Henlagt sag om efterlønsbevis

Henlagt sag om efterlønsbevis

Resumé

Medlemmet søgte den 6. marts 2000 om efterlønsbevis, idet han fyldte 60 år samme dag.

I oktober 2000 henlagde a-kassen medlemmets ansøgning uden at træffe afgørelse, fordi medlemmet ikke medvirkede med oplysninger.

Medlemmet fik oplyst, at sagen var henlagt.

Den 6. marts 2007 anmodede medlemmet a-kassen om at genoptage sagen med henvisning til, at han havde fremsendt ansøgningen om efterlønsbevis rettidigt - og at han havde forstået, at det var tids nok at komme med det efterlyste, når det blev aktuelt.

A-kassen opfattede medlemmets henvendelse som en klage over en af a-kassens tidligere meddelelser.

Arbejdsdirektoratet behandlede medlemmets henvendelse som en klage over a-kassens afgørelse af 1. februar 2007 om skattefri præmie.

Arbejdsmarkedets Ankenævn hjemviste sagen til Arbejdsdirektoratet med henblik på, at der blev truffet afgørelse om, hvorvidt medlemmet kunne få et efterlønsbevis med virkning fra den 6. marts 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde vægt på, at hverken a-kassen eller Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om, hvorvidt medlemmet opfyldte betingelserne for et efterlønsbevis med bevisdato 6. marts 2000, før Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til skattefri præmie.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 26. juni 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Arbejdsdirektoratet skal træffe afgørelse om, hvorvidt De opfylder betingelserne for at få et efterlønsbevis, herunder om efterlønsbeviset skal have virkning fra den 6. marts 2000.

Arbejdsdirektoratet skal herefter på den baggrund træffe afgørelse om, hvorvidt De har ret til skattefri præmie.

Ankenævnet hjemviser således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. august 2007.

Ankenævnet har lagt til grund, at De den 6. marts 2000 søgte om efterlønsbevis, idet De fyldte 60 år samme dag.

I marts 2000 kvitterede a-kassen for modtagelsen af ansøgningen.

Det fremgå af brevet, at Deres ret dermed var sikret, selv om De endnu ikke havde modtaget efterlønsbeviset.

Den 12. april 2000 anmodede a-kassen Dem om at komme med yderligere oplysninger.

Den 14. august 2000 rykkede a-kassen for materialet og skrev, at sagen ville blive henlagt, hvis ikke a-kassen havde modtaget svar inden 3 uger.

Den 11. oktober 2000 skrev a-kassen, at sagen var henlagt, da a-kassen ikke havde fået de nødvendige oplysninger.

Den 16. oktober 2000 sendte a-kassen - efter telefonisk aftale med Dem - ny blanket til ansøgning om efterlønsbevis samt blanket AR 253 og AR 254.

I forbindelse med at De pr. 1. april 2005 blev udmeldt af a-kassen, sendte a-kassen den 5. april 2004 besked om, at De kunne få Deres efterlønsbidrag tilbage, idet De ikke havde søgt efterlønsbevis og var fyldt 60 år.

Den 13. marts 2006 rettede De henvendelse til a-kassen om udbetaling af skattefri præmie.

Den 24. marts 2006 sendte a-kassen brev til Dem.

I brevet henviste a-kassen til hvad der tidligere var passeret i sagen - herunder, at De skulle udfylde ansøgning om efterlønsbevis.

Den 13. december 2006 rykkede a-kassen Dem, idet a-kassen ikke havde hørt fra Dem.

Brevet var påført klagevejledning.

Den 27. og den 29. december 2006 modtog a-kassen henvendelse fra Dem, herunder erklæring til brug for udbetaling af skattefri præmie.

Den 15. januar 2007 efterlyste a-kassen en ansøgning om efterlønsbevis.

Den 1. februar 2007 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kunne få skattefri præmie.

Den 6. marts 2007 anmodede De a-kassen om at genoptage sagen med henvisning til, at De havde fremsendt ansøgningen (om efterlønsbevis) rettidigt - og at De havde forstået, at det var tids nok at komme med det materiale, som a-kassen efterlyste, når det blev aktuelt.

A-kassen opfattede Deres henvendelse som en klage og henviste til a-kassens brev af den 24. marts 2006.

Arbejdsdirektoratet har behandlet Deres henvendelse som en klage over a-kassens afgørelse af den 1. februar 2007.

Arbejdsdirektoratets traf den 21. august 2007 afgørelse om, at De ikke har ret til skattefri præmie.

Medlemmer, der opfylder betingelserne herfor, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Det fremgår af § 74 b, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri præmie, at medlemmet har haft et efterlønsbevis, der har været gældende i 2 år.

Det fremgår af lovens § 74 k.

Der anvendes en særlig blanket til at søge om efterlønsbevis, men derudover blev der ikke i lovgivningen stillet særlige krav til formen af ansøgningen.

Det er et anerkendt forvaltningsretligt princip, at en ansøgers manglende medvirken til sagens oplysning kan skade medlemmet på den måde, at myndigheden i så fald må træffe en afgørelse på grundlag af de oplyste/dokumenterede forhold.

Det kan betyde, at ansøgeren må imødese et afslag på det ansøgte, hvis medlemmet ikke har oplyst om de nødvendige forhold.

I tilfælde af at a-kassen ikke kan imødekomme en ansøgning og således må træffe en bebyrdende afgørelse overfor medlemmet, skal det ske skriftligt.

Afgørelsen skal bl.a. indeholde en begrundelse samt en klagevejledning, jf. punkt 9 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vejledning nr. 217 af 7. december 1994.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt på, at hverken a-kassen eller Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, hvorvidt De opfylder betingelserne for et efterlønsbevis med bevisdato 6. marts 2000, før Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at De ikke havde ret til skattefri præmie.

Arbejdsmarkedets Ankenævn hjemviser derfor sagen til Arbejdsdirektoratet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74.

Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.

Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3.

Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5.

Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

…

Efterlønsbevis

§ 74 b.

Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.

Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

…

Præmieordning

§ 74 k .

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2.

…

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn

Kapitel 1

Personkreds

§ 1 .

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 2.

…

Kapitel 2

Efterlønsbevis

§ 2.

Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2.

A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b.

Samtidig skal medlemmet have tilsendt en blanket til at ansøge om beviset.

Stk. 3.

A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 4.

Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

§ 3.

Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver.

Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. Bilag 1 eller 2.

Stk. 2.

A-kassen skal opbevare dokumentation for udstedelse af beviset indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

§ 4.

Inden udstedelsen af et efterlønsbevis skal a-kassen sende en oversigt til medlemmet over alle elektronisk indberettede pensionsbeløb, jf. lovens § 74 i, stk. 3.

Medlemmet skal skriftligt bekræfte oplysningerne og samtidig afgive oplysninger om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner i udlandet.

Stk. 2.

A-kassen kan i særlige tilfælde udstede et bevis til et medlem, der ikke har fået indberettet alle oplysninger efter stk. 1, 1. pkt., eller ikke selv har kunnet oplyse om alle sine pensioner efter stk. 1, 2. pkt.

A-kassen skal skriftligt orientere medlemmet om, at de oplyste beløb ikke er endelige.

Kapitel 3

2 års reglen

§ 5.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang har ret til

Stk. 2.

…

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vejledning nr. 217 af 7. december 1994 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.

…

Arbejdsløshedskasserne skal følge de retningslinjer, der er beskrevet i de følgende afsnit

3.

Vejledning

7.

A.

Tavshedspligt (Særlige regler)

9.

Krav til bebyrdende afgørelser.

…

9.

Krav til bebyrdende afgørelser

A.

Indledning

Arbejdsløshedskasserne skal altid skriftligt underrette medlemmerne, hvis der sker begrænsninger i retten til ydelser fra kassen og medlemskab af kassen.

Det vil fx sige, at et medlem, der i forbindelse med et arbejdsophør udelukkes fra dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, skal underrettes herom af arbejdsløshedskassen.

Det bemærkes, at de følgende retningslinjer også gælder, selv om der er tale om sager, hvor medlemmet har klaget til arbejdsløshedskassen (afdelingen) over en truffet afgørelse eller sager, der er opstået i forbindelse med direktoratets tilsynsvirksomhed.

Der gælder herefter følgende almindelige krav, hvis der er tale om afgørelser, der ikke fuldt ud giver medlemmerne medhold, og hvis allerede udbetalte ydelser kræves tilbagebetalt af medlemmerne (bebyrdende afgørelser)

B.

Skriftlig afgørelse

Afgørelsen skal være skriftlig, dateret og underskrevet.

Afgørelsen skal også være udformet på arbejdsløshedskassens brevpapir.

Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant, og afgørelsen må kun vedrøre et enkelt medlem.

C. Medlemmets udtalelse (høring)

I sager, der opstår som følge af direktoratets tilsynsvirksomhed eller som følge af arbejdsløshedskassernes egen revision, skal medlemmet, før der træffes afgørelse i sagen og inden for en af kassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage), have lejlighed til at udtale sig til sagen .

I sager, der opstår som følge af medlemmets klage over en afgørelse, skal medlemmet, før der træffes afgørelse i klagesagen og inden for en af arbejdsløshedskassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage), have lejlighed til at udtale sig til sagen , hvis der efter klagens indgivelse er fremkommet væsentlige nye oplysninger, der er til ugunst for medlemmet .

Medlemmets udtalelse skal i det væsentligste refereres i sagsfremstillingen eller eventuelt vedlægges i kopi.

Hvis medlemmet ikke er kommet med en udtalelse inden for den fastsatte frist, eller hvis medlemmet udtrykkeligt har angivet, at pågældende ikke ønsker at udtale sig til sagen, skal dette fremgå af sagsfremstillingen.

Hvis medlemmet ikke i overensstemmelse med foranstående har haft lejlighed til at udtale sig til sagen, vil det i sager, der sendes til direktoratet, medføre, at sagen returneres til arbejdsløshedskassen med henblik på, at a-kassen foretager den nødvendige høring af medlemmet.

D.

Sagsfremstilling og begrundelse

Afgørelsen skal indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling , der beskriver årsagen til sagens opståen og det faktiske hændelsesforløb.

Afgørelsen skal begrundes over for medlemmet.

Der henvises herved til § 2 i bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Det fremgår heraf, at afgørelsen - medmindre den fuldt ud giver klageren medhold - skal ledsages af en skriftlig begrundelse.

Begrundelsen skal redegøre for de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen.

Dette betyder, at det af afgørelsen skal fremgå

E.

Klagevejledning

Arbejdsløshedskassernes og afdelingernes afgørelser skal endelig indeholde en klagevejledning.

Der henvises herved til bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Det bemærkes, at reglerne om klagevejledning også gælder for de afgørelser, som arbejdsløshedskasserne sender til direktoratet i tilsynssager.

I tilsynssager skal arbejdsløshedskasserne endvidere gøre medlemmet opmærksom på, at sagen indgår i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed, hvorfor kassens afgørelse kan ændres af direktoratet.

-

§ 74 b, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

-

§ 2, stk. 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn

-

Punkt 9 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vejledning nr. 217 af 7. december 1994 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.

-

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

-

[Adressat udeladt]

1)

er fyldt 60 år,

2)

har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3)

har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, eller modtager overgangsydelse,

5)

har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3 og 4, og

6)

har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

1)

at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2)

at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 14, og

3)

at optjene en skattefri præmie efter § 6.

-

hvilke faktiske forhold, der efter arbejdsløshedskassens opfattelse har betydning for medlems- og/eller udbetalingsforhold,

-

hvilke forhold, der anses for at være godtgjort , og som derfor lægges til grund for afgørelsen,

-

hvilke lovregler, bekendtgørelser mv., der ligger til grund for afgørelsen,

-

størrelsen af et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, eventuelt ved vedlæggelse af et beregningsbilag, og

-

hvorvidt en eventuel sanktion bør anvendes, herunder særligt, om der efter arbejdsløshedskassens (afdelingens) opfattelse er tale om et uagtsomt eller svigagtigt forhold.