Medlemmet havde ikke meldt adresseændring til a-kasse og AF, modtog ikke brev om indkaldelse til møde på AF, udeblev derfor, reagerede imidlertid på a-kassens efterfølgende brev om udeblivelsen og gav herefter AF besked om ny postadresse
Statutory Text (5 Articles)
Medlemmet havde ikke meldt adresseændring til a-kasse og AF, modtog ikke brev om indkaldelse til møde på AF, udeblev derfor, reagerede imidlertid på a-kassens efterfølgende brev om udeblivelsen og gav herefter AF besked om ny postadresse
Resumé
Medlemmet havde ikke meldt adresseændring til a-kasse og AF, modtog ikke post fra AF, udeblev derfor fra indkaldt møde, reagerede imidlertid på a-kassens efterfølgende brev om udeblivelsen og gav herefter AF besked om ny postadresse.
Medlemmet meldte flytning til folkeregisteret, men ikke til a-kasse og AF i forbindelse med flytning den 14. september 2006.
AF indkaldte herefter med brev af 19. september 2006 medlemmet til et møde på AF den 26. september 2006.
Medlemmet mødte ikke frem til mødet, idet hun ikke modtog brevet fra AF, som var sendt til hendes tidligere adresse.
A-kassen skrev efterfølgende til medlemmet om udeblivelsen.
Dette brev modtog medlemmet, og hun rettede henvendelse til a-kassen den 3. oktober 2006.
A-kassen noterede hendes nye postadresse og opfordrede hende til straks at kontakte AF.
Det fremgik ikke af AF’s edb-registrering, at medlemmet skulle have henvendt sig til AF den 3. oktober 2006 med oplysning om en ændret postadresse.
Det fremgår imidlertid af telefonnotat vedrørende samtale mellem a-kassen og AF, at medlemmet havde rettet henvendelse til AF den 3. oktober 2006 og havde oplyst, at hun havde en poste restante adresse.
På denne baggrund lagde ankenævnet til grund, at medlemmet havde rettet henvendelse til AF den 3. oktober 2006.
Da medlemmet rettede henvendelse til AF den 3. oktober 2006, måtte det efter ankenævnets opfattelse, uanset at AF ikke på baggrund af medlemmets henvendelse havde registreret oplysningen om poste restante adresse, anses for overvejende sandsynligt, at hun oplyste om sin nye adresse.
Hun rettede netop henvendelse på grund af udeblivelse fra et møde, fordi hun ikke havde modtaget AF’s indkaldelsesbrev, som var sendt til hendes tidligere adresse.
Ankenævnet fandt på ovennævnte baggrund, at medlemmet havde ret til dagpenge fra den 4. oktober 2006.
Hun havde imidlertid ikke ret til dagpenge fra den 19. september – 3. oktober 2006.
Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af [navn udeladt] på møde den 19. juni 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
[navn udeladt] har ikke ret til dagpenge for perioden 19. september – 3. oktober 2006.
Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. marts 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Det er en betingelse for ret til dagpenge, at et ledigt medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dette betyder bl.a., at et medlem skal kunne overtage arbejde eller kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at arbejdet er formidlet eller medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller a-kassen.
Det er således af afgørende betydning, for at et medlem opfylder ovennævnte betingelser, at a-kassen/AF kan komme i kontakt med medlemmet.
AF sendte [navn udeladt] en indkaldelse til møde den 26. september 2006.
Hun modtog ikke dette brev og mødte derfor ikke frem til det indkaldte møde.
Hun havde skiftet adresse og havde ikke meddelt AF den nye adresse.
A- kassen sendte herefter den 28. september 2006 [navn udeladt] et brev om udeblivelsen (også stilet til den tidligere adresse). [navn udeladt] reagerede på dette brev, idet hun kontaktede a-kassen den 3. oktober 2006.
De har oplyst, at Deres klient samme dag kontaktede AF.
De har samtidig anført, at denne kontakt kunne dokumenteres ved en udskrift fra TDC.
De har oplyst, at det har formodningen for sig, at [navn udeladt] under samtalen nævnte adresseændringen, idet årsagen til henvendelsen netop var udeblivelse fra et møde, fordi hun ikke havde modtaget indkaldelsen, som var sendt til en tidligere adresse.
De har indsendt udskrift af et skærmbillede fra AF, hvoraf fremgår, at [navn udeladt] havde rettet henvendelse til AF den 3. oktober 2006.
Det fremgår samtidig af a-kassens telefonnotat af 4. oktober 2006 (samtale med AF), at AF over for a-kassen oplyste, at medlemmet havde henvendt sig og bl.a. havde oplyst, at hun havde oprettet en poste restante adresse.
Der foreligger imidlertid ikke notat i AF om registrering om adresseændring den 3. oktober 2006.
Ankenævnet finder herefter, at det kan lægges til grund, at Deres klient rettede henvendelse til AF den 3. oktober 2006, som hun var opfordret til af a-kassen den 3. oktober 2006.
Da [navn udeladt] rettede henvendelse til AF den 3. oktober 2006, må det efter ankenævnets opfattelse, uanset at AF ikke på baggrund af medlemmets henvendelse har registreret oplysningen om en poste restante adresse den 3. oktober 2006, anses for overvejende sandsynligt, at hun oplyste om sin nye adresse.
Hun rettede netop henvendelse på grund af udeblivelse fra et møde, fordi hun ikke havde modtaget AF’s brev af 19. september 2006, som var sendt til hendes tidligere adresse.
Ankenævnet finder derfor, at [navn udeladt] havde ret til de dagpenge, som er udbetalt fra den 4. oktober – 5. november 2006.
[navn udeladt] havde imidlertid ikke ret til dagpenge fra den 19. september – 3. oktober 2006.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, § 62, stk. 2, nr. 5, og direktoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3, 7, stk. 1 og 3, og § 11, stk. 1.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets brev af 5. maj 2008 til Dem.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
XXX
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
Arbejdsløshedskasse
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 62 . …….
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed
§ 3.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 7.
Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 2 . …………….
Stk. 3.
Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.
§ 11.
Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 4, ikke er tilmeldt AF, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9.
…………………..
-
[navn udeladt] den 14. september 2006 meldte flytning pr. 19. september 2006,
-
flytningen blev meldt til folkeregisteret i [navn udeladt] Kommune. - Flytning fra adressen [adresse udeladt],
-
[navn udeladt] ikke særskilt meldte adresseændringen til hverken a-kassen eller AF (nu staten i jobcentret),
-
AF med brev af 19. september 2006 indkaldte [navn udeladt] til et informationsmøde den 26. september 2006,
-
brevet var stilet til [navn og adresse udeladt],
-
[navn udeladt] udeblev fra mødet,
-
AF med brev af 26. september 2006 meddelte [navn udeladt], at AF havde noteret, at hun var udeblevet fra mødet samme dag, og at AF havde meddelt hendes a-kasse dette,
-
a-kassen med brev af 28. september 2006 meddelte hende, at udeblivelsen kunne betyde tab af dagpenge fra udeblivelsen til hun kontaktede AF eller a-kassen om udeblivelsen, og at hun derfor skulle kontakte a-kassen,
-
[navn udeladt] den 3. oktober 2006 kontaktede a-kassen, som opfordrede hende til straks at rette henvendelse til AF,
-
det af a-kassens notat af 4. oktober 2006 fremgår, at [navn udeladt] havde rettet henvendelse til AF og havde oplyst, at hun havde en poste restante adresse,
-
AF ikke på baggrund af henvendelsen fik registreret hendes poste restante adresse,
-
a-kassen efterfølgende den 6. november 2006 gav AF den nye adresse, og
-
a-kassen den 15. november 2006 traf afgørelse om, at [navn udeladt] ikke havde ret til dagpenge i perioden 19. september – 5. november 2006.
1)
som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på institution, eller
5)
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.