Ankenævnets kompetence, rette klageinstans, Arbejdsmarkedets Ankenævn eller Beskæftigelsesministeriet, klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om hjemvisning, Arbejdsdirektoratet har kun truffet afgørelse om hjemvisning, Arbejdsdirektoratet har ikke taget stilling til spørgsmålet om rådighed

Ankenævnets kompetence, rette klageinstans, Arbejdsmarkedets Ankenævn eller Beskæftigelsesministeriet, klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om hjemvisning, Arbejdsdirektoratet har kun truffet afgørelse om hjemvisning, Arbejdsdirektoratet har ikke taget stilling til spørgsmålet om rådighed

Resumé

A-kassen traf den 3. august 2007 afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet påklagede denne afgørelse til Arbejdsdirektoratet, som den 4. december 2007 hjemviste sagen til fornyet behandling i a-kassen, da der var kommet nye væsentlige oplysninger i sagen.

A-kassen traf den 8. februar 2008 ny afgørelse i sagen, hvor a-kassen fastholdt, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet påklagede denne afgørelse til Arbejdsdirektoratet, som den 30. april 2008 endnu engang hjemviste sagen til fornyet behandling i a-kassen, da der igen var kommet nye væsentlige oplysninger i sagen.

A-kassen traf den 15. maj 2008 ny afgørelse i sagen.

A-kassen ændrede sin tidligere afgørelse og fandt ud fra de nye oplysninger i sagen, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor havde ret til dagpenge.

Medlemmet påklagede Arbejdsdirektoratets afgørelse om hjemvisning af den 30. april 2008 til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ankenævnet fandt, at ankenævnet ikke havde kompetence til at behandle medlemmets klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om hjemvisning af den 30. april 2008, idet der alene var tale om et forvaltningsretligt sagsbehandlingsskridt.

Ankenævnet fandt, at sagen skulle oversendes til Beskæftigelsesministeriet som var rette klageinstans.

Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om hjemvisning af den 30. april 2008.

Ankenævnet har sendt sagen til Beskæftigelsesministeriet som er rette klageinstans, idet der alene er tale om et forvaltningsretligt sagsbehandlingsskridt.

For så vidt angår afgørelsens retlige grundlag henvises der til § 99, stk. 1 og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 (vedlagt).

På ankenævnets vegne

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, J.nr.

a-kasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

Kapitel 16

Klageadgang

§ 99.

Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Stk. 2 .

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.

Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom.

Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.

Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5 .

Ankenævnet og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.