.d.-studerende og dermed udmeldt universitetet, ikke længere deltagelse i uddannelse, til rådighed ud fra en generel rådighedsvurdering

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

Resumé

Medlemmet blev indskrevet som ph.d.-studerende ved X Universitet.

Medlemmet fik sit ph.d.-studium forlænget med 2 gange 3 måneder, og blev herefter udskrevet som ph.d.-studerende og udmeldt universitetet.

På tidspunktet, hvor medlemmet blev udskrevet som ph.d.-studerende, var afhandlingen færdigskrevet, men manglede en korrekturmæssig gennemgang, som skulle foretages af forskellige andre.

Medlemmet indføjede selv de rettelser, som forskellige andre havde foretaget i forbindelse med den korrekturmæssige gennemgang, og afhandlingen blev afleveret den 3. januar 2007.

Ankenævnet fandt, at medlemmet fra det tidspunkt, hvor medlemmet blev udskrevet som ph.d.-studerende, ikke længere kunne anses for at deltage i uddannelse, uanset at medlemmet endnu ikke havde afleveret sin afhandling.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet blev udskrevet som ph.d.-studerende og dermed udmeldt af uddannelsesinstitutionen, og at medlemmet derfor ikke længere kunne anses for at følge et uddannelsesforløb.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på medlemmets oplysninger om, at afhandlingen på dette tidspunkt var færdigskrevet, og alene manglede en korrekturmæssig gennemgang, som blev foretaget af forskellige andre.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet ikke kunne anses for at deltage i uddannelse, og at medlemmet derfor havde ret til dagpenge, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14. august 2008

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses ikke for at deltage i uddannelse fra den 1. december 2006 og har således ret til dagpenge, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 22. august 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Et medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Heri ligger bl.a., at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

Et medlem, som deltager i uddannelse, kan som udgangspunkt ikke få dagpenge, idet medlemmet af denne grund ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet finder, at De har ret til dagpenge fra den 1. december 2006, idet De på dette tidspunkt ikke længere kunne anses for at deltage i uddannelse, og idet De i øvrigt måtte anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset at De endnu ikke havde afleveret Deres afhandling.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De pr. 30. november 2006 blev udskrevet som ph.d.-studerende, og at De dermed blev udmeldt af Deres uddannelsesinstitution.

Ankenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at De fra denne dato ikke længere kunne anses for at følge et uddannelsesforløb.

Ankenævnet har videre lagt vægt på Deres oplysninger om, at Deres afhandling ved indgangen af december måned 2006 forelå, og at Deres afhandling på dette tidspunkt alene manglede en korrekturmæssig gennemgang.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på Deres oplysninger om, at afhandlingen blev sendt til korrektur hos forskellige andre i den første halvdel af december måned 2006, hvorefter De selv indføjede korrekturrettelserne i ugen op til den 22. december 2006.

På baggrund af ovenstående er det ankenævnets opfattelse, at De har ret til dagpenge fra den 1. december 2006, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, sekretariatets høringsskrivelser til Dem af den 9. juli 2008 og den 10. juli 2008 samt Deres høringssvar af den 13. juli 2008.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 62 a .

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2 .

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 3.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Overtagelse af arbejde

§ 7.

Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør.

Stk. 2.

Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis AF eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.

Stk. 3.

Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.

§ 8.

Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Stk. 2.

Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.

Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

Kapitel 7

Uddannelse

§ 19.

Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2, og §§ 20 og 37.

Stk. 2.

Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i

Stk. 3.

Et medlem kan ikke få dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

-

De den 22. april 2003 blev indskrevet som ph.d.-studerende ved X Universitet fra den 1. juni 2003 til den 31. maj 2006,

-

De den 26. maj 2006 fik forlænget Deres ph.d.-studium frem til den 31. august 2006,

-

De den 1. september 2006 fik yderligere forlængelse af Deres ph.d.-studium frem til den 30. november 2006,

-

De pr. 30. november 2006 blev udskrevet som ph.d.-studerende og dermed udmeldt af universitetet,

-

De har oplyst, at De sendte Deres afhandling til korrekturlæsning ved indgangen af december måned 2006,

-

De har oplyst, at hele afhandlingen ved indgangen af december måned 2006 forelå, og at der kun manglede at blive foretaget en korrekturmæssig gennemgang af afhandlingen, og

-

De har oplyst, at afhandlingen forelå til korrektur hos forskellige andre, og at returneringen og indføjelserne af korrekturrettelserne fandt sted i ugen op til fredag den 22. december 2006, fra hvilken dato Fakultetet inklusiv trykkeri og ph.d.-kontor holdt julelukket, og at afhandlingen derfor blev afleveret til trykning ved førstkommende mulighed den 2. januar 2007 og afleveret dagen efter den 3. januar 2007.

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

-

§ 62a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og

-

§ 3 og § 19, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

KEN#LOKDOK23 2008 9995 Valid

1)

Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsuddannelse.

2)

Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.

3)

Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

4)

Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven.

Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

5)

Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, AF eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

6)

Uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtræder.

Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område.

Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.

Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

7)

Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →