8-ugers fristen for ansøgning om optagelse i a-kassen anset for forlænget frem til tidspunktet, hvor medlemmet blev oplyst om ændrede ansættelsesforhold
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
8-ugers fristen for ansøgning om optagelse i a-kassen anset for forlænget frem til tidspunktet, hvor medlemmet blev oplyst om ændrede ansættelsesforhold
Resumé
Medlemmet blev i 2005 udmeldt af sin danske a-kasse i forbindelse ansættelse som vikar på et dansk gymnasium i Tyskland.
Han blev i denne forbindelse vejledt om, at han inden 8 uger efter ophør med ansættelsen som vikar, skulle søge om genoptagelse i a-kassen i Danmark.
Medlemmet var vikaransat ved det danske gymnasium i Tyskland i perioden 1. august 2005 – 31. juli 2006.
Medlemmet var i perioden omfattet af den tyske arbejdsløshedsforsikring.
Medlemmet modtog i februar 2006 et skriftligt løfte om fastansættelse, når hans forhold til den danske pensionskasse var afklaret.
Medlemmet i perioden frem til skoleårets afslutning den 31. juli 2006 og frem til september 2006, hvor han modtog kontrakt om fastansættelse, var ansat og fik løn på baggrund af en mundtlig aftaleforlængelse af vikarkontrakten.
Det fremgik af kontrakten, at fastansættelse på skolen skete med tilbagevirkende kraft til den 1. februar 2006, fra hvilket tidspunkt medlemmet var ansat som tjenestemand.
Medlemmet var dermed ikke længere berettiget til at være forsikret i det tyske arbejdsløshedsforsikringssystem.
Den tyske arbejdsløshedsforsikring havde allerede udmeldt ham af den tyske forsikring den 1. februar 2006, hvor hans arbejdsgiver oplyste, at man havde ansøgt om fastansættelse for medlemmet.
Medlemmet fik ikke oplysning om udmeldelsen.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ifølge vikarkontrakten og efterfølgende mundtlig tilkendegivelse var ansat som vikar i alt fald frem til tidspunktet, hvor han fik tilsendt kontrakten om fastansættelsen (september 2006).
Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmet havde handlet, som han var blevet vejledt om af den danske a-kasse, idet han havde henvendt sig til a-kassen, da vikaransættelsen ophørte.
Ankenævnet fandt endvidere, at den omstændighed, at fastansættelsen fik ”tilbagevirkende” kraft ikke skulle stille medlemmet ringere i arbejdsløsheds-systemet, idet denne omstændighed ville fratage medlemmet muligheden for at kunne opfylde betingelserne for at blive genoptaget inden for en frist på 8 uger.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. juli 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
8-ugers-fristen for ansøgning om optagelse i a-kassen forlænges frem til september 2006, således at De kan genoptages i a-kassen 10. oktober 2006.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 17. juli 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ankenævnet finder, at De ifølge vikarkontrakten og efterfølgende mundtlig tilkendegivelse var ansat som vikar i alt fald frem til tidspunktet, hvor De fik sendt kontrakten om fastansættelsen (september 2006).
Ankenævnet finder endvidere, at De har handlet, som De er blevet vejledt om af den danske a-kasse og henvendt Dem, da vikaransættelsen ophørte.
Ankenævnet finder endvidere, at den omstændighed, at fastansættelsen fik ”tilbagevirkende” kraft ikke kan stille Dem ringere i arbejdsløshedsforsikringssystemet, idet denne omstændighed ville fratage Dem muligheden for at kunne opfylde betingelserne for at blive genoptaget i a-kassen.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres mails af 29. september 2007 og 3. juli 2008.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet J.nr.
Arbejdsløshedskasse
Regler
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
Artikel 67
Sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder
Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,
Stk. 3.
Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet
Stk. 4.
Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.
Stk. 5.
Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.
Stk. 6.
For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,
Stk. 7.
De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold
Stk. 8.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 4.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.
Bekendtgørelse nr. 1399 af 13. december 2006 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland
§ 3.
En person, som har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som herefter har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller Schweiz, kan genoptages i en a-kasse og regne forsikringsperioder fra det andet EØS-land eller Schweiz med til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven.
Stk.2.
Det er et krav, at personen
Stk. 3.
Lønarbejde i det andet EØS-land eller Schweiz kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, selvom 8-ugers-fristen i stk. 2 ikke er opfyldt.
Stk. 4.
A-kassen kan forlænge 8-ugers-fristen i stk. 2, nr. 2, i tilfælde af barselsorlov, børnepasningsorlov eller sygdom i umiddelbar tilknytning til fristens udløb.
Fristen kan forlænges med op til 2 år.
Stk. 5.
I andre særlige tilfælde kan direktoratet efter indstilling fra a-kassen forlænge 8-ugers-fristen i stk. 2 med op til 2 år.
Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 16.
Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet, herunder Grønland og Færøerne, for at søge eller overtage arbejde, skal a-kassen vejlede om de rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse.
-
De var vikaransat på [navn udeladt] iflg. kontrakt i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2006,
-
De i perioden var omfattet af den tyske arbejdsløshedsforsikring,
-
De ved udmeldelsen af xxx Arbejdsløshedskasse i 2005 blev vejledt om, at De inden 8 uger efter ophøret af ansættelsen som vikar skulle søge genoptagelse i xxx Arbejdsløshedskasse (tilbageflytning),
-
De i februar 2006 fra skolen modtog et skriftligt løfte om at fastansættelse ville finde sted, når Deres forhold til den danske pensionskasse var afklaret,
-
De i perioden 31. juli 2006 og frem til modtagelsen af kontrakten vedrørende fastansættelsen var ansat og fik løn med en mundtlig aftaleforlængelse af vikarkontrakten,
-
det af lønsedlerne fra foråret 2006 fremgår, at De ikke længere betalte til den tyske arbejdsløshedsforsikring,
-
De i september 2006 fik tilsendt kontrakt vedrørende fastansættelse på skolen til underskrift, som betød, at De fra 1. februar 2006 ville være tjenestemand og dermed ikke forsikret i det tyske arbejdsløshedsforsikringssystem,
-
De den 10. oktober 2006 flyttede til Danmark, og
-
Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. den 20. november 2006 underskrev kontrakten om fastansættelsen.
-
Artikel 67 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
-
§§ 53, stk. 8, 65, stk. 1, og stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
-
§ 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1399 af 13. december 2006 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland, og
-
§ 16 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
1)
Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.
2)
Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.
a)
at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.
a)
har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
b)
har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,
c)
har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
a)
at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.
1)
Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2)
perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
3)
perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
4)
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,
5)
perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., eller
6)
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
1)
har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, i loven, og
2)
skriftligt søger om optagelse i en a-kasse inden 8 uger, fra personer ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land eller Schweiz.