DK
Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-737
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-737
Resumé
2 klagere – en forretning og ejeren – klagede over en artikel i Ude og Hjemme.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Pressenævnet bemærker, at på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan dette ikke tage stilling til, hvorvidt klagers msn-konto uberettiget er anvendt af andre i forbindelse med chatten med [A].
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Pressenævnet finder, at sager om sexchikane på arbejdspladser har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklen.
Det følger videre af de vejledende regler, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der rejst krav mod klager som følge af løn- og arbejdsforholdene for [A].
Nævnet finder, at der ikke er nogen klar almen interesse knyttet til offentliggørelsen af identiteten på klager, og bladet burde derfor have sløret denne.
Da det ud fra oplysningerne i artiklen er muligt at identificere [K1], udtaler nævnet kritik af bladet.
Nævnet har herved lagt vægt på sagens karakter, og at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tale om en sag i fagforeningsregi.
Oplysningerne i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K1] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.
Efter det oplyste opsøgte Ude og Hjemmes journalist og fotograf klager for en kommentar til beskyldningerne.
[K1] afviste at kommentere oplysningerne under henvisning til journalistens manglende identifikation.
Nævnet finder det beklageligt, at journalisten ikke kunne fremvise et pressekort, men henset til fotografens tilstedeværelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ude og Hjemme for ikke at forelægge oplysningerne for klager.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre et kendelsesresume.
[K1] og [K2] har ved advokat Knud Sander klaget til Pressenævnet over en artikel i Ude og Hjemme den 6. august 2008, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Ude og Hjemme bragte den 6. august 2008 en artikel under overskriften ”13-årige [A] meldte sin arbejdsgiver
Chefen ville have sex ” og underoverskriften ”Den midaldrende chef ville være kæreste med 13-årige [A].
Hun sagde klart fra, alligevel fortsatte han sine tilnærmelser og chikane ”.
Af artiklen fremgik følgende
”- Er du jomfru?
Spørgsmålet faldt uventet på 13-årige [A]s første arbejdsdag fra hendes noget ældre chef.
[A] nåede kun at arbejde tre dage eller i alt 15,5 timer i [K2] i Esbjerg, inden hun havde fået nok.
Hun var rystet over chefen [K1]s sjofle opførsel.
En chat på internettet med chefen blev den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og den 13-årige pige meldte derfor chefen for sexchikane til sin fagforening HK, der nu overvejer at politianmelde ham.
[A] er i mellemtiden fyldt 14 år.
De sjofle tilnærmelser strakte sig over tre dage i påsken.
Nu, fire måneder efter de grove tilnærmelser, har [A] fået det så meget på afstand, at hun kan fortælle om de grove tilnærmelser.
- Min veninde og jeg blev begge tilbudt arbejde en dag, vi var inde i kiosken, fortæller [A] om begyndelsen på det, hun troede skulle være et helt almindeligt fritidsjob.
Men det stod hurtigt klart for [A], at noget var grueligt galt.
Hendes nye chef, [K1], ville kun ansætte unge piger.
”Søger piger under 18 år”, stod der på et opslag i vinduet.
Han fortalte, at han var 27 år, selv om enhver kan se, at det er mange år siden, han har været i nærheden af den alder.
Og han opførte sig mærkeligt.
Allerede fra første dag blev [A] udsat for nærgående spørgsmål.
- Han spurgte
Er du jomfru?
Har du en kæreste?
Har du røget hash?
Hvad synes du om et forhold mellem en 27-årig og en 13-årig?
Jeg tænkte, at det nok gik over igen.
Måske ville han bare gerne kende sit personale, fortæller [A] uskyldigt og lidt naivt.
[A] rystede det af sig og var faktisk glad for sit arbejde.
Hun havde så meget tillid til [K1], at hun tilføjede ham på sin MSN Messenger, hvor hun ellers kun chatter med sin venner.
Hun gjorde det, for at de dermed hurtigt og nemt kunne skrive sammen om arbejdstider og timeplan.
Følte sig utryg
Men allerede efter anden arbejdsdag følte hun sig utryg.
Specielt når kunderne var gået, og hun var alene med chefen.
- En dag, hvor jeg var på arbejde sammen med min veninde, forsøgte han at sende hende hjem en time tidligere end planlagt, så han kunne være alene med mig.
Heldigvis protesterede jeg, så hun ikke blev sendt hjem, husker [A].
- En anden dag, mens jeg havde fri, inviterede han mig over i kiosken, men jeg kom med en undskyldning om, at jeg var hjemme hos min mor.
Det var selvfølgelig løgn.
Jeg havde bare ikke lyst til at tage derover og være alene med ham, fortæller hun.
Senere samme dag chattede de sammen over MSN Messenger.
Her afslørede [K1] sin sande hensigt.
- Jeg er forelsket i dig.
Du er min kæreste, skrev han blandt andet.
[A] gjorde det klart for ham, at han var alt for gammel til hende.
Han var hendes chef og intet andet.
Jeg er 13, og jeg er stadig en lille pige.
Det er for klamt.
Jeg synes, du skal finde en på din egen alder.
Bare hold dig væk, skrev hun til ham, så der ikke var noget at misforstå.
Men han fortsatte med at chikanere hende.
- Jeg skal nok overbevise dig.
Er du alene nu? spurgte han.
Det afviste [A], ligesom hun nægtede at fortælle ham, hvor hun opholdt sig.
- Jeg var chokeret.
Jeg ringede til en veninde, som kom forbi med det samme.
Og så ringede vi til min far og fortalte ham det hele, fortæller [A].
Efter lidt tids tavshed på chatten og efter sin fars råd meddelte [A], at hun ikke ville arbejde for [K1] mere.
- Jeg kommer ikke ned i kiosken mere.
Jeg er færdig med det arbejde!
Jeg kommer forbi en af dagene med min far og henter frikortet og pengene.
Så ser du ikke mere til mig, skrev hun.
Mor og far tog over
Samme aften blev hendes far, [B], sat grundig ind i sagen.
- Da [A] fortalte det over telefonen, tænkte jeg, at han nok var sådan en smart ung fyr, som de unge piger måske kunne falde for.
Men da jeg så ham, kunne jeg godt se, at den var helt gal.
Han er mindst 10 år ældre end de 27 år, som har fortalt [A], at han er, fortæller hendes far, [E], der først for alvor blev gal i skralden, da han læste hele chatten mellem [A] og hendes chef.
Næste dag fortalte [A] også sin mor det hele.
- Jeg blev så gal, at jeg dirrede.
Jeg slæbte hende med ned til politiet.
Hun fortalte dem alt, og de sagde, at vi skulle gå til fagforeningen eller en advokat, fortæller [D].
Da mor og datter mødte op hos HK næste dag, erfarede de, at fagforeningen lige havde modtaget endnu en klage over chefen.
Han havde nemlig heller ikke betalt løn til flere af sine ungarbejdere – inklusive [A].
Dem fik hun dog med et par måneders forsinkelse.
Tilbage er en sag om sexchikane – og måske også en straffesag om forsøg på sex med en kun 13-årig pige.
- Jeg er glad for, at [A] er så stærk psykisk, ellers ville hun jo have fået et knæk, siger [D].
Men sagen holder de fast i.
- Man skal også tænke på de næste, der skal arbejde der.
På et eller andet tidspunkt kommer der en ung pige, som ikke kan sige fra, frygter moderen.
Tilbage sidder [A] og kan ikke forstå, at hun skulle udsættes for sådan noget.
- Jeg går aldrig med nedringet tøj.
Mit tøj er altid tillukket, siger [A].
Ude og Hjemme fangede [K1] i [K2].
Han havde ikke lyst til at udtale sig om sagen.”
Til artiklen var bl.a. indsat et billede af kiosken (det var muligt at læse vejskiltet), og under overskriften ” Udskrift fra chatten ” var følgende tekstboks indsat
” [K1]
Du ligner en på 18.
[A]
Okay.
Jeg er 13, og jeg er stadig en lille pige, der har det fint med mig selv og min alder.
[K1]
Men du er meget voksen.
Også når vi snakker sammen.
[A]
Det kan jeg ikke bruge til noget.
Jeg synes, du skal finde en på din egen alder!
[K1]
Det gør jeg ikke.
[A]
Jeg mener det.
Det er for klamt.
[K1]
Fordi en person er forelsket?
Er det klamt at være forelsket?
[A]
I sit personale, ja det er det!
[K1]
Der er da mange, der finder sammen på en arbejdsplads.
Og sådan fortsætter chatten.
[A] siger fra, men [K1] forsøger igen og igen.”
Ude og Hjemme har over for Pressenævnet fremlagt chatten, der blandt andet indeholder oplysninger om, at ’[K1]s’ søster har fundet en kæreste på sin arbejdsplads.
I forlængelse til artiklen var under overskriften ” Ekspert
Strafbart at lokke børn ” indsat følgende
”HK’s jurist Jeanette Hahnemann, som sidder med [A]s sag, er ikke et øjeblik i tvivl om, at [A] har været udsat for sexchikane.
Men hun er usikker på, om chefen [K1] også kan dømmes for forsøg på sex med en mindreårig.
Det diskuterer hun med fagforeningens advokater lige nu.
Psykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen mener, at [A]s sag bør prøves ved en domstol.
– Der er skærpet beskyttelse af børn under 15 år.
De må ikke udsættes for seksuelle provokationer fra voksne.
Og når en voksen mand vedholdende taler om et kæresteforhold til en 13-årig, ligger der en seksuel invitation i det, siger han.
Han er usikker på, om der er tale om blufærdighedskrænkelse eller forsøg på sex med en mindreårig.
Han mener, at juristerne også bør overveje at bruge § 223, den såkaldte lærerparagraf, der siger, at hvis man har ansvaret for en person under 18 år, må der ikke være en seksuel relation mellem parterne.”
Faglig konsulent ved HK, [C], rettede ved brev af 8. maj 2008 henvendelse til [K1] vedrørende løn og arbejdsforholdene for [A].
Af brevet fremgik bl.a. følgende
”Efter besøget [i kiosken] er jeg blevet bekendt med en korrespondance mellem Dem og [A], der er foregået via EDB/internet, hvorfor jeg vil anmode om et snarligt møde/forhandling, gerne hvor Deres advokat deltager.
Korrespondancen og de udtalelser, der er gået forud er meget krænkende for vort medlem, og det medførte blandt andet, at [A] ikke ønskede at fortsætte ansættelsesforholdet.
Ved forhandlingen vil jeg komme med et krav om en passende erstatning herfor.
I modsat fald vil sagen blive ført videre ad juridisk vej.”
Advokat Knud Sander svarede ved brev af 19. maj 2008 følgende
”…
Jeg har her ud over gennemgået Deres skrivelse af 8.5.2008 med min klient og jeg skal meddele, at min klient og jeg ikke ser noget formål med et møde, idet der ikke har været nogen form for korrespondance mellem min klient og Deres medlem, der angiveligt skulle være foregået via edb/internet, ligesom min klient ikke fremkom med nogen udtalelser i forhold til Deres klient, der kan være krænkende.
…”
[A]s advokat sendte den 26. august 2008 et brev til advokat Knud Sander, hvoraf følgende bl.a. fremgik
”Deres klient [K1] havde på et tidspunkt anmodet om min klients e-mailadresse med henblik på at tilføje hende som kontaktperson på Messenger således, at hun via dette forum kunne få tilsendt kioskens vagtplaner.
Efterfølgende fremsendte Deres klient en anmodning om godkendelse som kontakt til min klients e-mailadresse, hvilket hun accepterede.”
2 Parternes synspunkter
2.1 [K1]s synspunkter
Advokat Knud Sander har anført, at Ude og Hjemme ubeføjet har offentliggjort klagers navn og angivet navnet på klagers kiosk i Esbjerg, hvorved det er muligt at identificere [K1].
Klager har videre ikke givet tilladelse til fotografering af kiosken.
Der er ikke indgivet politianmeldelse til politiet.
[A] har gennem HK anmodet om penge.
Advokaten har anført, at bladet ikke har dokumentation for beskyldningerne om sexchikane.
Klager har hele tiden bestridt at have chattet med [A].
Der er i den forbindelse henvist til advokatens brev af 19. maj 2008.
Advokaten har herudover anført, at [K1] var vidende om, at [A] havde beskyldt ham for sexchikane.
Han opfattede de pågældende personer, der opsøgte ham, som familiemedlemmer, der ville chikanere ham på basis af falske beskyldninger.
Hverken [K1] eller advokat Knud Sander har fået forelagt beskyldningerne fra personer, der kunne legitimere sig som hidrørende fra det pågældende dagblad.
2.2 Ude og Hjemmes synspunkter
Ude og Hjemme har anført, at [K1] gav tilladelse til, at kiosken blev fotograferet, da journalisten fra Ude og Hjemme spurgte.
Tilladelsen var i øvrigt ikke nødvendig, da kiosken er fotograferet lovligt fra offentlig vej.
Klager er kun omtalt ved fornavn i artiklen, dermed er hans navn ikke offentliggjort.
Klager har heller ikke krav på navnebeskyttelse henset til afsløringen.
[A] har meldt sin arbejdsgiver til fagforeningen, som overvejede en politianmeldelse.
Fagforeningen kører en sag om sexchikane mod klager.
Desuden gik [A] og hendes mor til politiet.
Politiet har ikke optaget rapport, idet mor og datter blev henvist til HK.
Ude og Hjemme har videre anført, at det er utroværdigt som hævdet, at chatten skulle være resultatet af uautoriseret brug af klagers MSN Messenger konto.
Dels på grund af det hemmelige kodeord og dels fordi chatten indeholder flere referencer til klagers private forhold, som ikke er alment kendt, eksempelvis klagers søster, der har fundet en kæreste på sit arbejde.
Ude og Hjemmes journalist opsøgte klager i [K2], gav sig til kende som journalist fra Ude og Hjemme og oplyste, at hun havde interviewet [A] og hendes forældre.
Herefter fik klager fremlagt sagen og mulighed for at udtale sig og komme med sin version af historien.
Det ønskede han ikke, hvilket fremgår af artiklen.
Fotografen bar desuden et stort kamera synligt fremme.
Bladet har fremlagt tro og love-erklæringer fra journalisten og fotografen herpå.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R.
Skou og Bodil Mørkøv Ullerup.
Pressenævnet bemærker, at på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan dette ikke tage stilling til, hvorvidt klagers msn-konto uberettiget er anvendt af andre i forbindelse med chatten med [A].
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Pressenævnet finder, at sager om sexchikane på arbejdspladser har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklen.
Det følger videre af de vejledende regler, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der rejst krav mod klager som følge af løn- og arbejdsforholdene for [A].
Nævnet finder, at der ikke er nogen klar almen interesse knyttet til offentliggørelsen af identiteten på klager, og bladet burde derfor have sløret denne.
Da det ud fra oplysningerne i artiklen er muligt at identificere [K1], udtaler nævnet kritik af bladet.
Nævnet har herved lagt vægt på sagens karakter, og at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tale om en sag i fagforeningsregi.
Oplysningerne i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K1] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.
Efter det oplyste opsøgte Ude og Hjemmes journalist og fotograf klager for en kommentar til beskyldningerne.
[K1] afviste at kommentere oplysningerne under henvisning til journalistens manglende identifikation.
Nævnet finder det beklageligt, at journalisten ikke kunne fremvise et pressekort, men henset til fotografens tilstedeværelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ude og Hjemme for ikke at forelægge oplysningerne for klager.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre følgende
”Kritik fra Pressenævnet
Ude og Hjemme nr. 32 den 6. august 2008 bragte under overskriften ”Chefen ville have sex” en artikel om en 13-årig pige, der var gået til sin fagforening og klaget over sexchikane.
Af artiklen fremgik chefens fornavn og arbejdsstedet.
Chefen har klaget til Pressenævnet over, at han kan identificeres i artiklen.
Pressenævnet finder, at sager om sexchikane har offentlig interesse, men at der ikke er nogen almen interesse knyttet til offentliggørelsen af chefens navn på dette tidlige tidspunkt i en fagforeningssag.
Da det ud fra de offentliggjorte oplysninger var muligt at identificere chefen, udtaler nævnet kritik af Ude og Hjemme.
Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.
Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk.”
Afgjort den 28. oktober 2008