A-kassen får ikke refusion for udbetalte feriedagpenge, da a-kassen på trods af medlemmets oplysninger, overser at medlemmet har skrevet ”F” på dagpengekortet
Statutory Text (5 Articles)
A-kassen får ikke refusion for udbetalte feriedagpenge, da a-kassen på trods af medlemmets oplysninger, overser at medlemmet har skrevet ”F” på dagpengekortet
Resumé
Medlemmet henvendte sig den 18. maj til sin a-kasse for at søge om feriedagpenge samt få underskrevet sit feriekontobevis for ferieperioden fra den 19. maj til den 22. juni 2005.
Medlemmet oplyste, at hans mor, bosiddende i Tyrkiet, var blevet alvorligt syg og døde og at han derfor var nødsaget til at rejse til Tyrkiet så hurtigt som muligt, og at han derfor samme dag havde kontaktet et rejseselskab for at købe en flyvebillet til Tyrkiet med afrejse den 19., 20. eller 21. maj 2005.
Da medlemmet havde forladt a-kassen, fik han en opringning fra rejseselskabet, der oplyste, at der kun var mulighed for afrejse samme dag kl. 13.40.
Han forsøgte forgæves at kontakte a-kassen telefonisk.
Medlemmet havde skrevet et ”F” ud for den 18. maj 2005.
Dagpengekortet sendte medlemmet til sin a-kasse.
Ankenævnet traf afgørelse om at a-kassen ikke skulle have refusion for udbetalte dagpenge, og lagde til grund at feriedagpengene var udbetalt med urette, og a-kassen har derfor som udgangspunkt ikke ret til refusion.
Ankenævnet fandt ikke anledning til overvejelse af dispensation, idet a-kassen efter en konkret vurdering ikke har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, da a-kassen overså, at medlemmet havde skrevet ”F” på sit dagpengekort ud for den 18. maj og efter at medlemmet ved besøg i a-kassen havde anmodet om ferie fra den 19. maj.
Ankenævnet har behandlet a- kassens klage vedrørende refusion for udbetalte feriedagpenge for perioden 19. maj 2005 – 21. juni 2005 på møde den 26. juni 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
A- kassen har ikke krav på refusion af udbetalte feriedagpenge for perioden 19. maj 2005 – 21. juni 2005.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 26. marts 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ifølge reglerne har a-kassen som udgangspunkt ikke krav på refusion for ydelser, der er udbetalt med urette.
Arbejdsmarkedets ankenævn lægger til grund, som anført ovenfor, at feriedagpengene er udbetalt med urette til xx.
Udgangspunktet er, at nærværende situation er omfattet af ansvarsreglen i refusionsbekendtgørelsens § 3, hvorefter a-kassen ikke har ret til refusion.
Ankenævnet finder ikke anledning til overvejelse af anvendelse af refusionsbekendtgørelsens § 7, således at der gives dispensation, idet a-kassen efter en konkret vurdering ikke findes have gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, da a-kassen overså, at medlemmet havde skrevet ”F” på sit dagpengekort ud for den 18. maj 2005 efter at han ved besøg samme dag i a-kassen havde anmodet om ferie fra den 19. maj 2005, samtidig med at han oplyste om sin særlige situation.
B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E
A-kassen har i klagen anført, at den såkaldte objektive ansvarsregel blev indført i 1985 og, at a-kassen forud herfor havde ret til refusion, medmindre a-kassen ved udvisning af almindelig agtpågivenhed kunne have hindret fejludbetalingen.
A-kassen har henvist til lovforslaget og lovbemærkningerne.
A-kassen har videre anført, at det heraf fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at der netop i en situation som den foreliggende skal ydes refusion til a-kassen, idet hverken a-kassen eller medlemmet under de indtil da gældende regler ville være blevet gjort ansvarlige for tilbagebetalingen.
Nævnet henviser til direktoratets redegørelse i brev af 24. maj 2007, som nævnet kan tilslutte sig.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. se ptember 2005
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
…
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab
...
Bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
§ 3.
En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.
Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
Stk. 2.
A-kassen har dog ret til refusion i de i § 4-7 anførte tilfælde.
§ 4.
Skyldes udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion.
Retten falder dog bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 5.
Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2.
En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette.
A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6.
§ 6.
En a-kasse har ret til refusion, hvis Arbejdsformidlingen er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette.
A – kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag.
§ 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af 4-6.
-
xx den 18. maj 2005 mødte op i a-kassen for at søge om feriedagpenge og få underskrevet sit feriekontobevis, da han pludselig skulle til Tyrkiet grundet sin mors sygdom og død,
-
xx hverken den 19., 20. eller den 21. maj 2005 kunne få en flyvebillet til Tyrkiet, hvorfor han bookede en billet til den 18. maj 2005, kl. 13.40,
-
xx har oplyst, at han efterfølgende forgæves forsøgte at kontakte a-kassen telefonisk for at oplyse om sin afrejse den 18. maj 2005,
-
xx sendte sit dagpengekort til a-kassen, hvor han havde anført ”F” den 18. maj 2005, således at a – kassen fik besked ad den vej,
-
a – kassen ved en fejl overså, at xx havde anført ”F ” ud for den 18. maj 2005 og at a-kassen senere tilbageførte de udbetalte dagpenge for den 18. maj 2005,
-
a – kassen fandt, at xx derfor ikke skulle betale de dagpenge tilbage, som han havde modtaget under sin rejse fra Danmark,
-
Arbejdsdirektoratet den 23. januar 2006 traf afgørelse om, at a-kassen ikke har krav på refusion af udbetalte feriedagpenge,
-
Arbejdsdirektoratet samtidig traf afgørelse om, at medlemmet havde udvist et uagtsomt forhold, og at han var ansvarlig for tilbagebetaling til a-kassen, hvilken afgørelse medlemmet klagede over, og
-
Arbejdsmarkedets Ankenævn den 1. september 2006 traf afgørelse om, at xx ikke skal tilbagebetale uretmæssigt udbetalte feriedagpenge, ligesom xx ikke skulle have karantæne, idet den uagtsomhed, som han havde udvist var af meget ringe omfang.
-
§ 86, stk. 4 og 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
-
§ 86, stk. 4 og 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og
-
§ 3 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.