Rådighed, manglende jobsøgning, tilknytning til arbejdsmarkedet, regelændring om dagpengeperioden
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Rådighed, manglende jobsøgning, tilknytning til arbejdsmarkedet, regelændring om dagpengeperioden
Resumé
A-kassen meddelte i februar 2005, at medlemmet var berettiget til dagpenge.
Med brevet blev medlemmet vejledt om, at hans dagpengeperiode var på 130 uger som følge af, at han var fyldt 60 år.
Medlemmet blev ligeledes vejledt om pligten til at være aktivt arbejdssøgende.
Af jobsøgningsskema fra august 2005 fremgik, at medlemmet havde søgt 7 stillinger, hvoraf 2 af stillingerne var uden for medlemmets faglige område.
I oktober 2005 og i maj 2006 blev medlemmet på ny vejledt om pligten til at være aktivt arbejdssøgende.
Af jobsøgningsskema i forbindelse med rådighedssamtale i juli 2007 fremgik, at medlemmet havde søgt én stilling inden for de sidste 3 måneder.
Medlemmet oplyste, at han havde undladt at søge yderligere stillinger, idet han ikke ville komme i betragtning, da han ikke kunne nå at tiltræder stillinger, da han snart skulle overgå til efterløn.
Ifølge a-kassen havde der været relevante stillinger på jobnet.dk inden for medlemmets faglige og geografiske område.
A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi han ikke havde søgt stillinger i tilstrækkeligt omfang.
Medlemmet gjorde i klagen gældende, at a-kassen ikke havde informeret tilstrækkeligt om regelændringen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, hvorefter medlemmets dagpengeperiode blev forlænget fra 130 uger til 208 uger.
Medlemmet ville have søgt flere stillinger såfremt a-kassen personligt havde orienteret ham om regelændringen.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet havde ret til dagpenge fra den 19. juli 2007.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da han ikke kunne anses for selv at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden.
Der blev lagt vægt på, at medlemmet var blevet vejledt, om rådighedsforpligtelsen, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende.
Der blev videre lagt vægt på, at medlemmet kun havde søgt én stilling inden for en periode på 3 måneder som følge af, at han skulle overgå til efterløn i august/september måned.
Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed.
For så vidt angik det anførte i medlemmets klage bemærkede nævnet, at formålet med at være aktivt arbejdssøgende var, at medlemmet selv skulle gøre en aktiv indsats for at komme ud af ledigheden uanset længden af dagpengeperioden.
Det havde således ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt et medlem var aktivt arbejdssøgende, at retten til at modtage dagpenge var ved at være opbrugt.
Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 15. maj 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til dagpenge fra den 19. juli 2007.
De kan få dagpenge igen, når De har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. august 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Efter reglerne kan et medlem kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og er aktivt arbejdssøgende.
Formålet med at være aktivt arbejdssøgende er, at et medlem selv skal gøre en indsats for at komme ud af ledigheden.
Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.
A-kassen skal ved ledighedens indtræden informere medlemmet om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet finder ikke, at De står til rådighed for arbejdsmarkedet, da De ikke kan anses for selv at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De med a-kassens brev af 15. februar 2005 blev vejledt om rådighedsforpligtelsen, herunder at De skal være aktivt arbejdssøgende.
De blev på ny vejledt om rådighedsforpligtelsen på vejledningsmøde den 13. oktober 2005 og den 17. maj 2006 i forbindelse med udbetaling af aktiveringsydelse.
De har således modtaget vejledning om betingelserne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende.
Der er videre lagt vægt på, at De ved rådighedssamtalen den 19. juli 2007 oplyste til a-kassen, at De kun havde søgt én stilling inden for de sidste 3 måneder som følge af, at De skulle overgå til efterløn i august/september måned 2007.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at De ikke kan anses for at stå rådighed for arbejdsmarkedet sammenholdt med, at De kun havde søgt en stilling inden for en periode på 3 måneder, og at der var relevante stillinger på jobnet.dk inden for Deres faglige og geografiske område.
BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN
I klagen har De bl.a. anført, at a-kassen har undladt at informere effektivt om de nye dagpengeregler, og at det er den direkte årsag til, at a-kassen har vurderet Deres rådighed for lavt på et tidspunkt 4 uger før De unødigt blev påtvunget at skulle søge efterløn.
De anfører videre, at De får frataget Deres dagpenge fordi De ikke i de sidste 3 måneder havde søgt alle de jobs, som De ikke kunne bestride uden længere oplæring og slet ikke kunne nå at tiltræde inden De gik på efterløn.
Ankenævnet bemærker hertil, at det forhold, at a-kassen efter Deres opfattelse, undlod at informere om de nye dagpengeregler ikke kan føre til en ændret vurdering.
Som tidligere beskrevet kan et medlem kun modtage dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og er aktivt arbejdssøgende.
Formålet med at være aktivt arbejdssøgende er, at medlemmet selv skal gøre en aktiv indsats for at komme ud af ledigheden uanset længden af dagpengeperioden.
Det har således ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt et medlem er aktivt arbejdssøgende, at retten til at modtage dagpenge (ydelsesperioden) er ved at være opbrugt.
Et medlem skal således være aktivt arbejdssøgende i hele ydelsesperioden.
Ankenævnet finder endvidere ikke, at det har betydning for a-kassens rådighedsvurdering, at a-kassen efter Deres opfattelse undlod effektivt at informere Dem om de nye dagpengeregler.
Ankenævnet skal i den forbindelse henvise til, at a-kassen den 15. februar 2005, den 13. oktober 2005 og den 17. maj 2006 vejledte Dem om, at De skulle være aktivt arbejdssøgende.
De var således vejledt om betydningen af rådighedsforpligtelsen og havde pligt til at være aktivt arbejdssøgende uanset om De fandt det tvivlsomt om De kunne bestride stillingerne uden oplæring eller at De skulle tiltræde stillingen i slutningen af ydelsesperioden.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets kontorrapporter af 7. april 10. april, 28. april og 30. april, a-kassens samtalerapport dateret den 4. oktober 2005 samt Deres brev af 8. maj 2008.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
Kapitel 10
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
§ 3.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
…
Overtagelse af arbejde
§ 8.
Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.
Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.
…
Jobsøgning og CV
§ 10.
Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
…
Kapitel 9
Rådighedsvurdering
§ 24.
A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Stk. 2 .
A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret dagpenge, herunder underretninger fra jobcenteret og oplysninger, som medlemmet selv giver.
Stk. 3.
Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.
…
Kapitel 10
Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav
§ 29.
Hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed efter § 17 og §§ 24-28, kan medlemmet ikke få dagpenge.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.
…
Bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Kapitel 1
Generel vejledningspligt
§ 1.
En a-kasse skal vejlede egne medlemmer og de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
§ 2.
Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen informere medlemmet om rådighedsforpligtelsen.
A-kassen skal herunder informere om, at medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal
…
§ 3.
Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen informere om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
A-kassen skal herudover informere om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, der knytter sig hertil.
…
§ 4.
A-kassen skal give information, jf. § 2 og § 3, til alle medlemmer, som a-kassen indplacerer i en dagpengeperiode.
Stk. 2.
Information skal gives skriftligt, fx ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.
..
-
a-kassen ved brev af 15. februar 2005 meddelte, at De var berettiget til dagpenge,
-
De med brevet blev vejledt om, at Deres dagpengeperiode var på 130 uger (AMA til: 15/8-07) som følge af, at De var fyldt 60 år,
-
De blev ligeledes vejledt om rådighedsbetingelserne, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende,
-
a-kassen med brev af 15. februar 2005 havde vedlagt pjecen ”Værd at vide”, hvor rådighedsforpligtelsen blev gennemgået,
-
det af jobsøgningsskema af 9. august 2005 fremgik, at De havde søgt 7 stillinger, hvoraf 2 af stillingerne var arbejde uden for Deres faglige område,
-
De på vejledningsmøde den 13. oktober 2005 blev orienteret om kravet til jobsøgning m.v.,
-
a-kassen ved brev af 17. maj 2006 i forbindelse med udbetaling af aktiveringsydelse vejledte Dem om, at De skulle være aktivt arbejdssøgende, når De modtog aktiveringsydelse,
-
De den 19. juli 2007 var til rådighedssamtale i a-kassen,
-
De til rådighedssamtalen skulle medbringe et rådighedsskema, der viste, hvor mange stillinger De havde søgte inden for de sidste 3 måneder,
-
det af rådighedsskemaet fremgik, at De havde søgt én stilling den 14. maj 2007,
-
De, ifølge Deres oplysninger, undlod at søge flere stillinger, som De, efter Deres opfattelse ikke ville kunne komme i betragtning til, da De ikke kunne nå at tiltræde stilling som følge af, at De snart skulle overgå til efterløn, og
-
der, ifølge a-kassens oplysninger, var relevante stillinger på jobnet.dk inden for Deres faglige og geografiske område som De kunne have søgt.
-
§ 62, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 6 og § 65, stk. 1-3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. 2005,
-
§ 3, § 8, § 10, stk. 1, § 24 og § 29, stk. 1-2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007, og
-
§ 1, § 2, § 3, stk. 1 og § 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
1)
er aktivt arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
4)
giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på institution, eller
5)
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
1)
de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
2)
medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
3)
tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
1)
registrere sig hos staten i jobcenteret fra 1. ledige dag,
2)
oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet inden 1 måned,
3)
være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledige dag, herunder når medlemmet deltager i tilbud,
4)
kunne formidles rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledige dag,
5)
opretholde kontakten og møde til samtaler hos staten i jobcentret, a-kassen og anden aktør gennem hele ledighedsforløbet,
6)
deltage i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.