Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742

Resumé

2 klagere – et selskab og en person – klagede over en artikel på berlingske.dk

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.4.

Pressenævnet finder, at [K2] burde have haft mulighed for at imødegå kritikken i artiklen, og da dette ikke var tilfældet, udtaler nævnet sin kritik af berlingske.dk.

Det følger af medieansvarsloven § 38, at genmælets indhold i alt væsentlige skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, ligesom genmælet af vedkommende massemedie kan kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

[A] fremsendte den 13. august 2008 e-mailen ”klage” til den ansvarshavende redaktør.

Nævnet finder, at det af mailen fremgik, at han anmodede om et genmæle (”berigtiget oplysninger”), jf. medieansvarsloven § 36, stk. 1.

Da mediet hverken bad klager udforme genmæleteksten, jf. medieansvarsloven § 38, stk. 2, eller afviste anmodningen, jf. medieansvarsloven § 40, stk. 1, behandles anmodningen om genmæle herefter.

I overensstemmelse med medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger af faktisk karakter, herunder ”begge kvinders kostråd kaldes livsfarlige af eksperter og menes endog at give risiko for kræft og hjertesygdomme”, som er egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor berlingske.dk burde have efterkommet ønsket om genmæle.

Oplysningernes rigtighed er ikke underbygget eller dokumenteret i artiklen eller i det materiale, avisen har fremlagt i sagen.

Det forhold, at Det Biovidenskabelige Fakultet i pressemeddelelsen af 8. maj 2008 beskriver kostrådene som ”livsfarlige” uden at dokumentere dette, kan ikke føre til et andet resultat.

[K1] og [K2] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

I medfør af medieansvarsloven § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet pålægger herefter den ansvarshavende redaktør af berlingske.dk at offentliggøre et genmæle.

[K1] har ved [A] og i henhold til fuldmagt fra [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel på berlingske.dk den 19. juli 2008.

Klagerne har endvidere anmodet om at få bragt en ”berigtigelse”.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Berlingske.dk bragte den 19. juli 2008 en artikel under overskriften ”For meget af det gode” og underoverskriften ”Det er sundt at løbe.

Men man kan også løbe fra livet.

Flere og flere danskere drukner sig i SUNDHEDSBØLGEN ved at spise for sundt og dyrke for meget motion”.

I artiklen beskrives ’Emilie’, der er træningsafhængig og har bulimi.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”’Vi har jo i nogle år troet, at der var tale om et fænomen særligt blandt filmstjerner i Hollywood eller modeller.

Nu kan vi se, at det er det ikke længere.

Det findes også blandt såkaldt almindelige mennesker, og det er et voksende problem,‘ siger Anne Minor Christensen, formand for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

…

En ny kategori spiseforstyrrelse er opstået.

Den amerikanske læge Steven Bratman har navngivet den orthorexia nervosa.

Eller blot ortoreksi.

Han stødte gennem sin praksis på flere og flere patienter med samme problem

En sygelig optagethed af at spise sundt.

Bratmans diagnose er ikke officielt anerkendt i Danmark.

Der afventer en videnskabelig godtgørelse og klar diagnosticering.

Men mange, der herhjemme arbejder med patienter med spiseforstyrrelser, betragter allerede ortoreksi som en virkelig lidelse.

…

Den sygelige optagelse af sundhed er så udbredt, at den er særdeles synlig i bestsellerlitteraturen.

Ikke mindst i form af fagbøger med sundhedsråd.

Eksempelvis ”10 år yngre på 10 uger” skrevet af den ufaglærte ernæringsbehandler [B].

Og ”Kernesund familie” samt ”Kernesund mad” af [K2].

Begge kvinders kostråd kaldes livsfarlige af eksperter og menes endog at give risiko for kræft og hjertesygdomme.

Professor, overlæge og institutleder ved Det Biovidenskabelige Fakultet i København, Arne Astrup, siger

”For mig minder flere af deres anbefalinger om rene spekulationer.

Konceptet minder om en vækkelsesbevægelse, hvor der er en profet eller en præst, der siger en hel masse, og så står de alle sammen og siger ’halleluja’.”

[A] fremsendte den 13. august 2008 sin klage til avisen og rykkede for svar ved e-mail af 27. oktober 2008.

Avisen svarede ikke på henvendelserne, hvorefter klagen den 12. september 2008 blev indbragt for Pressenævnet.

Yderligere oplysninger

Fødevarestyrelsen udsendte den 7. maj 2008 via sin hjemmeside altomkost.dk en meddelelse under overskriften ”Advarsel mod skadelig bog” og underoverskriften ”Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen advarer mod skadelige råd i ny bog”.

Af meddelelsen fremgik bl.a. følgende

”Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen advarer forældre mod at følge rådene i ’En kernesund familie’ fra Politikens forlag.

Bogen med tilhørende hjemmeside giver råd om mælk og modermælkserstatning, der kan skade små børn.

Hjemmesiden er generelt meget skeptisk overfor modermælkserstatning og anbefaler, hvis man bruger det, at tilsætte hørfrøolie.

Modermælkserstatning baseret på gedemælk fremhæves som et godt alternativ til almindelig modermælkserstatning.Generelt er forfatteren meget kritisk overfor mælk og mælkeprodukter, og på hjemmesiden står der, at børn under tre år ikke engang skal smage på mælk.Forfatteren er også kritisk overfor gluten.Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er uenige i rådene i bogen og på hjemmesiden.

Rådene kan være skadelige for børn og derfor fraråder de to styrelser forældrene at følge disse råd.

Børnene risikerer at blive fejlernærede

… Jo flere fødevarer man udelukker, jo større er risikoen for fejlernæring …

Modermælkserstatning er sammensat så børn får alle næringsstoffer

…

Modermælkserstatning lavet af gedemælk er ulovlig i Danmark

Fødevarestyrelsen er ikke vidende om, at man kan købe modermælkserstatninger baseret på gedemælk i Danmark.

Sådan en modermælkserstatning vil være ulovlig, fordi der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at gedemælk er egnet til ernæring af spædbørn.

…

Komælk, risdrik, sojadrik og havredrik Mælk er en vigtig del af små børns kost, fordi den er rig på mange forskellige vitaminer og mineraler og indeholder protein af høj kvalitet.

For små børn er mælk desuden en vigtig energikilde.En passende mængde mælk og mælkeprodukter for et barn omkring et-årsalderen er 3½ dl til ½ liter om dagen.

Ikke mere, for så kan mælken tage plads op for anden mad, der bidrager med andre vigtige næringsstoffer.Risdrik, sojadrik og havredrik har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldige alternativer til komælk.

Risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler.

Risdrik og havredrik kan tidligst anvendes efter 3 års-alderen.

Kontakt

Sundhedsstyrelsen [navn og telefonnummer]

Fødevarestyrelsen [navn og telefonnummer]”

Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet offentliggjorde den 8. maj 2008 pressemeddelelsen ”Fødevareeksperter advarer mod kostråd” , hvoraf bl.a. følgende fremgik

” Nye kostråd får kritik med på vejen af Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og fødevareeksperter.

Ernæringsbehandler og helsedronning [B] uddeler tvivlsomme kostråd i en ny succesbog sammen med kollegaen [K2].

Begge kvinder udsættes nu for hård kritik, da kostrådene er livsfarlige og giver risiko for kræft og hjertesygdomme.

…

Bekymring i Sundhedsstyrelsen

Flere råd i bøgerne ’Kernesund Familie’ og ’Kernesund Mad’ vækker bekymring i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, når det gælder de mindste børn, oplyser professor på Institut for Human Ernæring, Kim Fleischer Michaelsen.

Han fastslår, at det er forkert, når der i ’Kernesund Mad’ står, at små børn ikke skal drikke mælk, eftersom deres tarmflora ifølge bogen ikke er moden til at nedbryde komælk ordentligt.

Medforfatter til ’Kernesund Mad’ [B] indrømmer, at rådene ikke bygger på videnskabelige studier.

De er fra hendes 20 års erfaring som kostvejleder, forklarer hun.

Kan moren ikke amme, skal barnet have sojamælk, anbefaler [B].

Kim Fleicher Michaelsen advarer mod sojamælk, da børnene ikke vokser tilstrækkeligt på det.

I stedet skal små børn have modermælkserstatning, som er udviklet gennem årtiers forskning, fastslår Kim Fleicher Michaelsen.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

[A] har over for avisen krævet påstanden om, at bøgerne ’Kernesund familie sådan!’ og ’Kernesund mad som forvandler familien på få uger’ har en sygelig optagelse af sundhed, berigtiget.

Påstanden er udokumenteret og usaglig.

Begge bøger handler om at undgå sygelige tilstande.

’Kernesund familie sådan!’ handler om, hvordan familien Mauritson har hjulpet deres før autistiske søn til et normalt liv via kosten.

Den anden er en kogebog med opskrifter.

Disse kan næppe kaldes sygelige og skal ikke drages ind i sammenhængen med casen ’Emilie’.

Det er korrekt, at rådene i ’10 år yngre på 10 uger’ har fået prædikaterne livsfarlige, men der er ingen eksperter, der har udtalt sig så kraftigt om rådene i ’Kernesund familie sådan!’ og ’Kernesund mad’.

[A] har herudover anført, at avisen ikke gav [K2] mulighed for at besvare de angreb, der fremkom i artiklen.

2.2 Berlingske Tidendes synspunkter

Berlingske Tidende har anført, at henvendelsen til avisen fra [A] mere havde karakter af en kommentar end en berigtigelse, og at henvendelsen således ikke opfylder medieansvarslovens krav til genmæle.

Berlingske Tidende har videre anført, at nogle af landets fremmeste eksperter i ernæring har advaret mod de navngivne sundhedsbøger.

Kraftigst mod ’10 år yngre på 10 uger’, men advarslen gælder, som det fremgår, også [K2]s værk.

Avisen har erkendt, at forfatterne ikke fik mulighed for at kommentere kritikken.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Finn Rowold, Kaare R.

Skou og Bodil Mørkøv Ullerup.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.4.

Pressenævnet finder, at [K2] burde have haft mulighed for at imødegå kritikken i artiklen, og da dette ikke var tilfældet, udtaler nævnet sin kritik af berlingske.dk.

Det følger af medieansvarsloven § 38, at genmælets indhold i alt væsentlige skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, ligesom genmælet af vedkommende massemedie kan kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

[A] fremsendte den 13. august 2008 e-mailen ”klage” til den ansvarshavende redaktør.

Nævnet finder, at det af mailen fremgik, at han anmodede om et genmæle (”berigtiget oplysninger”), jf. medieansvarsloven § 36, stk. 1.

Da mediet hverken bad klager udforme genmæleteksten, jf. medieansvarsloven § 38, stk. 2, eller afviste anmodningen, jf. medieansvarsloven § 40, stk. 1, behandles anmodningen om genmæle herefter.

I overensstemmelse med medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger af faktisk karakter, herunder ”begge kvinders kostråd kaldes livsfarlige af eksperter og menes endog at give risiko for kræft og hjertesygdomme”, som er egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor berlingske.dk burde have efterkommet ønsket om genmæle.

Oplysningernes rigtighed er ikke underbygget eller dokumenteret i artiklen eller i det materiale, avisen har fremlagt i sagen.

Det forhold, at Det Biovidenskabelige Fakultet i pressemeddelelsen af 8. maj 2008 beskriver kostrådene som ”livsfarlige” uden at dokumentere dette, kan ikke føre til et andet resultat.

[K1] og [K2] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

I medfør af medieansvarsloven § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet pålægger herefter den ansvarshavende redaktør af berlingske.dk at offentliggøre følgende

”Genmæle

Berlingske.dk bragte den 19. juli 2008 artiklen ”For meget af det gode” om det farlige i en sygelig optagethed af at spise og leve sundt.

Med udsagnet ”begge kvinders [forfatternes] kostråd kaldes livsfarlige af eksperter og menes endog at give risiko for kræft og hjertesygdomme” blev der i artiklen henvist til bøgerne ’Kernesund familie sådan!’ og ’Kernesund mad som forvandler familien på få uger’.

Selskabet bag bøgerne [K1] og forfatter [K2] har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet udtaler, at avisen ikke har fremlagt dokumentation der underbygger eller dokumenterer det ovennævnte udsagn.

Nævnet finder videre, at forfatteren burde have haft mulighed for at imødegå beskyldningerne i artiklen, og nævnet udtaler kritik af berlingske.dk, da forfatteren ikke fik denne mulighed.

Pressenævnet har pålagt avisen at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 28. oktober 2008