Legislator Case Law & Legislation
W20080990725 DK

Medlemmet anset for at være udrejst fra Danmark i forbindelse med start af periode med arbejdssøgning i Frankrig i 3 måneder, dokumentationskrav

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

Medlemmet anset for at være udrejst fra Danmark i forbindelse med start af periode med arbejdssøgning i Frankrig i 3 måneder, dokumentationskrav

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

Resumé

Medlemmet søgte i januar 2006 om en attest E 303 med henblik på arbejdssøgning i 3 måneder i Frankrig.

Udrejsedatoen var anført som den 15. februar 2006.

Medlemmet havde samtidig ansøgt a-kassen om feriedagpenge for perioden den 23. februar – 1. marts 2006 og for perioden 20. – 22. marts 2006.

A-kassen udstedte en attest E 303 til medlemmet med udrejsedag den 15. februar 2006.

A-kassen vejledte samtidig medlemmet om, at hun skulle opholde sig i Danmark på udrejsedagen, og om at hun ikke kunne få feriedagpenge, samtidig med at hun modtog dagpenge i forbindelse med arbejdssøgning i et andet EØS-land.

Medlemmet kontaktede a-kassen.

Hun ønskede at ændre sin udrejsedag.

Hun oplyste samtidig over for a-kassen, at hun ville holde sin ferie i England og ville herfra rejse direkte til Frankrig.

A-kassen kontaktede hende på baggrund af de oplysninger, som medlemmet havde givet telefonisk den 6. februar 2006.

A-kassen vejledte hende om, at hun ikke kunne rejse direkte fra England og til Frankrig.

Medlemmet skulle opholde sig i Danmark, således at hun rejste herfra og til Frankrig.

Medlemmet sendte efterfølgende en ny ansøgning om en attest E 303, denne gang med angivet udrejsedag den 3. marts 2006.

Hun annullerede samtidig sin ferie for perioden 20. – 22. marts 2006.

A-kassen meddelte medlemmet, at de først kunne udstede en ny attest, når de havde modtaget dokumentation i form af flybilletter, boardingcard eller lign. for, at hun var rejst hjem til Danmark, før hun tog til Frankrig ved attestperiodens start.

Medlemmet sendte et brev til a-kassen dateret ”Svendborg, den 2. marts 2006”, hvoraf fremgik, at hun dagen efter ville køre i bil sammen med en ven til Frankrig.

A-kassen fandt det fortsat ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at medlemmet var udrejst fra Danmark ved attestperiodens start.

A-kassen udstedte derfor ikke en attest E 303 til medlemmet.

Ankenævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at medlemmet efter ferien i England fulgte den vejledning, som hun havde fået af a-kassen, og at hun rejste til Danmark for herefter herfra at rejse til Frankrig ved attestperiodens start den 3. marts 2006.

Ankenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anfægte og tilsidesætte medlemmets brev af 2. marts 2006.

Ankenævnet fandt i øvrigt ikke, at der forelå omstændigheder, der talte for, at medlemmets brev af 2. marts 2006 ikke skulle tages for pålydende.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet i øvrigt havde fulgt a-kassens vejledning, idet hun annullerede den ene af de planlagte ferieperioder med feriedagpenge, og at hun søgte om en ny attest med en ændret afrejsedato.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet havde haft ret til at få udstedt en attest E 303 med henblik på arbejdssøgning i Frankrig fra den 3. marts 2006.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 26. juni 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde ret til at få udstedt en attest E 303 under arbejdssøgning i Frankrig fra den 3. marts 2006.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 12. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har videre lagt til grund, at a-kassen afslog Deres anmodning om udstedelse af attest E 303 med afrejsedag den 3. marts 2006 med begrundelsen, at De ikke havde dokumenteret, f.eks. i form af flybillet, boardingcard eller lign., at De var rejst hjem til Danmark, således at De efterfølgende ved attestperiodens start rejste fra Danmark til Frankrig.

Det fremgår af artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, at en arbejdsløs, under visse betingelser, kan bevare sin ret til dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (attest E 303).

Det er bl.a. en betingelse, at man har ret til arbejdsløshedsydelser i den kompetente medlemsstat jf. artikel 69, stk. 1 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

For at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark umiddelbart inden afrejsen, skal medlemmet have bopæl og opholde sig i Danmark forud for afrejsen.

De har oplyst, at De netop har fulgt a-kassens vejledning, og at De finder med Deres brev til a-kassen af 2. marts 2006 at have dokumenteret, at De gjorde, hvad De var blevet oplyst om var en betingelse, nemlig rejste fra Danmark til Frankrig sammen med den ven, hos hvem De skulle bo i den periode, hvor De var arbejdssøgende i Frankrig.

De var ikke i besiddelse af anden dokumentation for Deres rejse fra England til Danmark og for Deres ophold i Danmark.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Deres brev af 2. marts 2006, som er dateret ”[bynavn udeladt], den 2. marts 2006”.

Ankenævnet finder ikke, at det forhold, at De tidligere – før De kendte reglerne i detaljer – havde meddelt, at De ville holde ferie i England, og ville rejse direkte herfra og til Frankrig, i sig selv må betyde, at der nærmest ligger en formodning om, at det er sådan, De handler.

De blev netop vejledt om, at De skulle handle anderledes for at have ret til en attest, og formodningen må være for, at De fulgte denne vejledning.

Ankenævnet finder ikke i øvrigt, at der foreligger omstændigheder, der taler for, at Deres brev af 2. marts 2006 ikke skal tages for pålydende.

Ankenævnet finder således, at det må lægges til grund, at De efter ferien i England, fulgte den vejledning, som De havde modtaget af a-kassen, og derfor rejste til Danmark, for herefter herfra at rejse til Frankrig ved attestperiodens start den 3. marts 2006.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De i øvrigt ses at have fulgt a-kassens vejledning, idet De annullerede den ene af Deres planlagte ferieperioder med feriedagpenge, og ansøgte om en ny attest med en ændret afrejsedato.

Ankenævnet finder således, at De havde ret til at få udstedt attest E 303 med henblik på arbejdssøgning i Frankrig fra den 3. marts 2006.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om De i øvrigt opfylder betingelserne for ret til udbetaling af dagpenge i forbindelse med arbejdssøgning i Frankrig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet og Deres bemærkninger til klagen af 8. november 2006.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

Artikel 69

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 4.

Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

Se dog forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 71 a, i, og 71 b, ii.

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 125 af 20. december 2004 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

124.

Efter artikel 69, stk. 1, i forordningen kan en helt ledig lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende på visse betingelser bevare sin ret til ydelser i et medlemsland, mens den ledige søger arbejde i et eller flere andre medlemslande (eksportabilitetsprincippet).

125.

Efter artikel 69, stk. 1, litra a), i forordningen skal den ledige før sin afrejse have været tilmeldt AF som jobsøgende og have stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 4 uger efter, at personen blev ledig (4-ugers-kravet).

Der kan på visse betingelser dispenseres fra 4-ugers-kravet, se pkt. 154-160.

…

Almindelige betingelser for at bevare retten til dagpenge (artikel 69, stk. 1)

145.

For at bevare retten til dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land, er det også en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsedagen.

På afrejsedagen

146.

Hvis et medlem rejser før den dag, som er anført som afrejsedag på ansøgningen, er udgangspunktet, at medlemmet skal have afslag på attesten, eller at en allerede udstedt attest skal tilbagekaldes.

Ved for tidlig afrejse har medlemmet ikke ret til dagpenge på den anførte afrejsedato og har derfor ikke en ret at bevare under arbejdssøgning i det andet EØS-land, pkt. 145.

I særlige tilfælde kan der dog ske afrejse, før attesten starter, pkt. 152-153.

…

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

-

De den 25. januar 2006 søgte om en blanket E 303 til brug under arbejdssøgning i Frankrig,

-

udrejsedagen var anført som 15. februar 2006,

-

af vejledningen på blanketten fremgår

”Du skal have ret til dagpenge den dag, du rejser fra Danmark.

Det betyder bl.a., at du skal have bopæl og ophold i Danmark på den dato, du har oplyst som afrejsedato på ansøgningen.” ,

-

a-kassen den 31. januar 2006 sendte Dem en attest E 303,

-

a-kassen i brevet oplyste, at det var en forudsætning, at De havde bopæl og ophold i Danmark på den afrejsedato, De havde oplyst på ansøgningen,

-

De den 2. februar 2006 henvendte Dem telefonisk til a-kassen.

De oplyste bl.a., at De ville holde ferie i England, og at De ville tage direkte til Frankrig herfra,

-

medarbejderen i a-kassen var i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, idet De på afrejsedagen skulle have bopæl og ophold i Danmark.,

-

a-kassen herefter den 6. februar 2006 telefonisk vejledte Dem om, at De ikke kunne få feriedagpenge samtidig med dagpenge under arbejdssøgning i Frankrig, og at De ikke kunne rejse direkte fra England til Frankrig,

-

De herefter annullerede Deres ferie i perioden fra den 20. til den 22. marts 2006, og ansøgte om en ny attest E 303 med afrejsedag den 3. marts 2006,

-

a-kassen ved brev af 16. februar 2006 som forudsætning for udstedelse af en attest bad Dem om at dokumentere, at De havde bopæl og opholdt Dem i Danmark på afrejsedagen.

Baggrunden var, at De holdt ferie i udlandet umiddelbart forud for, at De skulle rejse til Frankrig, og

-

De ved brev af 2. marts 2006 oplyste a-kassen om, at De sammen med en ven ville køre i bil fra Danmark til Frankrig dagen efter den 3. marts 2006.

Brevet var forsynet med Deres navngivne vens bekræftelse af det anførte.

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

-

artikel 69, stk. 1, litra a, i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

-

§ 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

-

punkterne 124-125 og 145-146 i Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 125 af 20. december 2004 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

1)

En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser

a)

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs.

Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist.

KEN#LOKDOK23 2008 9907 Valid

a)

skal kravet om 1 års medlemskab og arbejdskravet være opfyldt, jf. § 53 i loven, og

b)

medlemmet skal bo og opholde sig i Danmark, jf. § 4 i bekendtgørelsen om rådighed.

c)

Dimittender skal have opnået dagpengeret, og karensmåneden skal dermed være afviklet, jf. § 54 i loven.

d)

Selvstændige skal have opnået dagpengeret, og perioden på 3 uger hvor de er udelukket fra dagpenge skal dermed være afviklet, jf. § 63, stk. 2, i loven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →