Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Resumé

Det kan påbydes en virksomhed at skulle foretage en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis der er konkret mistanke om, at det psykiske arbejdsmiljø ikke opfylder kravene om på kort og langt sigt at være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I en restaurationsvirksomhed, der havde flere serveringssteder i samme bygning, var der grundlag for et påbud om at foretage en undersøgelse ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. juni 2008 behandlet [navn udeladt] klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt].

[Navn udeladt] klager over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. september 2007 om, at virksomheden har fået påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i [virksomhedens navn udeladt] restauranter (serveringssteder).

Undersøgelsen skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Ved undersøgelsen skal virksomheden bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 22. september 2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 29. september 2008.

Virksomheden skal seneste den 13. august 2008 give Arbejdstilsynet besked om indgået aftale om autoriseret arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 11. september 2007.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har den 22. juni 2007 været på tilsynsbesøg i [virksomhedens navn udeladt], hvor Arbejdstilsynet har konstateret og fået følgende oplyst

Virksomheden har 5 serveringssteder i [navn udeladt]

A, B, C, D og E.

Der serveres mad alle steder på nær i D.

B og C er adskilt af en etage.

Der er ansat 10 faste tjenere, hvoraf 4 er mellemledere.

Tjenernes vagter er fra kl. 14-22 og fra 10-22.

Når restauranterne åbner viser lederne gæsterne på plads og de går i øvrigt til hånde med serveringen, hvis der er behov.

Gæsterne ankommer til restauranterne inden for et kort tidsrum og skal ligeledes være serviceret færdig næsten samtidigt.

Dette betyder, at personalet skal betjene et stort antal gæster på samme tid, herunder sørge for at tage imod bestillinger og servere mad og drikke.

Ved start af service oplever tjenerne, at der er et stort pres på dem.

Både fra ledere og fra gæster.

Dette pres forstærkes, når der er reserver på arbejde, idet de ikke er så rutinerede i forholdene, og ikke nødvendigvis har erfaring indenfor faget.

[Navn udeladt] oplyser, at der er et fast korps af reserver, der kender stedet og forholdene godt.

Tjeneren tager imod bestilling af henholdsvis 2 eller 3 retters menu.

B har en fast menu, men gæsterne kan bestille den menu, der fås i C.

I A og B er der typisk tale om selskabsservering, hvor menu og drikkevarer er forudbestilt.

Ledelsen oplyste, at der, den aften Arbejdstilsynet var til stede, var stille i C og B.

I løbet af observationsperioden blev der fyldt helt op i C, hvor der er plads til 100 gæster.

Der er en mellemleder tilknyttet hvert serveringssted.

Mellemlederen sætter tjenerne ind i dagens arbejdsopgaver, når de møder ind og i øvrigt er disse opgaver beskrevet på ”køresedler”.

Da Arbejdstilsynet observerede arbejdsforholdene var der ifølge ledelsen følgende på arbejde

Vagtplaner lægges 4-6 uger ud i fremtiden.

Tjenerne oplyste, at de ikke selv har nogen særlig indflydelse på planlægningen af vagtskemaer.

Det gælder også i forhold til afholdelse af sommerferie.

Der kan således gå lang tid fra et ønske om fri/ferie er indgivet, til tjeneren får svar om, hvorvidt ønsket er imødekommet.

Tjenerne oplyste desuden, at der er meget overarbejde, og de forventede at gå en endnu travlere tid i møde.

Tjenerne oplyste, at der ofte sker ændringer i vagtplanen.

Det er ikke usædvanligt, at de kl. 22 får at vide, at de ikke skal møde dagen efter, ligesom de på samme tidspunkt kan få at vide, at næste dags fridag er inddraget.

De kan også få besked på, at de næste dag skal arbejde i en anden del af virksomheden.

Tjenergruppen mente, at de mange ændringer i vagtplanen i høj grad skyldes, at oplysninger om kommende arrangementer bliver videregivet meget sent fra arrangementsafdelingen til den mellemleder, der udarbejder vagtplanen, og at det derfor ikke er muligt at lægge en realistisk vagtplan flere uger frem i tiden.

Da Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg vidste tjenergruppen endnu ikke, hvilke arrangementer der skulle være den efterfølgende uge.

Tjenerne kan se på ”køresedler”, hvilke opgaver der skal løses den pågældende dag.

Køresedlerne er ikke altid endelige, og der kan løbende forekomme ændringer.

En af tjenerne oplyste, at det tidligere fungerede godt, da man fik udleveret køresedler og skulle udføre det arbejde, som køresedlen beskrev.

Det er ikke tilfældet længere.

Tjenerne kom med eksempler på, at der 5 gange på en vagt er foretaget ændringer, og denne uforudsigelighed oplever tjenerne som meget frustrerende, da den besværliggør planlægning og tilrettelæggelse af deres arbejde.

Endvidere har Arbejdstilsynet beskrevet arbejdet omkring det åbne køkken i C, samt servicering af gæster i B med menuer m.v. fra C. Der henvises til beskrivelsen nedenfor.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 21.

En undersøgelse efter lovens § 21 kan forlanges, når der er konkret mistanke vedrørende forholdene i virksomheden.

Undersøgelsespligten omfatter planlægning tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet og har til formål vurdere, om virksomhedens arbejdsmiljøforhold er forsvarlige.

Arbejdsmiljøforholdene er f.eks. uforsvarlige, hvis udførsel af arbejdet ud fra en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet eller de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt forringer de ansattes sundhed.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 1 samt § 4 og § 7, stk. 1 i bekendtgørelsen om arbejdet udførelse.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene i en produktionsenhed for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har dokumenteret, at der kan være psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan forringe de ansattes sundhed, idet Arbejdstilsynet har beskrevet en hektisk og uforudsigelig arbejdssituation i virksomhedens restauranter mellem kl. 17 og kl. 20, hvor den enkelte tjener har meget begrænset indflydelse på sin egen arbejdssituation.

Desuden finder Arbejdsmiljøklagenævnet, at virksomhedens ledelse og ansatte ikke har samme opfattelse af forholdene i alle tilfælde.

I den forbindelse har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at virksomheden betjener sig af et stort korps af reserver, som efter virksomhedens opfattelse kender stedet og forholdene godt, men som af de faste tjenere beskrives som urutinerede og uden erfaring indenfor faget.

Endvidere har nævnet i den forbindelse lagt vægt på, at tjenerne oplyser, at ordrer om at udføre arbejde i en bestemt del af virksomheden er blevet ændret 5 gange på en vagt, og at de oplever denne uforudsigelighed som meget frustrerende, da den besværliggør planlægning og tilrettelæggelse af deres arbejde og deres mulighed for at færdiggøre det arbejde de er i gang med.

[Navn udeladt] har i den forbindelse oplyst, at tjenerne konkret beskæftiges, hvor der er behov.

Det er en naturlig del af jobbet, at man hjælper der, hvor der aktuelt er behov, også selv om det betyder, at man er flere forskellige steder i løbet af den samme vagt.

[Navn udeladt] mener, at det fremmer det gode psykiske arbejdsmiljø og det sociale sammenhold.

[Navn udeladt] gør endvidere gældende, at der er tale om en servicevirksomhed, hvor hensynet til kunden kommer først, men at der planlægges i den udstrækning det er muligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at der ved det åbne køkken i C var hektisk aktivitet med flere forstyrrende faktorer, idet

Det resulterede i flere tilfælde diskussion om, hvorvidt en tjener havde kaldt mad til et bord.

På aftenen, hvor Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg, var der en mindre gruppe gæster i B, der bestilte en menu fra C. Maden blev tilberedt i det åbne køkken og båret på en stor bakke op ad en trappe til B.

Der var generelt en del færdsel på trappe, f.eks. transport af fulde åbne vinflasker.

I flere tilfælde var personer ved at støde ind i hinanden og Arbejdstilsynet observerede tilfælde, hvor personer direkte stødte ind i hinanden.

Arbejdstilsynet så også eksempler på personale, der ligefrem løb op og ned ad trappen, hvilket ifølge [navn udeladt] vil give anledning til påtale af hensyn til ansattes og gæsters sikkerhed.

Endelige har nævnet lagt vægt på, at tjenerne oplever, at der ofte ikke er tid til at holde pauser eller spise.

Et problem, der er mest udtalt for de tjenere, der arbejder i B, og at ledelsen har oplyst, at en medarbejder er gået ned med stress sidste år.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer således, at der er grundlag for Arbejdstilsynets påbud om at foretage en undersøgelse, og dermed også om at virksomheden skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver, idet det følger af § 5 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når der gives påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

På baggrund af tilsynsbesøget sendte Arbejdstilsynet den 16. juli 2007 udkast vedr. rapport om psykisk arbejdsmiljø.

[Navn udeladt] kommenterede i brev af 30. juli 2007 Arbejdstilsynets udkast.

Ved brev af den 23. august 2007 trak Arbejdstilsynet udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø tilbage og sendte i stedet udkast til påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til høring.

Arbejdstilsynet traf den 11. september 2007 afgørelse om, at virksomheden skal undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i [virksomhedens navn udeladt].

[Navn udeladt] har den 3. oktober 2007 klaget over denne afgørelse på vegne af virksomheden.

[Navn udeladt] finder,

Arbejdsmiljøklagenævnet har taget [navn udeladt] korrektion af oplysningerne om de konkrete forhold til efterretning, men finder ikke, at det ændrer på vurderingen af, at der er grundlag for påbud om en undersøgelse.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

§ 5.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene i en produktionsenhed for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Kapitel 4

Rådgivningspligt

…

§ 40.

Ved rådgivningspåbud efter § 5 skal arbejdsgiveren bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at udføre undersøgelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø i produktionsenheden, der gør det muligt for Arbejdstilsynet at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

…

§ 42.

Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning.

Stk. 2.

Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes.

Stk. 3.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 43.

Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om råd givning er modtaget.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3 .

Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.

Stk. 4.

Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.

…

§ 47.

Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud afgivet efter § 5 om psykisk arbejdsmiljø indeholde en beskrivelse af følgende elementer

Der skal foreligge en nærmere begrundelse i redegørelsen, hvis et af ovenstående elementer ikke er medtaget i beskrivelsen.

Stk. 2.

Redegørelsen til virksomheden må ikke indeholde oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, medmindre dette er af væsentlig betydning for undersøgelsens resultat.

Stk. 3.

Redegørelsen til virksomheden skal derudover indeholde en beskrivelse af rådgivningsprocessen, og hvordan sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Stk. 4.

Redegørelsen efter stk. 1 skal fremsendes til Arbejdstilsynet.

A

4 tjener + 1 leder til 40 gæster.

B

3 tjenere + 1 leder til ca. 35 gæster.

C

5 tjenere + 1 leder til ca. 50 gæster.

-

der stod en ”radio” på disken til brug for kommunikation med andre dele af virksomheden, og der dertil kom besked til kokke eller tjenere i restauranten

-

der ofte var mellem 4 og 8 personer samlet samtidig foran disken til det åbne køkken, og det vanskeliggjorde kommunikationen mellem den enkelte tjener og kokkene

-

uden at have øjenkontakt eller få en mundtlig bekræftelse på, at kokkene har hørt ordren, giver tjenerne ofte besked om at kokken kan tilberede maden til et bestemt bord, når de går forbi det åbne køkken.

-

§ 21 og § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007

-

§ 4 og § 7, stk. 1 i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

-

§ 5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

-

at Arbejdstilsynets beskrivelse af forholdene er urigtig

-

at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret en konkret og begrundet mistanke om et problem vedrørende det psykiske arbejdsmiljø

-

at der ikke er grundlag for et påbud efter lovens § 21 i den aktuelle situation

-

at der ikke er uoverensstemmelse mellem ledelse og medarbejdere om opfattelsen af forholdene i det psykiske arbejdsmiljø.

-

[Adressat udeladt]

-

[Adressat udeladt]

-

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 1, Postboks 1228, 0900 København C.

1)

de risikofaktorer, som er beskrevet i Arbejdstilsynets påbud, og øvrige relevante risikofaktorer inden for Arbejdstilsynets reaktionsområde, og

2)

hvordan disse risikofaktorer er søgt forebygget,

3)

vilkår, der har betydning for undersøgelsens resultat,

4)

sygefravær og personaleomsætning i produktionsenheden,

5)

relevante forhold i det fysiske arbejdsmiljø og

6)

anvendte undersøgelsesmetoder.