Legislator Case Law & Legislation
W20080999425 DK

Salg af brugte effekter ikke anset som drift af selvstændig virksomhed og var således ikke til hinder for modtagelse af efterløn

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

Salg af brugte effekter ikke anset som drift af selvstændig virksomhed og var således ikke til hinder for modtagelse af efterløn

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

Resumé

Medlemmet søgte i november 2006 sin a-kasse om at kunne drive selvstændig virksomhed i form af en sommerbutik på Bornholm samtidig med efterløn.

Medlemmet oplyste ved ansøgningen, at han indledningsvis havde til hensigt at afholde 3-4 loppemarkeder med effekter fra forældres, søsters og svigerfaders dødsboer samt egne effekter og såfremt dette måtte gå godt, herefter at åbne en permanent ”sommerbutik” i 2008 fra sin privatadresse (port) med åbningstid fra 13-18 i sommermånederne juni – august incl.

A-kassen gav tilsagn om, at han alene kunne få tilladelse til at kunne afholde 4 loppemarkeder årligt, hvad medlemmet dog ikke havde interesse i.

A-kassen traf i juni 2007 afgørelse om, at han ikke kunne få tilladelse, idet kassen fandt at medlemmet havde sandsynliggjort, at medlemmet ikke kunne holde sig inden for en arbejdstid på 400 timer årligt.

Medlemmet ankede afgørelsen til Arbejdsdirektoratet med henvisning til, at han selv ville kunne styre og kontrollere 400 timers grænsen for sin virksomhed.

Arbejdsdirektoratet tiltrådte a-kassens afslag og lagde herved vægt på, at arbejdstiden i den beskrevne virksomhed i sommerperioden 1/6 – 1/9 udelukkende var afgrænset af medlemmets egen beslutning om, hvor længe han ville holde åbent og hvilken arbejdsindsats han ville lægge i virksomheden.

Der forelå således efter direktoratets opfattelse ikke konstaterbare ydre rammer, der kunne begrænse arbejdstiden.

Arbejdsdirektoratets afgørelse blev påklaget til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Nævnet ændrede direktoratets afgørelse om at medlemmet kunne foretage salg af de nævnte de omhandlede effekter uden tilladelse fra a-kassen.

Der var således nævnets opfattelse, at salg af effekter fra nærmeste families dødsboer samt salg af egne effekter ikke kan karakteriseres som udøvelse af selvstændig virksomhed med den virkning, at salget kræver tilladelse i forbindelse med samtidig at modtage efterløn.

Medlemmets opmærksomhed blev dog samtidig henledt på, at han i tilfælde af eventuelle indkøb af varer og effekter med videresalg for øje skulle indgive ansøgning til a-kassen.

Nævnet opfordrede medlemmet til i den forbindelse at søge nærmere vejledning herom i a-kassen

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14. august 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at salg af brugte genstande i form af egne effekter og effekter fra nærmeste familie fra Deres bopælsadresse ikke vil kunne karakteriseres som udøvelse af selvstændig virksomhed, som kræver særlig tilladelse i forbindelse med efterløn.

De vil således kunne foretage salg af nævnte effekter uden indhentelse af tilladelse hertil fra Deres a-kasse.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 17. august 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Et medlem kan få tilladelse til at drive virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn, såfremt medlemmet sandsynliggør, at virksomheden kan holdes inden for de i loven fastsatte grænser.

Grænserne er, at arbejdstiden i virksomheden skal holdes på 400 timer eller derunder pr. år.

Virksomhedens indtægt (dækningsbidrag 1) må ikke overstige 63.667 kr. pr. år. (2008- niveau).

Beløbet reguleres årligt.

Det skal således sandsynliggøres, at den samlede arbejdstid i virksomheden kan holdes på maksimalt 400 timer pr. kalenderår, herunder at der er faste ydre grænser og muligheder for at den maximale grænse ikke overskrides, og at virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke vil overstige 63.667 kr. pr. år (2008-niveau).

Der er dog nævnets opfattelse, at salg af effekter fra nærmeste families dødsboer samt salg af egne effekter ikke kan karakteriseres som udøvelse af selvstændig virksomhed med den virkning, at salget kræver tilladelse i forbindelse med samtidig at modtage efterløn.

Deres opmærksomhed skal dog henledes på, at De i tilfælde af eventuelle indkøb af varer og effekter med videresalg for øje vil skulle indgive ansøgning til Deres a-kasse.

Nævnet skal i den forbindelse opfordre Dem til at søge nærmere vejledning herom i a-kassen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, § 74 g, stk. 1 og lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, § 74 g, stk. 1.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, § 18, stk. 1-4 og stk. 7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsløshedskassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006

……

§ 74 g.

Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år. (2007-niveau).

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

……

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

……

§ 74 g.

Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år. (2007-niveau).

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

……

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

………

§ 18.

A-kassen kan tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 g, i loven.

Stk. 2.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. regnskabsår (2007-niveau), jf. dog § 19, stk. 2.

Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Overstiger indtægten i virksomheden efter det i stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte løn i kalenderåret.

Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

….

Stk. 7.

Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

……

Bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i a-kasse

…….

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefælles regning og risiko med de formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

Stk. 3.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

Stk 4.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

-

De i november 2006 søgte om tilladelse til at afholde 3-4 loppemarkeder med effekter fra Deres forældres, søsters og svigerfaders dødsboer samt egne effekter og hvis dette gik godt, ville De også gerne have tilladelse til, at åbne en mere permanent ”sommerbutik” i 2008 fra juni til september,

-

De har oplyst, at sommerbutikken skal have åbent udvalgte dage i tidsrummet 13-18 og at salget skal foregå fra en ubenyttet lukket port på Deres bopælsadresse i [bynavn udeladt],

-

Deres a-kasse har oplyst Dem om, at De ville kunne få tilladelse til drift af 4 årlige loppemarkeder, hvilket De dog ikke var interesseret i, Deres a-kasse den 7. juni 2007 gav afslag på Deres ansøgning, da man fandt, at De ikke havde sandsynliggjort, at virksomhedens samlede tid kunne holdes inden for 400 timer pr. kalenderår,

-

De i ansøgningsskemaet har anført, at Deres ægtefælle skal deltage,

-

De efterfølgende i forbindelse med anken har oplyst, at Deres ægtefælle, der har fuldtidsarbejde, ikke skal deltage,

-

Arbejdsdirektoratet den 17. august 2007 traf afgørelse om, at De ikke kunne få tilladelse til at drive virksomhed med salg af genbrug og gamle ting samtidig med, at De får efterløn, idet direktoratet ikke fandt det sandsynliggjort, at arbejdet med virksomheden højst ville udgøre 400 timer om året.

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

1)

har henlagt midler til investeringsfonds,

2)

har ansat arbejdskraft,

3)

har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4)

har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

5)

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6)

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

KEN#LOKDOK23 2008 9994 Historic

1)

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2)

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3)

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et interessentskab.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →